Alternative varmekilder og kulilte

Hvad der må bruges hvor

Den afgørende skelnen er ikke mellem brændselstyper, men mellem forbrænding med aftræk og forbrænding uden. Et apparat med aftræk fører røgen ud gennem en skorsten eller et rør; et uden slipper den ud i rummet.

Læg mærke til, at faren afhænger af hvor, ikke kun af hvad. En gasgrill er uproblematisk i haven og livsfarlig i et lukket rum. Reglen er derfor ikke ”brug det rigtige apparat”, men ”flyt dig derhen, hvor luften er” - og hvis det ikke kan lade sig gøre, så lad være.

Brændeovnen: den lovlige løsning

Har boligen brændeovn, har den den eneste varmekilde, der både er lovlig indendørs og uafhængig af strøm. Den er derfor det stærkeste kort i et varmeberedskab - og den kræver til gengæld vedligehold og opmærksomhed.

Beredskabsstyrelsens råd er konkrete: placér let antændeligt materiale som gardiner, tøj og håndsprit i sikker afstand, fyr kun med tørt, rent træ, og husk det lovpligtige årlige eftersyn fra skorstensfejeren¹. Asken kan gemme på gløder i op til 24 timer og skal være fuldstændig kold, før den smides ud¹.

Tre ting bliver anderledes under et længerevarende strømsvigt, hvor ovnen bruges mere end normalt. Man fyrer oftere, hvilket giver mere aske og mere sod. Man fyrer måske med vådt eller forkert træ, fordi det tørre slipper op - og det giver både dårlig forbrænding og skorstensbrand. Og man skruer ned for lufttilførslen for at få brændet til at holde længere, hvilket er præcis den tilstand, der producerer mest kulilte.

Askespanden hører udenfor, i metal, på et ubrændbart underlag. Hele brandvinklen står i guiden om brandsikring.

Gas i boligen

Gasvarmeovne uden aftræk er den mest tvetydige kategori: de sælges til indendørs brug og har indbygget sikring, men de forbruger ilt fra rummet og afgiver forbrændingsprodukter i det. Beredskabsstyrelsen er konkret om betingelserne¹:

• Aldrig i soveværelser. Man skal være vågen for at opdage, at noget er galt.
• Ventilationsåbninger skal sikres efter brugsanvisningen - de er en del af apparatets sikkerhed, ikke en fejl.
• Gasslanger skal kontrolleres og udskiftes med godkendte modeller, når det er nødvendigt.
• Brændbart materiale skal holdes i sikker afstand.

For opbevaring gælder højst 40 kg flaskegas indendørs, i flasker à højst 11 kg, og yderligere 40 kg udendørs³. Løse flasker kræver et rum med en side over terræn og en dør eller et vindue til det fri, og på en altan må der højst stå én flaske à 11 kg³.

Har du flydende brændsel - sprit, tændvæske, petroleum, benzin - gælder højst 25 liter indendørs og yderligere 25 liter udendørs eller i skur, i original beholder med tætsluttende låg og gerne i en åben kasse, så spild opsamles⁴.

CO-alarmen

En CO-alarm er ikke det samme som en røgalarm, og den ene erstatter ikke den anden. Røgalarmen reagerer på partikler fra en brand; CO-alarmen reagerer på en gas, der kan være til stede uden at der brænder noget som helst - for eksempel ved en tilstoppet skorsten eller en dårligt fungerende gasovn.

Har boligen brændeovn, pejs, gasfyr, gaskomfur eller gasvarmeovn, hører en CO-alarm til. Den er billig, kræver ingen installation, og den dækker netop det scenarie, hvor du ikke selv kan mærke problemet.

Køb en, der er mærket efter den europæiske standard for CO-alarmer til boliger, og følg producentens anvisning om placering - den varierer efter model. Som hovedregel placeres den i samme rum som forbrændingskilden, i nogen afstand fra selve apparatet, og der hvor I opholder jer.

Test den, når du tester røgalarmen, og husk at CO-alarmer har en begrænset levetid - typisk trykt på bagsiden. En udløbet alarm giver falsk tryghed, hvilket er værre end ingen alarm.

Hvis nogen bliver utilpas

Mistanke om kulilte skal behandles som en akut situation, også når symptomerne er milde. Hovedpine, kvalme, svimmelhed eller usædvanlig træthed hos flere personer i samme rum - eller hos et kæledyr - er det klassiske mønster.

1. Sluk kilden, hvis du kan gøre det uden ophold.
2. Ud i det fri. Få alle ud - også dem, der siger, de har det fint.
3. Luft grundigt ud: åbn døre og vinduer på vej ud.
4. Ring 112 ved mistanke om kulilteforgiftning.
5. Gå ikke ind igen for at hente noget eller for at lukke vinduer.

Bemærk, at kulde og kulilte kan optræde samtidig og forveksles: begge giver træthed og forvirring. Ved nedkøling er kernetemperaturen under 35 °C⁵, og førstehjælpen er varme og tørt tøj - ved kulilte er den frisk luft. Er du i tvivl, så få alle ud i det fri og ring 112.

Typiske fejl

• At tage grillen ind, fordi det regner. Den klassiske kulilteulykke.
• At stille en brugt engangsgrill i entréen eller garagen. Gløder afgiver kulilte i timevis.
• At tro, at et åbent vindue gør det forsvarligt. Det fortynder, men fjerner ikke gassen.
• At bruge stormkøkken i telt eller fortelt. Det tæller som indendørs.
• At kvæle brændeovnen for at strække brændet. Dårlig forbrænding giver mest kulilte.
• At have gasflasker i kælderen. Gassen er tungere end luft og synker ned.
• At forveksle røgalarm og CO-alarm. De reagerer på to forskellige ting.
• At gå ind igen efter at have fået alle ud.