Hjemmeberedskab: sådan klarer du dig selv i tre døgn

Hvad en krise faktisk er i Danmark

Nationalt Risikobillede beskriver 16 hændelsestyper, som myndighederne planlægger efter³. De mest sandsynlige i en dansk husstand er kedelige: et strømsvigt på nogle timer, et kogepåbud fra kommunen, et skybrud i kælderen, en storm der lukker vejene, et nedbrud der rammer betalingerne. Ikke sammenbrud - afbrydelser.

Det er værd at holde fast i, fordi det ændrer, hvad man køber. Dansk elforsyning er blandt verdens mest stabile, og den gennemsnitlige afbrudstid pr. kunde er 22 minutter om året³. Du forbereder dig ikke på et sammenbrud af samfundet. Du forbereder dig på et døgn eller to, hvor butikken er lukket, kortet ikke virker, og hanen løber med noget, der skal koges.

Hvert af de hændelsesforløb har sin egen side med, hvad der sker, hvordan du varsles, og hvad du gør før, under og efter - se scenarierne.

De seks områder

Beredskabet bliver overskueligt, når det deles i seks. Rækkefølgen er ikke tilfældig: den går fra det, du dør uden, til det, der gør ventetiden til at holde ud.

Vandet er tungest og vigtigst: 3 liter pr. person pr. døgn dækker både at drikke og det mest nødvendige hygiejne¹. Maden skal hverken køles eller koges - dåser, knækbrød, nødder og tørret frugt, altså det, Fødevarestyrelsen kalder mad, der kan spises, som den er⁴. Mængderne til netop din husstand regner vand- og madberegneren ud.

Informationsdelen bliver ofte overset, fordi alle har en telefon. Men mobilnettet er det første, der bliver overbelastet, og beredskabsmeddelelser sendes på DR P4⁷. DR har nødsendere, der kan sende videre, selv hvis strøm og internet er nede⁶. En batteriradio til et par hundrede kroner er derfor den enkeltting med størst effekt pr. krone i hele beredskabet.

Kontanterne er den anden. Nationalbanken anbefaler kontanter i husstanden som beredskab mod betalingsnedbrud og angiver 250 kr pr. person som pejlemærke, plus mindst 2 kort fra forskellige mærker⁵. Små sedler er hele pointen: en butik med papirseddel og pengekasse kan sjældent give tilbage på en stor seddel.

Det, du allerede har

Den mest almindelige misforståelse er, at beredskab er noget, man køber. For de fleste husstande er tre fjerdedele af listen allerede i huset - dåserne i skabet, lygten i skuffen, uldtøjet i skabet, tæpperne i sofaen. Det, der mangler, er sjældent mere end tre-fire ting, og de er billige.

De fire poster, der oftest reelt mangler, er vand, en batteriradio, kontanter i små sedler og friske batterier. Tilsammen koster de mindre end en middag ude.

Start her: tre skridt

1. Tæl, hvad du har. Åbn 72-timers tjeklisten, sæt din husstand ind, og gå den igennem. Den regner mængderne ud og kan printes, så I kan krydse af sammen. Det tager en halv time.
2. Køb det, der mangler - billigst først. Vand, batterier, et par dåser og en radio er det første lag. Powerstation og generator er tredje lag, ikke første.
3. Sæt en dato. To gange om året tjekker du udløbsdatoer og batterier og fylder op. Den årlige sirenetest den første onsdag i maj er en god anledning til den ene⁷ - så hænger tjekket på noget, der faktisk sker.

Hvad det koster

Det første lag koster under 500 kr pr. person, hvis du køber ind i et almindeligt supermarked og ikke i en beredskabswebshop. Næste niveau - syv til fjorten dages forsyning - lander omkring 500-1.500 kr pr. person. Tredje lag, hvor nødstrøm og større udstyr kommer ind, starter ved fra 3.000 kr. Priserne er vores egne overslag, ikke myndighedstal.

Rækkefølgen er vigtigere end beløbet. Et komplet første lag beskytter mod langt de fleste hændelser, der faktisk rammer danske husstande. Tredje lag beskytter mod noget, der er sjældnere - og det er kun pengene værd, når de to første er på plads. Hele opdelingen med mængder og priser står på prepper-listen.

Hvis nogen i husstanden har brug for mere

Standardlisten er skrevet til en rask voksen. Er der andre i husstanden, ændrer den sig - og det er dér, de fleste huller sidder. Et spædbarn har brug for modermælkserstatning og rent vand til den. En diabetiker har brug for køling af insulin. En person med strømafhængigt udstyr har brug for en plan for, hvad der sker, når stikkontakten dør.

Det gælder også den anden vej: har du en nabo eller en pårørende, der ikke kan klare sig selv, er den konkrete opgave at aftale, hvem der tjekker op på vedkommende. Kommunen har ikke nødvendigvis vedkommende på nogen liste⁸. Guiderne ældre og kronisk syge, beredskab med børn og kæledyr tager hver sin gruppe.

Hold det ved lige

Et beredskab, der ikke bliver tjekket, bliver til en kasse med udløbne varer og døde batterier. To gange om året er nok: tjek datoer, skift vandet i dunkene, test radioen og lygterne, tæl kontanterne, og skift tøjstørrelser ud, hvis der er børn i huset. Medicinen er den post, der oftest er udløbet, når nogen endelig ser efter.

Den nemmeste måde at undgå udløb er at lade lageret indgå i husholdningen: brug det ældste først og sæt nyt bagerst. Så bliver beredskabet en del af indkøbet i stedet for en udgift - princippet står i guiden rotationslager og FIFO.