Ældre og kronisk syge: hvad kommunen planlægger - og hvad du selv skal

Nødkaldet og de elektroniske låse

Her er guidens vigtigste enkeltoplysning, og den står i myndighedens egen beskrivelse af konsekvenserne ved strømafbrydelser: uden nødstrøm kan en strømafbrydelse have direkte konsekvenser for funktioner som nødkald, elektroniske låse og strømforsyning til for eksempel iltapparater¹.

Samme sted noteres, at forstyrrelser på kritiske it-systemer kan ramme adgangen til kørelister, alarmer, journaler, nødkald og Medicinkortet¹. Det er værd at vide, hvis man regner med, at hjemmeplejen altid kan slå op, hvilken medicin man får - se medicinberedskab i tre døgn om at have medicinlisten på papir.

Bor du i en bolig med elektronisk lås eller sluse, så find ud af, hvordan den åbnes uden strøm, og hvem der har en nøgle. Det er et spørgsmål til boligselskabet eller plejeboligens leder, ikke til beredskabet.

Strømafhængigt udstyr: spørg om batteritiden

Anbefalingerne beder regioner og kommuner skabe overblik over, hvilke borgere i eget hjem der er afhængige af strøm til hjemmerespirator, hjemmeilt, hjemmedialyse, medicin på køl, vekseltryks- og vendemadrasser med videre - og over, hvor hurtigt et forsyningssvigt bliver kritisk¹.

Og så står der noget, der er direkte brugbart for den enkelte: myndighederne skal løbende ajourføre en oversigt over nødstrømskapaciteten - typisk batterier - på relevant udstyr og gøre den viden tilgængelig for borgeren, for eksempel med et klistermærke på udstyret¹. Er der ikke et klistermærke på dit, så spørg. Tallet er forskellen på at vide, om du har tyve minutter eller otte timer.

Det andet konkrete punkt: der skal hos borgeren være medicinsk udstyr til mindst 3 dage - for eksempel urinkatetre og sårplejeprodukter¹. Tæl efter, hvad du har liggende. Det er en af de nemmeste ting at bringe i orden, og en af de mest oversete.

Den tekniske del - hvad der kan køre på batteri, hvad bilen kan forsyne, og hvordan kølekrævende medicin klarer sig - står i strømafhængigt udstyr.

Hvad du selv skal ordne

Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler, at man tager dialogen med regionen, hospitalet eller egen læge i god tid, hvis man har et fysisk handicap eller er afhængig af behandling². Pointen er timingen: den samtale fungerer dårligt, når krisen er i gang.

Dertil kommer den aftale, ingen myndighed kan lave for dig: hvem kigger forbi? Bliv enig med en nabo, en pårørende eller en ven om, at de kommer forbi, hvis strømmen har været væk i et døgn - og at de kommer fysisk, ikke ringer. Det er den mest virksomme enkeltforanstaltning i hele guiden, og den koster ingenting.

Det fysiske: trapper, vand og kulde

Et hjemmeberedskab, der forudsætter, at man selv kan bære det, holder ikke for alle. Tre punkter fortjener at blive tænkt igennem på forhånd.

Vandet. Ved en vandafbrydelse forventer myndighederne, at borgerne selv henter vand på et udleveringssted. Kan du ikke bære en fyldt dunk hjem, er en beholdning i boligen ikke en luksus, men den eneste plan, der virker - se opbevar drikkevand. Vandforsyningsloven pålægger i øvrigt kommunerne særlige forpligtelser til at opretholde adgangen til drikkevand for sårbare borgere¹, så spørg kommunen, hvad deres plan er for netop den del.

Trappen. Elevatoren står ved strømsvigt. Bor du på fjerde sal og ikke kan gå ned, er spørgsmålet ikke, om du har mad nok, men om nogen ved, at du er deroppe. Meld det til boligselskabet, og fortæl det til naboen.

Kulden. Ældre og syge køler hurtigere ned og mærker det senere. Et enkelt rum, der kan holdes varmt, er bedre end hele boligen lunken - fremgangsmåden står i isolér ét rum og hold varmen uden varmeanlæg. Uldtøj, hue og et ekstra tæppe hører til i beredskabet på lige fod med maden.

Varsling, når man hører eller ser dårligt

Varslingen er bygget i lag, og to af lagene forudsætter, at man kan høre. Beredskabsstyrelsen driver derfor en særlig sms-ordning for døve og hørehæmmede, som man skal tilmelde sig⁴. Det er en af de få dele af beredskabet, der kræver en aktiv handling på forhånd - og den tager fem minutter.

Anbefalingerne beder desuden kommuner og regioner forberede kommunikation til sårbare borgere og deres pårørende om, hvordan de skal forholde sig i en krisesituation, og etablere procedurer for, hvordan der kan kommunikeres ved afbrydelser af strøm, tele og it¹. Kalundborg Kommune nævnes som eksempel: den har offentliggjort en liste over såkaldte formidlingspunkter i byrummet, hvor man kan finde information, hvis de sædvanlige kanaler er nede¹. Undersøg, om din kommune har noget tilsvarende.

Uanset hvad gælder grundreglen: en batteriradio er den kanal, der bærer selve beskeden, når alt andet er nede. Se beredskabsradio.

Proportioner

Til sidst en påmindelse om størrelsesordenen, så guiden ikke læses som en varsling. Dansk elforsyning er blandt verdens mest stabile: den gennemsnitlige kunde er uden strøm omkring 22 minutter om året⁵, og myndighederne beskriver selv forsyningssvigt af op til tre døgns varighed som relativt sjældne¹.

Det, guiden foreslår, er derfor ikke et større lager, men fem telefonopkald og en aftale med en nabo. Resten er det almindelige hjemmeberedskab på 3 døgn, som gælder for alle³.

Typiske fejl

• At gå ud fra, at nødkaldet virker uden strøm. Spørg, hvad netop jeres gør.
• Ikke at kende batteritiden på sit eget udstyr. Kommunen er bedt om at oplyse den.
• At have medicinen i orden, men ikke engangsartiklerne - katetre, sårplejeprodukter, stomiposer.
• At regne med hjemmeplejen som beredskab. Planlægningen dækker kritisk hjælp, ikke al hjælp.
• At tro, at et evakueringscenter er et sted, man bor. Det er helt kortvarigt.
• Ikke at have meldt sig til sms-ordningen, hvis man hører dårligt.
• At planlægge efter at kunne hente vand selv.
• Ikke at have aftalt med nogen, at de kigger fysisk forbi.