Mad til tre døgn: myndighedernes egen liste

Spiseklart frem for alt

Den vigtigste sætning i Fødevarestyrelsens vejledning er også den, folk springer over: har du ikke mulighed for at tilberede mad, skal dit lager bestå af mad, som ikke kræver tilberedning¹. Læs den en gang til med et strømsvigt i tankerne. Komfuret er elektrisk. Ovnen er elektrisk. Mikroovnen er elektrisk. Hvis du ikke har et stormkøkken eller en gasflaske, kan du ikke koge den pasta.

Derfor er den praktiske opdeling af et madlager ikke ”sundt og usundt”, men koldt og varmt. Den kolde del skal kunne bære dig alene gennem tre døgn. Den varme del er komfort - og den er værd at have, for varm mad ændrer stemningen i et koldt hus mere end noget andet. Hvordan du laver den, står i guiden om madlavning uden strøm.

Hvor meget er nok?

Listen ovenfor giver omtrent 2.000 kcal i døgnet, hvilket er det tal, næsten alle beredskabsberegninger bruger. Det er værd at vide, hvor tallet kommer fra: 2.000 kcal er EU’s referenceindtag - den værdi, procenterne på en varedeklaration regnes af³. Det er en mærkningsstandard, ikke en anbefaling om, hvad du bør spise.

Til at dimensionere et lager duer det fint, og det er derfor vi bruger det. Men det betyder også, at du ikke skal tage tallet for bogstaveligt. Et barn på fem spiser mindre. En voksen, der skal save træ eller bære vand hjem fra vandværket, spiser mere. En gravid og en ammende har deres eget behov.

I en krise på tre døgn er præcise kalorier i øvrigt ikke det, der afgør noget. Ingen tager skade af at spise lidt for lidt i tre dage. Det, der betyder noget, er at der er mad, at den kan spises uden strøm, og at børnene kan lide den. Regn derfor hellere rigeligt og i hele pakker end præcist og i gram.

Vil du have tal for netop din husstand - voksne, børn, spædbørn og kæledyr, og for tre, syv eller fjorten døgn - så brug vand- og madberegneren.

Køb kun det, I spiser

Styrelsen for Samfundssikkerhed er tydelig på dette punkt: vælg mad, som du og din husstand bruger til daglig og kan lide². Det lyder som en selvfølge og er det sjældneste af alt i praksis. Beredskabshylder rundt om i landet står fulde af varer, nogen købte én gang, fordi de så fornuftige ud.

Grunden er ikke smag, men rotation. Et lager, du spiser af, bliver automatisk fornyet. Et lager, du ikke spiser af, står til det udløber, og så skal det kasseres og købes igen. Den mekanik er så vigtig, at den har sin egen guide: rotationslager og FIFO.

Derfor er det bedste madberedskab kedeligt. Det er en ekstra pakke af den pasta, I allerede spiser, og fire dåser af den makrel, der allerede står. Køb to af hvert, når du alligevel handler, i stedet for at lave ét stort beredskabsindkøb. Så bliver lageret bygget uden at det opleves som en udgift.

Typiske fejl

• At lageret kun kan spises varmt. Uden strøm er en pose ris ikke mad, men en pose ris.
• At købe beredskabsmad, ingen kan lide. Den bliver aldrig roteret og ender i skraldespanden.
• At glemme dåseåbneren. En manuel af slagsen koster tyve kroner og gør resten af lageret tilgængeligt.
• At regne frost med. Fryseren er tom for kulde efter et døgn og er ikke en del af beredskabet.
• At springe olien over. Den er den billigste måde at gøre mager dåsemad mættende på.
• At glemme kaffe, te, salt og krydderier. Tre døgn med kedelig mad er lang tid, især med børn.
• At regne vandet med i maden. Dåsegrøntsager giver lidt væske, men erstatter ikke drikkevandet.