Scenarie · Energimangel
Energimangel: brownout, blackout og dyre timer
Energimangel er nyt som selvstændigt kapitel i Nationalt Risikobillede, og det dækker tre ting på én gang: el, gas og olie. For en husstand er den vigtigste skelnen den mellem et brownout - en kontrolleret, varslet afbrydelse på højst 2 timer - og et blackout, hvor systemet bryder sammen uden varsel. Det første har Danmark aldrig haft. Det andet ville tage flere timer at rette op. Begge dele føles ens i stikkontakten, og forberedelsen er den samme.
Af Mads Nordskov, ansvarshavende redaktør · Publiceret
Kort fortalt
- Et brownout varer højst 2 timer for den enkelte forbruger og varsles forventeligt i forvejen.
- Et blackout kommer uden varsel, og det tager flere timer at genetablere systemet.
- Danske forbrugere havde strøm 99,994 % af tiden i 2023. De fleste afbrud skyldes overgravede kabler.
- Risikoen er størst i de mørke måneder kl. 06-10 og kl. 16-20, hvor forbruget topper.
- Mangel på olie giver først og fremmest prisstigninger: beredskabslagrene svarer til 81 dages forbrug.
Brownout og blackout er ikke det samme
De to ord bliver brugt i flæng, men de beskriver to modsatte situationer. Nationalt Risikobillede definerer dem skarpt, og forskellen afgør, hvad du kan regne med1.
| Brownout | Blackout | |
|---|---|---|
| Hvad det er | Kontrolleret afbrydelse i et afgrænset område | Elsystemet bryder sammen |
| Varsel | Forventeligt varslet i forvejen | Oftest uden varsel |
| Varighed | Højst 2 timer for den enkelte | Flere timer at genetablere |
| Formål | At forhindre et blackout | Ingen - det er en fejl |
| Set i Danmark | Aldrig på grund af ubalance | Lokalt ja, landsdækkende nej |
Pointen er, at brownout er det sidste værktøj, myndighederne tager i brug, netop for at undgå blackout1. Hører du ordet i en nyhedsudsendelse, betyder det altså, at systemet arbejder - ikke at det er brudt sammen. For den enkelte husstand føles de to ens i stikkontakten, og forberedelsen er derfor også ens.
Risikoen i Danmark
Den danske elforsyningssikkerhed er blandt verdens bedste. Forbrugerne havde strøm 99,994 % af tiden i 2023, svarende til 30 minutter i gennemsnit, og hovedparten af de afbrud skyldtes utilsigtede overgravninger eller lokale tekniske fejl1. Elnettet er desuden i vid udstrækning gravet ned og forbundet til Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien.
Risikoen for en kontrolleret afbrydelse stiger, hvis flere ting falder sammen: fejl på store produktionsanlæg i ind- eller udland kombineret med længerevarende vindstille og overskyet vejr over Danmark og nabolandene samtidig. Den situation er værst i de mørke vintermåneder og i spidsbelastningen kl. 06-10 og kl. 16-201.
Elmangel er dog kun den ene tredjedel af kapitlet. Gas og olie hænger sammen med el, fordi de bruges til at producere strøm, når sol og vind ikke leverer - og fordi virksomheder skifter mellem dem efter pris. En kold europæisk vinter presser derfor gassen, gassen presser elprisen, og høje gaspriser flytter forbrug over på olie1.
For olie vurderes risikoen for egentlig mangel at være lav. Danmark har olieberedskabslagre svarende til ca. 81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug, og der findes et katalog af forbrugsbegrænsende tiltag, der kan skære op til 10 % af forbruget1. Lagrene må kun frigives ved en større forsyningsafbrydelse - ikke som svar på høje priser.
Sådan varsles du
Et brownout varsles forventeligt i forvejen, men den enkelte forbruger vil ikke nødvendigvis vide, om han er omfattet1. Det er en vigtig detalje: beskeden kommer som en generel melding om, at der kan blive afbrudt i afgrænsede områder, ikke som en besked til din adresse. Lyt til DR P4 og tjek dit netselskabs driftsinformation.
Et blackout varsles ikke. Det opdages, når lyset går. Her er radioen igen kanalen, der bærer beskeden - se sådan varsler myndighederne dig.
Prisstigninger varsles slet ikke af beredskabet, men af markedet. Har du timeafregning, er det her, du flytter tøjvask og opvask til natten - det er samtidig den adfærd, myndighederne håber på, fordi den fjerner belastning fra spidstimerne.
Bolig for bolig
| Boligtype | Det, der rammer først | Det, du skal have ordnet |
|---|---|---|
| Lejlighed | Elevator, fælles dør, ventilation, ofte også vandtryk på øverste etager | Vand på flaske, lys, en plan for trappen |
| Parcelhus | Varmepumpe eller gasfyr stopper; fryseren og evt. brønd- eller kælderpumpe | Ét rum der kan holdes varmt, brændsel, pumpens plan-B |
| Sommerhus | Alt på én gang - og der er længere til hjælp | Fast lager på stedet, ikke noget du medbringer |
Uddybningerne står i prepping i lejlighed, beredskab i parcelhus og beredskab i sommerhus. Skal du længere ned i nødstrøm, så begynd med nødstrøm til huset - og læs tilslut en generator sikkert, før du køber noget.
Før
Hav hjemmeberedskabet på plads. Vand, mad, lys og en batteriradio til 3 døgn2 dækker langt det meste af, hvad en energimangelsituation kræver af en husstand. Det står samlet i hjemmeberedskab.
Sørg for lys, der ikke kræver strøm. Pandelamper og lommelygter med ladede batterier, ikke stearinlys som hovedløsning. Se lys uden strøm.
Kend din opvarmning. Et gasfyr, en varmepumpe og et fjernvarmeanlæg har alle brug for strøm til styring og cirkulation - også når selve varmekilden virker. Find ud af på forhånd, hvad dit anlæg gør uden strøm, og læs hold varmen uden varmeanlæg.
Er nogen i husstanden afhængig af strøm? Hjemmerespirator, iltapparat, elkørestol, medicin på køl eller nødkald kræver hver sin plan - se strømafhængigt udstyr og ældre og kronisk syge.
Hav kontanter. Uden strøm virker hverken terminaler eller pengeautomater. Se kontanter og kort.
Under
Find ud af, hvad det er. Er det kun dit hjem, er det sikringen eller HPFI-relæet. Er det hele vejen, er det elnettet. Tjek dit netselskabs driftsinformation på mobilen, mens den har strøm. Er der varslet et brownout, ved du, at det er kortvarigt: højst 2 timer for den enkelte forbruger1. Fremgangsmåden trin for trin står i strømsvigt: hvad gør du.
Tænd radioen, ikke skærmen. Beredskabsmeddelelser og driftsinformation kommer på DR P4, og DR kan sende videre, selv hvis strøm og internet er væk4. Din telefon skal spare på batteriet - se beredskabsradio.
Lad køleskab og fryser være lukket. En fyldt fryser holder længe, hvis den ikke åbnes. Tallene står i hold fryseren kold.
Sluk det, der var tændt. Når strømmen kommer igen, starter alt på én gang. Sluk komfur, strygejern og varmeblæsere, og lad én lampe være tændt, så du kan se, at strømmen er tilbage.
Kig til naboen. Særligt hvis der bor nogen alene, ældre eller med strømafhængigt udstyr. Nødkald og elektroniske låse kan holde op med at virke under en strømafbrydelse3.
Efter
Vurdér maden. Kold mad, der har været over fem grader i mere end fire timer, skal kasseres. Fryseren er mere tilgivende - er varen stadig hård og med iskrystaller, kan den genindfryses. Reglerne står i hold fryseren kold.
Lad ikke alting starte samtidig. Tænd apparaterne ét ad gangen. Kommer strømmen tilbage med alle forbrugere på én gang, er det netop den belastning, der kan sende området ud igen.
Lad batterierne op igen. Powerbanks, pandelamper, radioens reservebatterier. Et beredskab, der er brugt og ikke fyldt op, er ikke et beredskab. Rutinen står i rotationslager og FIFO.
Notér, hvad der manglede. Det er den eneste gang, du får en ærlig test af beredskabet. Manglede der lys i et bestemt rum? Var der ikke kontanter nok? Vidste I ikke, hvor radioen var? Ret det, mens det står klart. Var afbrydelsen kort, er det i øvrigt det normale: gennemsnittet var 30 minutter i 20231.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på brownout og blackout?
Et brownout er en kontrolleret og forventeligt forvarslet afbrydelse af strøm i et afgrænset område, højst 2 timer for den enkelte forbruger. Det er det sidste værktøj, der tages i brug, netop for at undgå et blackout. Et blackout er, når elsystemet bryder sammen: det opstår oftest uden varsel, og det tager flere timer at genetablere. Danmark har aldrig haft et brownout på grund af ubalance mellem produktion og forbrug.
Hvor sandsynligt er et længere strømsvigt i Danmark?
Danske forbrugere havde strøm i stikkontakten 99,994 % af tiden i 2023 - i gennemsnit 30 minutter uden strøm på et helt år. De fleste afbrud er korte, lokale og skyldes overgravede kabler eller tekniske fejl. Myndighederne beskriver selv forsyningssvigt på op til tre døgn som relativt sjældne, men planlægger efter dem.
Hvornår er risikoen størst?
I de mørke vintermåneder og i de tidsrum, hvor elforbruget topper: kl. 06-10 og kl. 16-20. Risikoen stiger, hvis flere ting falder sammen - fejl på store produktionsanlæg samtidig med længerevarende vindstille og overskyet vejr over både Danmark og nabolandene, så vi hverken kan producere eller importere nok.
Kan der komme benzinmangel?
Risikoen for egentlig oliemangel vurderes lav. Danmark har olieberedskabslagre svarende til ca. 81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug, gode importmuligheder og egen produktion. Udfordringer på oliemarkedet giver derfor først og fremmest prisstigninger. Lagrene må kun frigives ved en større forsyningsafbrydelse, ikke som svar på høje priser.
Hvad gør jeg først, når strømmen går?
Tjek, om det kun er dig: er naboens lys tændt, er det din egen sikring eller dit HPFI-relæ. Er det hele vejen, så lad køleskab og fryser være lukkede, tænd en batteriradio i stedet for at bruge telefonens batteri, sluk det, der var tændt, så alt ikke starter samtidig igen, og kig til naboer der bor alene eller har strømafhængigt udstyr.
Kilder
- [1]Nationalt Risikobillede 2025 (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed, 10. apr. 2025 · hentet 14. sep. 2026
- [2]Forberedt på kriser - sådan klarer du dig selv i tre døgn (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed · hentet 14. sep. 2026
- [3]Anbefalinger til kommuners og regioners beredskabsplanlægning for sårbare borgere (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed, 23. okt. 2025 · hentet 14. sep. 2026
- [4]DR sender - også hvis Danmark er uden strøm og internet (åbner i nyt faneblad) · DR · hentet 14. sep. 2026