Beredskab i lejlighed: lidt plads, andre regler

Det, du ikke må

Det er den vigtigste forskel på lejlighed og hus. I et hus kan man gå ud i haven med stormkøkkenet; på fjerde sal er der ingen have, og fristelsen til at gøre det ”lige her” er derfor større. Løsningen er ikke bedre udluftning - det er mad, der ikke kræver varme. Se guiden om madlavning uden strøm, som gennemgår termokandemetoden og den kolde del af lageret.

Den anden begrænsning er gas. Flaskegas er tungere end luft og lægger sig ved gulvet, så en løs flaske skal stå i et rum med mindst én side over terræn og en dør eller et oplukkeligt vindue til det fri - ikke i et kælderrum under terræn. På en altan i en etageejendom må der højst være én flaske på højst 11 kg⁵, og boligforeningen kan have egne regler. For de fleste lejligheder betyder det i praksis, at gas ikke er en del af beredskabet.

Trapperne

Uden strøm er der ingen elevator, og det ændrer alt det tunge. En 25-liters vanddunk vejer 25 kilo og kan ikke bæres op ad fire etager. Vælg dunke på ti liter eller mindre - de vejer omkring ti kilo fyldt og kan bæres i hver hånd.

Det gælder også, hvis kommunen opretter et afhentningssted for drikkevand: det vand skal bæres hjem, og afstanden bliver pludselig konkret. En foldedunk, du kan tage med tom og fylde derhenne, er værd at have.

Tænk også på trappen som flugtvej, og hold trappen og gangen fri for ting, så I kan komme ud⁶. Brænder det uden for din lejlighed, og er opgangen fyldt med røg, så brug den ikke: bliv inde med døren lukket, og gør opmærksom på dig selv fra et åbent vindue eller altanen⁷. Sørg for at have røgalarm - mindst én centralt i boligen⁴ - og se guiden om brandsikring.

Vand og toilet

I et hus kan man fylde en spand i haven, tømme en varmtvandsbeholder eller hente regnvand fra tønden. I en lejlighed findes ingen af delene, og derfor er vandsvigt et hårdere scenarie højt oppe end nede.

Det praktiske modtræk er badekarret eller badeværelsesgulvet: ser du et varsel komme, så fyld karret, et par spande og nogle gryder, mens der stadig er tryk på. Et fyldt badekar er brugsvand til toiletskyl i flere dage og koster to minutter.

Kan du ikke skylle, anbefaler Styrelsen for Samfundssikkerhed at opsamle afføringen i en solid affaldspose beregnet til restaffald, lukke den forsvarligt og smide den ud som restaffald². I en lejlighed uden alternativ er det ikke en nødløsning, men løsningen - og nogle kraftige poser og en spand med låg hører derfor til beredskabet på lige fod med vandet.

Husk, at de 3 liter pr. person pr. døgn er til at drikke og lave mad¹. Alt andet - hænder, opvask, toilet - kommer oveni og skal være brugsvand. Se vand.

Naboerne

Det er lejlighedens store fordel, og den bliver konsekvent overset i beredskabslitteratur skrevet til parcelhuse. I en opgang bor der tyve husstande inden for tredive meter. Nogle har brændeovn i sommerhuset, en har en powerstation, en er sygeplejerske, og en er hjemme hele dagen.

Aftal noget, mens alt virker. Hvem kigger til den ældre på anden sal, hvis strømmen har været væk i et døgn? Hvem har nøgle hvor? Er der nogen i opgangen, der er afhængig af strømførende hjælpemidler? Det er samtaler, der tager fem minutter ved postkasserne og er umulige at tage bagefter.

Har ejendommen en beredskabsplan - eller burde den have en - så står det i guiden om boligforeningens beredskabsplan.

Typiske fejl

• At grille på en inddækket altan eller i udestuen under et strømsvigt. Kulilte samler sig, hvor luften ikke kan slippe ud.
• At opbevare drikkevand på altanen. Sol og frost skiftevis ødelægger det.
• At købe 25-liters dunke. De kan ikke bæres op ad trapperne.
• At glemme toiletløsningen. Uden have og uden regnvandstønde er poser eneste udvej.
• At samle hele beredskabet i pulterrummet i kælderen.
• At regne med elevatoren. Den er det første, der stopper.
• Ikke at kende naboerne. I en opgang er de den nærmeste hjælp, der findes.