Rotationslager: sådan holder du lageret levende

To datoer, to helt forskellige betydninger

Her går det galt for flest. De to danske datomærkninger ligner hinanden på emballagen og betyder noget fundamentalt forskelligt. Forskellen er ikke en detalje for nørder - den afgør, om en vare skal kasseres eller spises.

Fødevarestyrelsen formulerer det klart: er en vare mærket med sidste anvendelsesdato, kan den blive sundhedsskadelig, når datoen overskrides, og den må ikke spises bagefter. Er den mærket bedst før, forringes kvaliteten over tid, men varen kan spises efter datoen, hvis den ser, lugter og smager, som den skal¹.

Den gode nyhed for et beredskabslager er, at næsten alt på Fødevarestyrelsens egen beredskabsliste bærer ”bedst før”. Dåsemad, knækbrød, pasta, gryn og nødder er alle kvalitetsmærkede. Det betyder ikke, at datoen er ligegyldig - men det betyder, at en dåse, der er en måned over, ikke er affald.

Se, lugt, smag

Til varer med ”bedst før” har Fødevarestyrelsen en fremgangsmåde, der er værd at kunne udenad, fordi den erstatter gætteriet ved rotationen¹.

• Se på den. Mug betyder kassér - den kan trænge dybt ind i varen. Råd kan derimod skæres væk. Misfarvning, slim eller harskhed gør ikke i sig selv varen uspiselig.
• Lugt til den. Lugter det usundt surt eller harsk, skal det kasseres.
• Smag på den. En lille smag skader ikke. Smager det dårligt, kasseres det.

Rækkefølgen er ikke tilfældig: du ser først, lugter derefter, og smager kun, hvis de to første trin ikke gav anledning til at kassere. Og hele metoden gælder kun varer med ”bedst før”. På en vare med sidste anvendelsesdato er der ikke noget at vurdere - den er over datoen eller ikke.

Vær særligt opmærksom på konserves. En bulet dåse er som regel uproblematisk, men en dåse, der buler udad, ruster ved falsen eller hvæser, når den åbnes, skal kasseres uåbnet. Og husk, at holdbarheden ændrer sig, når emballagen er åbnet - Fødevarestyrelsen gør opmærksom på netop dette¹. Åbnet konserves hører i køleskabet og holder få dage.

FIFO i praksis

Først ind, først ud. Princippet er fra lagerstyring, og det eneste, det kræver, er at nye varer altid stilles bagerst eller nederst, så de ældste automatisk står forrest. Gør du det konsekvent, behøver du aldrig at tjekke datoer i hverdagen: den vare, du tager forrest, er den ældste.

Det lyder trivielt, og det er præcis derfor det virker. Al anden rotationsmetodik - regneark, apps, datolister - falder fra hinanden, fordi den kræver, at nogen husker noget. FIFO kræver kun, at man stiller varerne det rigtige sted, når man kommer hjem fra indkøb.

Tre greb gør det nemmere. Skriv købsmåneden på låget med tusch på varer, hvor datoen står med små prægede tal - dåser er notorisk svære at læse. Vend etiketten fremad, så du kan se, hvad der er hvad, uden at flytte rundt. Og hold én slags pr. række: blandes varer, bryder systemet sammen.

Køb to, brug én. Hver gang du bruger en dåse fra lageret, sætter du den på indkøbssedlen. Det er hele vedligeholdet, og det bygger lageret op af sig selv i stedet for gennem ét stort indkøb.

To eftersyn om året

Hverdagsrotationen fanger det meste, men ikke alt. Noget står bagerst og bliver aldrig forrest, fordi der hele tiden kommer nyt ind foran. Derfor to faste datoer om året, hvor lageret tømmes ud på bordet og stilles tilbage.

Vi bruger 1. marts og 1. oktober - samme datoer som vandudskiftningen, så det bliver én opgave i stedet for to. Oktober falder desuden lige før stormsæsonen, hvor et fuldt lager er mest værd.

Selve eftersynet tager en halv time: alt ud, det ældste forrest, det, der nærmer sig datoen, ind i køkkenskabet til den kommende måneds madlavning, og manglerne på indkøbssedlen. Tjek samtidig, at dåseåbneren stadig ligger der, og at stormkøkkenets gasdåse ikke er tom efter sidste tur.

Typiske fejl

• At stille nye varer forrest. Så roterer lageret baglæns, og det bagerste udløber altid.
• At behandle ”bedst før” som en udløbsdato. Det kasserer mad, der er fuldt brugbar.
• At behandle ”sidste anvendelsesdato” som vejledende. Den grænse er en sikkerhedsgrænse.
• At have lageret et sted, man ikke kommer forbi i hverdagen. Rotation kræver, at man ser varerne.
• At blande varetyper i samme række, så systemet ikke kan aflæses.
• At glemme nødderne, som harskner længe før alt andet på listen.
• At gemme det bedste til krisen. Så bliver det aldrig spist, og det ender med at blive kasseret.