Strømafhængigt sundhedsudstyr: planen skal ligge klar

Hjemmerespirator

Respirationscenter Vest ved Aarhus Universitetshospital oplyser, at centrets patienter har to respiratorer, og at hver har et indbygget batteri, der kan køre mellem 3-5 timer afhængigt af respiratortype¹. Dertil findes eksterne batterier, der kan forlænge køretiden med yderligere 4-8 timer¹. Tallene gælder centrets respiratorer; hvad dit apparat kan, oplyser din egen afdeling eller leverandør.

Respirationscenter Vest oplyser også, at deres respiratorer kan køre på såvel 12 volt som 220 volt og dermed kan tilsluttes bilens strømforsyning¹. For kørestolsbrugere kan batteriet på kørestolen også anvendes¹. Om det gælder dit apparat, og hvilket kabel det kræver, skal du have bekræftet af din afdeling. Gør det, kan en bil i indkørslen være en reserve - og det er værd at have afprøvet forbindelsen på forhånd frem for i mørke.

Bemærk også, at sugeapparater har internt batteri, som skal holdes opladet, mens fugteren ikke har batterikapacitet - men at der ved strømsvigt fortsat vil være passiv befugtning¹.

Ilt

En iltkoncentrator fremstiller ilt af luften ved hjælp af strøm. Den har derfor ingen reserve i sig selv: går strømmen, stopper produktionen med det samme. Det gør den til det mest sårbare udstyr på listen.

Reserven er iltflasker. Har du dem, så ved du sandsynligvis allerede hvor mange og hvor længe de rækker - og hvis ikke, er det netop det spørgsmål, der skal stilles til iltleverandøren i god tid. Ved længerevarende strømsvigt skal leverandøren kontaktes.

Aftal også på forhånd, hvad der sker, hvis du ikke kan komme igennem på telefonen - mobilnettet falder ud i løbet af timer under et længere strømsvigt. Se guiden om beredskabsradio for, hvordan du stadig kan modtage information, og kommunikation og varsling for resten.

Kølekrævende medicin

Insulin og en række andre lægemidler skal opbevares køligt, men grænserne er forskellige. Videncenter for Diabetes oplyser, at uåbnet insulin opbevares i køleskab ved 2-8 °C, mens insulin i brug kan opbevares ved stuetemperatur (højst 25-30 °C) i typisk 28 dage - for nogle typer længere⁴. Et strømsvigt rammer altså først og fremmest lageret i køleskabet - den pen, du bruger, kun hvis rummet bliver for varmt. Insulin, der har været frosset eller over 30 °C, må ikke bruges⁴. Indlægssedlen for netop din insulin gælder.

• Hold køleskabet lukket. Hver åbning koster timer.
• Flyt medicinen til en køletaske med fryseelementer, hvis svigtet trækker ud - men lad aldrig medicinen røre elementet: undgå direkte kontakt mellem insulin og is eller fryseelementer⁴. Pak den ind i et viskestykke, eller læg den i en lille dåse inde i tasken.
• Hold fryseelementer klar i fryseren som en fast del af beredskabet.
• Om vinteren kan et uopvarmet rum fungere - men hold øje med, at det ikke bliver for koldt. Insulin, der har været frosset, må ikke bruges⁴.
• Spørg dit apotek på forhånd, hvad der konkret gælder for netop din medicin. Kravene er forskellige.

Hvor længe køl og frost holder, står i guiden om at holde fryseren kold. Vær opmærksom på, at de tider gælder mad - medicin kan have snævrere grænser, og det er producentens anvisning, der gælder.

Lav planen med dem, der behandler

Det afgørende ved denne guide er, at den ikke kan stå alene. Udstyr, doser og reserver er individuelle, og den eneste brugbare plan er den, du laver sammen med din afdeling, din leverandør eller din hjemmesygepleje. Det her er spørgsmålene, der er værd at stille.

1. Hvor længe kører mit udstyr på batteri - og hvor længe med de eksterne?
2. Kan det køre på 12 volt, og hvad kræver det af kabel?
3. Hvem ringer jeg til, og hvad er nummeret uden for åbningstid?
4. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan komme igennem på telefonen?
5. Er jeg registreret et sted som strømafhængig - og hos hvem?
6. Hvornår skal jeg tage på sygehuset frem for at blive hjemme?

Det sidste spørgsmål er det vigtigste og det, folk venter for længe med at stille. Grænsen skal være aftalt i forvejen, så beslutningen ikke skal træffes af en pårørende i mørke.

Endelig: kontakt kommunen og hør, om der findes en ordning for borgere med strømafhængigt udstyr. Der arbejdes i regioner og kommuner med planer for længerevarende strømafbrydelser, og det er værd at vide, om du står på en liste - eller om du selv skal sørge for at komme det.

Det generelle beredskab gælder også

Ud over det særlige gælder alt det almindelige: vand, mad, varme og lys til 3 døgn². Er man afhængig af udstyr, er man ofte også mindre mobil, og så er det endnu vigtigere, at forsyningerne står hjemme frem for i en butik.

Langt de fleste danske strømafbrud er korte - gennemsnitligt omkring 22 minutter om året pr. forbruger³. Et internt batteri på de 3-5 timer, som Respirationscenter Vest oplyser for sine respiratorer¹, dækker altså det typiske korte svigt. Planen handler om det atypiske.

En powerstation eller UPS er ikke i sig selv nødstrøm til medicinsk udstyr. Bruger husstanden ilt, CPAP eller respirator, så aftal nødstrøm med leverandøren eller behandlingsstedet; skiftetid og driftstid skal passe til netop det apparat. Siger de god for en powerstation, skal dimensioneringen regnes ud, ikke gættes - brug powerstation-beregneren.

Typiske fejl

• At have batterier, der ikke er fuldt opladede. De skal være det hele tiden, ikke ved varsel.
• At tro, at en iltkoncentrator har en reserve. Den stopper med strømmen.
• At udskyde samtalen med afdeling eller leverandør, til der er brug for den.
• At åbne køleskabet for at tjekke medicinen. Hver åbning koster timer.
• Ikke at have afprøvet 12-volt-forbindelsen til bilen på forhånd - eller at lade motoren køre i garagen.
• At regne med mobilnettet. Masterne falder ud i løbet af timer.
• Ikke at have aftalt, hvornår man skal på sygehuset i stedet for at blive hjemme.