Guide · Begynder

Kontanter og kort: hvor meget skal du have hjemme?

Danmark er blandt verdens mest kontantløse lande, og derfor virker en konvolut med sedler som et levn. Den er det ikke: den er den eneste betalingsform, der ikke afhænger af strøm, net eller nogen andens systemer. Nationalbanken angiver 250 kr pr. person i husstanden som pejlemærke. Til gengæld er billedet blevet mere nuanceret de senere år, for kortet er også blevet mere robust, end det var.

Af Mads Nordskov, ansvarshavende redaktør · Publiceret · Faktatjekket mod Nationalbanken, Styrelsen for Samfundssikkerhed

Niveau
Begynder
Læsetid
7 min
Koster
250 kr pr. person - som du stadig har
Opdateret
14. sep. 2026
Åben køkkenskuffe set oppefra med en lille stak foldede sedler, nogle mønter og to betalingskort

Kort fortalt

  • 250 kr pr. person i husstanden er Nationalbankens pejlemærke.
  • Hav mindst 2 kort - gerne fra forskellige udbydere.
  • Offline-kortberedskabet dækker dagligvarebutikker og apoteker i mindst 7 dage ved nedbrud.
  • Små sedler og mønter. En tusindkroneseddel er ubrugelig, hvis butikken ikke kan give tilbage.
  • Kontanter virker uden strøm. Alt andet i betalingskæden kræver noget.

Nationalbankens tal

Nationalbanken anbefaler, at man har kontanter liggende som beredskab, og angiver 250 kr som et pejlemærke pr. person i husstanden1. For en familie på fire er det altså omkring tusind kroner. Samtidig anbefales mindst 2 kort, så man ikke er afhængig af én enkelt løsning1.

Læg mærke til ordet pejlemærke. Det er ikke et krav og ikke en beregning af, hvad tre døgn koster - det er et rundt tal, der er stort nok til at dække nogle dages nødvendige indkøb og lille nok til, at de fleste kan undvære det i skuffen.

Pointen med to kort er den samme som med to slags belysning: de skal fejle af forskellige grunde. To kort fra samme udbyder, i samme app, på samme telefon er reelt ét kort. Et fysisk kort fra en anden udsteder, der ligger i beredskabsmappen, er noget andet.

Kortet er blevet mere robust

Her er den vigtige nyhed, som de fleste beredskabsguides endnu ikke har med. Danmark har fået et offline-kortberedskab, der sikrer, at man kan betale med kort og mobil-wallet i dagligvarebutikker og på apoteker i mindst 7 dage, selv om kortinfrastrukturen er nede2. Det dækker Dankort, Mastercard og Visa.

Det er ikke teori: Nationalbanken fremhæver selv, at offline-kortberedskabet sørgede for, at mange kunder i dagligvarehandlen ikke mærkede Nets-nedbruddet2. Løsningen kræver ikke noget af dig - du skal blot have kortet eller din mobil-wallet klar.

Netop derfor holder Nationalbanken fast i kontantanbefalingen ved siden af2. De to ting dækker hver sin fejl: offline-beredskabet dækker et nedbrud i systemerne, 250 kr i lommen dækker et strømsvigt.

Sådan holder du kontanterne

Små sedler. Det er den fejl, folk oftest laver. Under et strømsvigt kan butikken ikke slå op i kassen, og der er ikke byttepenge til en tusindkroneseddel. Halvtreds- og hundredekronesedler plus nogle mønter er langt mere brugbart end det samme beløb i store sedler.

Samme sted som papirerne. Læg dem i beredskabsmappen sammen med kopier af pas og policer - se guiden om dokumenter og kopier. Så er der ét sted at tage fat, og du husker dem, når du skal ud ad døren.

Rør dem ikke. Beredskabskontanter, der bliver lånt af til en pizza, er ikke beredskabskontanter. Læg dem et sted, der er lidt for besværligt til hverdagsbrug.

Tjek dem én gang om året. Samme dag som du tester røgalarmen eller skifter vandet. Er der taget af puljen, så fyld op. Styrelsen for Samfundssikkerhed har kontanter med på listen over, hvad en husstand bør have klar for at kunne klare sig selv i 3 døgn3.

Hvad dækker hvad

HændelseKort virker?Kontanter virker?
Nedbrud i kortinfrastrukturenJa - offline-beredskabet dækkerJa
Internettet nede i butikkenJa - offline-beredskabet dækkerJa
Strømsvigt i butikkenNej - terminalen er dødJa
Landsdækkende strømsvigtNejJa
Din telefon er væk eller fladKun med fysisk kortJa
Din bank er ramtKun med kort fra en anden udstederJa

Typiske fejl

  • Store sedler. Butikken kan ikke give tilbage uden kasseapparat.
  • To kort i samme app på samme telefon. Det er ét kort med to numre.
  • At regne offline-beredskabet som dækning ved strømsvigt. Terminalen skal have strøm.
  • At låne af beredskabskontanterne uden at fylde op.
  • At have kontanterne i pengeskabet på arbejdet eller i sommerhuset.
  • At droppe kontanter helt, fordi kortet nu er robust. De dækker forskellige fejl.
  • At glemme mønter. Nogle automater og vogne kræver dem stadig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange kontanter anbefaler Nationalbanken?

250 kr pr. person i husstanden som pejlemærke - for en familie på fire altså omkring tusind kroner. Nationalbanken anbefaler desuden mindst 2 kort, gerne fra forskellige udbydere, så ét nedbrud ikke rammer begge.

Kan jeg betale med kort, hvis betalingssystemet går ned?

Ja, i dagligvarebutikker og på apoteker. Offline-kortberedskabet sikrer kortbetaling i mindst 7 dage ved nedbrud i kortinfrastrukturen, og det omfatter Dankort, Mastercard og Visa samt mobil-wallets. Det kræver dog, at butikken har løsningen på sin terminal - og at der er strøm.

Hvorfor kontanter, når kortet nu virker offline?

Fordi de dækker forskellige fejl. Offline-beredskabet dækker nedbrud i betalingssystemerne, men en terminal uden strøm virker ikke uanset hvad. Ved et strømsvigt er kontanter den eneste betalingsform, der stadig fungerer. Nationalbanken holder derfor fast i kontantanbefalingen ved siden af offline-løsningen.

Hvilke sedler skal jeg have?

Små. Halvtreds- og hundredekronesedler plus nogle mønter. Under et strømsvigt kan butikken ikke slå op i kasseapparatet og har sjældent byttepenge til en tusindkroneseddel. Det samme beløb i små sedler er langt mere brugbart end i store.

Hvor skal beredskabskontanterne ligge?

Sammen med beredskabsmappen med kopier af pas, sundhedskort og forsikringspolicer, så der er ét sted at tage fat. Læg dem et sted, der er lidt for besværligt til hverdagsbrug, så de ikke bliver lånt af - og tjek en gang om året, om der er taget af puljen.

Kilder

  1. [1]Nationalbankens nye anbefalinger om betalinger i butikker og anden fysisk handel (åbner i nyt faneblad) · Nationalbanken, 6. okt. 2025 · hentet 14. sep. 2026
  2. [2]Danskerne betaler mere digitalt - det gør offline-betalinger endnu vigtigere som beredskab (åbner i nyt faneblad) · Nationalbanken, 26. jun. 2026 · hentet 14. sep. 2026
  3. [3]Forberedt på kriser - sådan klarer du dig selv i tre døgn (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed · hentet 14. sep. 2026