Prepper-liste: den danske version

De tre niveauer

Listen bliver overskuelig, når man deler den i tre. Niveau 1 er myndighedernes minimum og kan klares på én eftermiddag. Niveau 2 er det, der gør en forskel ved en længere afbrydelse. Niveau 3 koster plads og penge og er kun relevant, hvis de to første er på plads. Rækkefølgen er vigtigere end mængden: et komplet niveau 1 er mere værd end et halvt niveau 3.

Priserne er vores egne overslag ud fra almindelige dagligvarepriser og udstyrspriser i september 2026, ikke myndighedstal. De er med, fordi spørgsmålet ”hvad koster det” er det, der afgør, om listen bliver til noget - og fordi alle andre lister undlader at svare på det.

Niveau 1: myndighedernes minimum

Styrelsen for Samfundssikkerhed beder alle husstande om at kunne klare sig i 3 døgn uden indkøb, strøm og rent vand¹. Det er hele udgangspunktet, og det er en kortere liste, end folk forventer.

Kontanttallet kommer fra Nationalbanken, som anbefaler 250 kr pr. person i husstanden og mindst 2 kort³. Radioen er med, fordi beredskabsmeddelelser sendes på DR P4 og TV 2 og gentages mindst hvert 20 minutter - sirenen fortæller dig kun, at noget er galt, ikke hvad⁵.

Det er niveau 1. Har du det, er du bedre stillet end de fleste danske husstande, og resten af denne side er valgfri.

Vandet: den post, folk undervurderer

Vand er den tungeste og den vigtigste post, og den er også den, der oftest bliver regnet forkert. De 3 liter pr. person pr. døgn dækker drikke og madlavning - ikke hygiejne og ikke toiletskyl¹. Til sammenligning bruger en dansker normalt 97 liter i døgnet.

For en husstand på fire bliver minimum altså 9 liter × 4 = 36 liter. Det svarer til knap fire dunke à 10 liter, og det fylder cirka som en flyttekasse. Skal der også være vand til at skylle ud med og vaske sig i, fordobler du groft sagt tallet - og så er det ikke længere noget, der står i et køkkenskab.

Der er en praktisk grund til at have det stående frem for at ville hente det: Miljøstyrelsen beder kommunerne planlægge efter, at borgerne selv afhenter vand ved en afbrydelse¹⁰. Kan du ikke bære en fyldt dunk hjem, er en beholdning i boligen ikke en luksus, men den eneste plan, der virker - se ældre og kronisk syge.

• Flaskevand fra supermarkedet er det enkleste og kræver ingen udskiftning.
• Fødevaregodkendte dunke er billigst pr. liter, men skal fyldes rigtigt og skiftes.
• Vand bliver ikke dårligt af sig selv - beholderen og det, der sad i den, afgør holdbarheden.
• Genbrugte sodavandsflasker er den klassiske fejl. Sukkerrester giver bakterievækst.

Det fulde regnestykke og opbevaringen står i vand i hjemmeberedskabet og opbevar drikkevand. Og hvis vandet i hanen er forurenet i stedet for væk, er svaret kogning: 100 °C i 1 minut⁸ - se rens vand selv.

Maden: Fødevarestyrelsens egen liste

Her har vi en fordel, andre lister ikke bruger: Fødevarestyrelsen har lagt konkrete mængder frem. Det er ikke et skøn fra en blog, det er myndighedens eget forslag til, hvad der skal stå på hylden pr. person til tre døgn².

Læg mærke til, at pasta og ris står på listen, selv om de skal koges. Det forudsætter, at du kan lave varm mad uden strøm - et gasblus eller et stormkøkken udendørs. Kan du ikke det, skal du bytte dem ud med noget, der kan spises koldt. Til at dimensionere lageret regner vi 2.000 kcal pr. voksen pr. dag og 1.500 kcal pr. barn.

Fødevarestyrelsen tilføjer en sætning, der er nem at læse hen over, og som afgør, om lageret nogensinde bliver brugt: det skal være mad, husstanden faktisk kan lide². Et lager af noget, ingen gider spise, bliver aldrig roteret og er derfor udløbet, den dag der er brug for det. Se mad til tre døgn.

Niveau 2: fra beredskab til forsyning

Vil du videre end tre døgn, ændrer opgaven karakter. Det svære er ikke kalorierne - det er plads, variation og rotation. Syv til fjorten dage er det realistiske næste mål for en almindelig bolig, og det er også dér, hvor et lager holder op med at være en kasse og bliver en vane.

• Køb to af det, du alligevel bruger, og stil det nye bagerst. Efter et par måneder har du et lager, du ikke har mærket - og som ikke har taget noget fra nogen.
• Udvid vandet. Det er stadig den tungeste post, og den vokser lineært. Her begynder dunke at give mening frem for flasker.
• Læg hygiejne på listen. Toiletpapir, vådservietter, håndsprit, skraldeposer. Det er det, folk faktisk ender med at hente i butikken, og det fylder lidt.
• Tænk i måltider, ikke varer. Fem gange den samme dåse er ikke et lager, det er en prøvelse. Krydderier, bouillon og noget sødt hører med.
• Buffer på medicinen - to til fire uger, hentet tidligere, ikke hamstret.
• Foder til dyrene i samme længde. Det kan ikke erstattes af husstandens mad.

Rutinen er beskrevet i rotationslager og FIFO, og mængderne i madlager til 7-14 dage. Bor du i lejlighed, er pladsen det reelle loft - se beredskab i lejlighed.

Niveau 3: det, der koster plads og penge

Niveau 3 er udstyr, der gør husstanden uafhængig af en forsyning i stedet for at have et lager af den. Det er her, prepping bliver dyrt, og det er også her, de fleste begynder - hvilket er den forkerte rækkefølge. En dyr powerstation i et hjem uden vand på hylden er en fejlprioritering.

To lovlige grænser er værd at kende, før man køber brændstof til noget af det. Indendørs i en bolig må der altid opbevares op til 25 liter brandfarlig væske, og op til 40 kg flaskegas i flasker på højst 11 kg⁶. Det er mere, end de fleste tror - og mindre, end nogle internetlister lægger op til.

Vores tests af det udstyr, vi har gennemgået, ligger under bedste udstyr, og dimensioneringen af strøm står i nødstrøm til huset.

Den del af listen, der ikke kan købes

Den mest virksomme del af et hjemmeberedskab står ikke i nogen webshop og koster ingenting. Den bliver konsekvent udeladt af prepper-lister, fordi der ikke er noget at sælge.

• En aftale om, hvor I mødes, og hvem der henter børnene. Telefonerne virker dårligst præcis dér, hvor I har mest brug for dem.
• Numre på papir. Ingen kan dem udenad, og telefonen kan være væk eller død.
• En kontaktperson uden for området, som alle melder sig til. Lokale net bliver overbelastede; et opkald ud af området går oftere igennem.
• At vide, hvordan du lukker boligen - vinduer, ventilation, emhætte. Det er svaret på både kemiske uheld og radioaktivt nedfald.
• Naboen. Hvem kigger forbi, hvis strømmen har været væk i et døgn?
• Førstehjælp. Den eneste færdighed på listen, der redder liv i de første minutter.

Aftalerne står samlet i familiens nødplan, og papirerne i dokumenter og kopier.

Husstanden afgør listen

Standardlisten er skrevet til en gennemsnitshusstand, og den findes sjældent. Fire slags husstande skal lave listen om, og for tre af dem er ændringen ikke en detalje, men afgørende.

Punktet om engangsartikler kommer fra myndighedernes egne anbefalinger til kommunerne: der skal hos borgeren være medicinsk udstyr til mindst 3 dage - urinkatetre, sårplejeprodukter og lignende⁹. Det er værd at tælle efter, for det er en af de nemmeste ting at bringe i orden og en af de mest oversete.

Uddybningerne står i beredskab med børn, ældre og kronisk syge og kæledyr i beredskabet.

Det, du ikke skal købe

Dette afsnit findes ikke på de andre lister, og det er der en grund til. Her er de poster, der går igen i danske prepper-lister, og som enten ikke løser et dansk problem eller direkte gør skade.

• Gasmaske. Løser ikke det scenarie, den sælges til. Ved kemiske uheld er rådet at gå indendørs og lukke ventilationen, og en maske uden tilpasning, træning og det rigtige filter giver falsk tryghed.
• 30 dages tørforsyning som første køb. Den koster mere end niveau 1 og 2 tilsammen og dækker et scenarie, der er langt mindre sandsynligt end dem, de to første niveauer dækker.
• Våben. Amerikanske lister har dem, fordi amerikansk lovgivning og amerikanske scenarier er anderledes. Dansk våbenlovgivning er ikke til diskussion på en beredskabsside.
• Store benzinlagre. Ud over lovgrænsen er benzin en brandrisiko i en bolig, og den ældes. Læs grænserne, før du køber dunke.
• Stearinlys som lysplan. cirka en tredjedel af dem, der har oplevet en brand i hjemmet, siger, at den opstod ved brug af levende lys⁷. Det er ikke det samme som en tredjedel af alle boligbrande - men det er grund nok til at bruge lygter og lade lysene være hygge.
• Færdigpakkede ”beredskabskasser” uden varedeklaration. Prisen er sjældent værdien, og indholdet passer sjældent til husstanden. Køb listen, ikke kassen.
• Jodtabletter, hvis du ikke er i målgruppen. De er kun relevante for under 40 år, gravide og ammende, og de skal kun tages, når myndighederne siger det - se jodtabletter.

Sådan kommer du i gang

Hvis listen virker lang, så tag den i den rækkefølge, der giver mest for mindst. De fire første punkter kan gøres på en eftermiddag og dækker det meste af risikoen.

1. Køb vand. Det er den tungeste post og den, der tager længst tid at skaffe bagefter.
2. Hæv kontanter i små sedler, og læg dem et fast sted.
3. Køb en batteriradio og et sæt batterier, der bliver i pakken.
4. Tæl maden på hylden. Køb kun det, der mangler for at nå tre døgn.
5. Tag samtalen om mødested og hentere. Skriv numrene på papir.
6. Sæt en påmindelse om at tjekke udløbsdatoer to gange om året.

Vil du have mængderne regnet ud for netop din husstand, så brug vand- og madberegneren. Og skal listen med i butikken, så hent den fra 72-timers tjeklisten: sæt antal voksne, børn og døgn ind, og gem arket som PDF eller print det. Er du helt ny, er hjemmeberedskab den korte indgang.