Vand i hjemmeberedskabet: så meget skal du have

De liter, du ikke tænker over

Her er den pointe, de fleste vandguides springer over. En dansker bruger i gennemsnit 97 liter vand i døgnet⁴. Beredskabets tal er 3 liter. Forskellen er ikke drikkevand - den er toiletskyl, brusebad, tøjvask og opvask.

Det betyder to ting. Den gode nyhed er, at selve drikkevandet er en overkommelig mængde at have stående: ni liter fylder mindre end en kasse øl. Den dårlige er, at et vandsvigt ikke først og fremmest opleves som tørst. Det opleves som et toilet, der ikke kan skylles, efter et døgn. Det er dér, en husstand knækker - ikke ved drikkevandet.

Derfor skelner denne guide konsekvent mellem to slags vand: drikkevand, som skal være rent og opbevares ordentligt, og brugsvand, som bare skal være vådt. Brugsvand kan være regnvand, vand fra et badekar, du nåede at fylde, eller vand fra en vandpyt for den sags skyld. Det skal ikke i munden, og det behøver derfor hverken dunk eller holdbarhedsdato.

Postevand eller flaskevand?

Begge dele virker, og myndighederne anbefaler dem begge to. Forskellen er pris og vedligehold. Køber du flaskevand, skal du opbevare det køligt og mørkt og kun så længe, holdbarhedsdatoen på flasken siger - og så skifte det ud løbende¹. Tapper du selv postevand, er det gratis, men du skal selv holde styr på udskiftningen.

Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver, at drikkevand fra hanen bør være så frisk som muligt, men kan opbevares i flere måneder i en lukket flaske eller beholder, hvis vandet står køligt og mørkt¹. Det er i praksis hele forskellen på et vandberedskab, der koster penge, og et, der koster fem minutter ved vasken.

Vores anbefaling til en almindelig husstand: dunke med postevand som grundstamme, plus et par flasker købevand i nødtasken, hvor holdbarhedsdatoen gør vedligeholdet automatisk. Hvordan du vælger dunk, og hvordan du holder vandet drikkeligt, står i guiden om opbevaring af drikkevand.

Vand til alt det andet

Går vandet, går toilettet med. Styrelsen for Samfundssikkerhed er konkret om løsningen: opsaml afføringen i en solid affaldspose beregnet til restaffald, luk posen forsvarligt, og smid den ud som restaffald². Det er ikke et rart råd, men det er det rigtige, og det er bedre at have læst det på forhånd end at skulle finde ud af det med en pose i hånden.

Til håndhygiejne skriver styrelsen: vask hænder med sæbe, hvis du kan, og brug ellers håndsprit². En flaske håndsprit fylder ingenting og sparer mange liter vand - den hører til i vandberedskabet lige så meget som i medicinskabet.

Når forsyningen svigter

Der er to måder, vandet kan svigte på, og de kræver forskellige ting af dig. Enten holder vandet op med at komme - typisk et ledningsbrud eller et strømsvigt, der stopper pumperne. Eller også kommer vandet, men kan ikke drikkes: en kogeanbefaling. Miljøstyrelsen beder kommunerne planlægge efter begge dele, med op til 3 døgn som dimensionerende scenarie³.

Ved en kogeanbefaling er vandet i hanen stadig brugbart til meget - tøjvask, gulvvask, og ofte bad - men skal koges, før det drikkes. Reglerne for hvad du må hvad, står i guiden om at rense vand selv, sammen med den præcise kogeanvisning. Bemærk allerede her, at den gældende vejledning siger 100 °C i 1 minut⁵ - ikke de to minutter, mange kommuner stadig skriver.

Ved et egentligt forsyningssvigt skal kommunen have en plan for, hvor borgerne kan afhente drikkevand, og for dem, der ikke selv kan hente en dunk på vandværket³. Læg mærke til formuleringen: vandet skal hentes. Det er derfor, en tom, ren dunk med bærehåndtag er lige så meget beredskab som en fuld - og derfor, at 25-liters dunke er en dårlig idé, medmindre du kan bære 25 kilo.

Samme brev beder kommunerne om at opfordre borgerne til at udskyde tøjvask og bad, hvis spildevandssystemet er ramt, og til at genoptage normalt forbrug gradvist bagefter, så systemet ikke overbelastes³. Det er værd at vide: når vandet kommer tilbage, er det ikke signalet til at sætte tre maskiner over på én gang.

Sådan gør du klar

Det hele kan gøres på en eftermiddag og koster under en femhundredekroneseddel. Køb dunke nok til husstandens tre døgn, fyld dem fra hanen, skriv datoen på med en tusch, og stil dem mørkt og køligt - et kælderrum, et skab i bryggerset, bunden af et klædeskab. Sæt en påmindelse i kalenderen, der får dig til at skifte vandet ud.

Når du skifter ud, så brug vandet til noget i stedet for at hælde det ud. Styrelsen foreslår selv at vande blomster med det, vaske beholderne og fylde dem op igen¹. Det gør rotationen til en vane frem for et spild.

Typiske fejl

• At regne med tre liter til alt. De tre liter er til at drikke og lave mad. Toilet, bad og opvask kommer oveni - og fylder mange gange mere.
• At bruge tomme sodavands- eller mælkeflasker. Sukker- og proteinrester giver bakterievækst, uanset hvor godt du skyller.
• At stille dunkene i garagen eller på loftet, hvor der er varmt og lyst. Begge dele fremmer algevækst.
• At købe én stor 25-liters dunk. Den kan ikke bæres, når den er fuld - og afhentning er netop scenariet.
• At glemme kæledyrene. En hund på 20 kilo drikker omtrent som et lille barn.
• At fylde dunkene og aldrig se på dem igen. Vand rådner ikke, men beholdere gror til.