Beskyttelsesrum: hvor søger du hen, når sirenen lyder

Derfor skal du ikke lede efter en bunker

Danske beskyttelsesrum er bygget robust nok til formålet, men de står ikke klar. Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver det selv: rummene er ikke klargjorte og kan derfor ikke umiddelbart tages i brug ved uvarslede hændelser¹. I fredstid må de bruges til andet - depot, cykelkælder, musikøvelokale - så længe anvendelsen ikke gør dem mindre egnede².

Vejen fra depot til beskyttelsesrum går gennem to beslutninger, og ingen af dem er hurtige. Først fastsættes et klargøringsvarsel, som er den frist, ejeren har til at gøre rummet funktionsdueligt - er varslet sat til tre måneder, må klargøringen højst tage tre måneder. Derefter skal ministeren for samfundssikkerhed og beredskab beslutte, at rummene faktisk skal klargøres². Først da rydder nogen cyklerne ud.

Standen er heller ikke givet. Et landsdækkende eftersyn er i gang, og første fase - betondækningsgravene, dem de fleste kalder bunkere - er afsluttet. 49 % af de lokaliserede betondækningsgrave opfyldte både de basale krav og havde de centrale faste installationer på plads¹. Selv de rum, der bestod, vil kræve udbedringer og inventar som ventilationsaggregater, før de kan bruges. Næste fase, sikringsrummene, hvor langt de fleste pladser ligger, er endnu ikke gennemført.

Endelig er der situationen. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at der ikke aktuelt er en trussel om et regulært militært angreb mod Kongeriget Danmark². Det, der er aktuelt, er den hybride trussel - sabotage mod forsyning, cyberangreb, påvirkning⁸ - og mod den slags hjælper en bunker ikke. Et fyldt vandlager, kontanter og en radio gør.

Hvad Danmark faktisk har

Opgørelsen fra 2024, udarbejdet af Beredskabsstyrelsen sammen med kommunerne og Vurderingsstyrelsen, viser lidt flere end 3,6 mio. pladser i alt². Af dem ligger 3,4 mio. pladser i sikringsrum, altså i kældre under helt almindelige bolig- og erhvervsejendomme¹. Billedet af et net af offentlige bunkere er forkert: hovedparten af Danmarks beskyttelse ligger under private bygninger, og ejeren er den, der skal klargøre den.

Der findes tre typer. Sikringsrum er til dem, der bor eller arbejder i ejendommen. Offentlige beskyttelsesrum er til alle andre - trafikanter og beboere fra ejendomme uden eget rum - og det er her, betondækningsgravene hører til. Supplerende rum til beskyttelse lever ikke op til de konstruktionsmæssige krav, men yder en vis beskyttelse; underjordiske garageanlæg er det typiske eksempel².

Systemet, ejerskabet og historien bag er et kapitel for sig. Vil du have hele billedet - hvorfor der ikke findes et offentligt kort, hvem der har ansvaret for hvad, og hvad reglementerne kræver af en konstruktion - står det i guiden Sikringsrum og beskyttelsesrum: hvad Danmark faktisk har. Herfra handler det om dig.

Har din ejendom et sikringsrum?

Myndighederne har ikke et offentligt kort. Styrelsen henviser til den kommune eller det kommunale redningsberedskab, der administrerer området, hvis du søger oplysninger om placeringen af sikringsrum². Det er stadig den eneste vej til et svar, du kan handle på.

Der findes til gengæld en uafhængig tjeneste, findbeskyttelsesrum.dk (åbner i nyt faneblad), som viser BBR-registrerede sikringsrumspladser kommune for kommune⁶. Den er nyttig til at få en fornemmelse af, hvor mange pladser der er registreret i dit område - men læs, hvad den selv skriver: en registrering dokumenterer hverken offentlig adgang, klargøring eller aktuel fysisk stand, og udvalget er ikke en national opgørelse. Tjenesten viser omkring 2,1 mio. pladser mod myndighedernes 3,7 mio., fordi den kun tæller registreringer med mindst 40 pladser og udvalgte anvendelseskoder.

Efter en lovændring i 2016 har mange kommunalbestyrelser overdraget administrationen til fælles kommunale redningsberedskaber¹. Er du i tvivl om, hvem der har opgaven hos jer, står oversigten på styrelsens egen side. Bor du til leje eller i en ejerforening, er det desuden ejeren - ikke dig - der har pligten til at vedligeholde og klargøre rummet², så spørgsmålet hører hjemme på generalforsamlingen eller hos administrator.

Tre spor giver typisk svaret: en gammel servitut på ejendommen, en kælder med usædvanligt tykke betonvægge og en tung ståldør, eller ganske enkelt et opslag hos administrator. Finder du et, er det værd at vide, at det med stor sandsynlighed er fyldt med cykler, barnevogne og pap - og at det er fuldstændig lovligt².

Det bedste rum i din bolig

Det rum, der betyder noget, er det, du kan nå på tredive sekunder. Anvisningen fra myndighederne er at gå indendørs³, og derfra er opgaven at vælge klogt inden for det, du har. Der er fire ting at gå efter, og de peger næsten altid på det samme rum.

• Væk fra vinduer. Glas er den største enkeltrisiko ved en eksplosion eller en storm. Et rum uden vinduer slår et rum med vinduer, uanset hvor solidt huset ellers er.
• Flest mulige vægge udenom. Et indre rum - badeværelset, bryggerset, en garderobegang - har hele boligen som buffer mod det, der kommer udefra.
• Lavt, men ikke under vand. En kælder er bedre mod trykbølge og nedfald, men dårligere ved oversvømmelse og ved udslip af gasser, der er tungere end luft. Bor du i et stormflodstruet område, vælger du ikke kælderen.
• Til at lukke. Vinduer, døre og ventilation skal kunne lukkes hurtigt. Ved et kemikalieudslip eller et udslip af radioaktivt materiale er tætheden hele pointen.

I en lejlighed er badeværelset det oplagte valg, fordi det næsten altid ligger inde i midten uden vinduer. I et parcelhus er det ofte bryggerset eller et badeværelse i husets kerne. Vælg rummet på forhånd, og sig det højt til dem, du bor med - en beslutning, der først træffes, mens sirenen lyder, bliver sjældent den bedste. Skal rummet holdes tæt i timevis, er fremgangsmåden beskrevet i guiden Isoler ét rum.

Hvad der skal ligge der i forvejen

Et rum er ikke en beskyttelse, hvis du skal ud af det igen efter ti minutter. Det, der gør forskellen, er de få ting, der ligger der på forhånd, og de er de samme som i resten af hjemmeberedskabet: vand, lys, information og en måde at holde varmen. Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler, at en husstand kan klare sig selv i 3 døgn⁷ - det er også den ramme, der gælder her.

• En batteriradio. Beredskabsmeddelelser sendes på DR P4, og radioen virker, når mobilnettet er overbelastet. Den vigtigste enkeltting i rummet.
• Vand. 3 liter pr. person pr. døgn. Et par flasker i rummet, resten i lageret.
• Lys, der ikke er levende lys. En lygte pr. person. Stearinlys i et lukket rum er en dårlig idé på flere måder end én.
• Fast medicin til husstanden, og en medicinliste på papir.
• Noget at lukke med. Gaffatape og et par affaldssække tætner en ventilationsrist eller en revne på under et minut.
• Varmt tøj og et tæppe pr. person. Et rum uden varme køler hurtigere, end de fleste regner med.

Skal det gøres én gang og gøres færdigt, er 72-timers tjeklisten den korte vej: den skalerer mængderne efter din husstand og kan printes og hænges op. Er du i tvivl om, hvor meget vand og mad det bliver til, regner vand- og madberegneren det ud.

Hvor længe bliver du der

Indtil myndighederne siger andet. Der findes et signal for det: "Faren er forbi" er én lang ensartet tone, der varer 45 sekunder, og den betyder, at du igen kan gå udendørs³. Men signalet er ikke altid det, der kommer først - i mange hændelser er det beredskabsmeddelelsen i radioen, der afblæser, og ved en test lyder afvarslingen efter otte minutter.

Det praktiske råd er derfor ikke at lytte efter en sirene, men at lade radioen køre. Så længe der ikke er nogen, der siger, at det er slut, er det ikke slut. Og bliver det langvarigt, skifter opgaven fra beskyttelse til forsyning - det er der, hjemmeberedskabet tager over.

Lejlighed, hus og sommerhus

I lejligheden er du bedre stillet, end de fleste tror. En etageejendom i beton har mange vægge, og badeværelset ligger typisk uden vinduer midt i lejligheden. Er der sikringsrum i kælderen, er det ikke et alternativ i den akutte situation - det er aflåst og fuldt af cykler - men det er værd at vide, at det er der, hvis en situation nogensinde varsles i god tid.

I parcelhuset er der færre vægge og mere glas. Til gengæld er der ofte et bryggers eller et indre badeværelse, og der er plads til et lager, der rækker længere end tre døgn. Har huset kælder, er den et godt valg - medmindre I bor lavt og tæt på vand.

I sommerhuset er alle forudsætninger dårligere: lette konstruktioner, meget glas, langt til naboer og ofte uden for sirenernes rækkevidde. Her er varslingen vigtigere end rummet. En telefon med lyd på og en batteriradio er det, der gør forskellen, og ved alvorlige varsler er det rigtige svar oftest at køre hjem, mens vejene er farbare.

Hvad en boligforening kan gøre nu

Har ejendommen et sikringsrum, er der en opgave, der ikke koster noget og ikke kan vente på en krise: at vide det. Ejeren har pligten til at vedligeholde og klargøre rummet², og en bestyrelse, der først undersøger sagen den dag, et klargøringsvarsel bliver fastsat, starter forfra.

• Spørg kommunen eller redningsberedskabet, om ejendommen er registreret med sikringsrum, og hvor mange pladser.
• Se efter servitutten i ejendommens papirer - den er ofte det eneste skriftlige spor.
• Skriv ned, hvad der skal ryddes, og hvem der har nøglen. Det er den halve klargøring.
• Tag det op på generalforsamlingen sammen med resten af ejendommens beredskab: nødbelysning, vandhaner i kælderen, en liste over beboere, der har brug for hjælp.

Rammen for det arbejde står i guiden Boligforeningens beredskabsplan. Pointen er den samme som for husstanden: det, der er besluttet i forvejen, er det, der virker - og det, der skal besluttes undervejs, bliver sjældent besluttet.