Langvarigt strømsvigt: sådan planlægger du efter det

Hvad svigter, og hvornår

Et strømsvigt er ikke én hændelse, men en kæde. De fleste systemer har nødstrøm nok til at overleve en kort afbrydelse, og de falder derfor i en nogenlunde forudsigelig rækkefølge. Tabellen er den mentale model, resten af guiden regner på.

Energistyrelsen er eksplicit om telefoni og data: forsyningen kan være nede ved længere strømafbrydelser². Derfor er en batteriradio ikke nostalgi, men den eneste kanal, du kan regne med. Beredskabsmeddelelser bringes på DR P4 og gentages med højst 20 minutter mellemrum i den berørte del af landet⁴.

Betalingssiden svigter tidligt og rammer bredt. Nationalbanken kalder 250 kr pr. person i husstanden et pejlemærke og anbefaler mindst 2 kort fysiske betalingskort fra forskellige mærker⁷. Kontanterne er den billigste post på hele listen og den, flest springer over.

Varmen er det kritiske

Her er den observation, der overrasker flest: det er ikke lyset eller maden, der afgør, hvor længe I kan blive boende. Det er varmen, og den er næsten altid elafhængig. Energistyrelsen formulerer det direkte: stort set alle varmekilder afhænger af elforsyningen, for eksempel til drift af cirkulationspumper².

Det gælder bredere, end folk tror. Varmepumpen stopper naturligvis. Men også fjernvarmen stopper i din bolig, selv om værket kører videre, fordi vandet skal pumpes rundt i dine egne rør. Et gasfyr eller oliefyr har elektronik og pumpe og stopper på samme måde. Tilbage står brændeovnen, som ifølge Energistyrelsen er det eneste almindelige varmeudstyr i en bolig, der ikke afhænger af strøm².

Konsekvensen for dimensioneringen er vigtig: at varme en bolig elektrisk er uden for rækkevidde af alt bærbart udstyr. En elradiator trækker typisk mellem tusind og to tusind watt, og et døgns drift ville alene koste mere end kapaciteten i selv en stor powerstation. Planlæg derfor efter at holde på varmen frem for at producere den: luk rum af, saml jer i ét rum med færrest ydervægge, læg tæpper for vinduer om natten, og brug tøj og soveposer frem for apparater.

Regn på dit eget behov

Nødstrøm dimensioneres i watt-timer, ikke i watt. Watt fortæller, hvor meget et apparat trækker, mens det kører; watt-timer fortæller, hvor meget energi det bruger over tid. Et apparat på hundrede watt, der kører otte timer i døgnet, bruger otte hundrede watt-timer - det samme som et apparat på otte hundrede watt, der kører én time.

Regnestykket har to tab, du skal lægge oveni. Inverteren, der laver batteriets jævnstrøm om til vekselstrøm, taber typisk omkring 15 %, og en LiFePO4-powerstation kan i praksis kun aflevere omkring 90 % af sin nominelle kapacitet, hvis den skal holde mange opladninger. Begge tal er producentantagelser og ikke myndighedstal - vi bruger dem også i powerstation-beregneren, så tallene her og dér stemmer.

Formlen bliver dermed: nødvendig kapacitet = samlet forbrug i Wh / 0,85 / 0,90. Sagt enkelt: gang dit reelle behov med cirka 1,3, og køb derefter.

Værdierne er typiske og skal erstattes af dine egne. Effekten står som regel på mærkepladen bag på apparatet eller i manualen, og en billig energimåler i stikkontakten giver det rigtige tal på en almindelig dag. Den sidste række står der for at vise størrelsesordenen: opvarmning hører ikke hjemme i regnestykket.

Sikkerhed og lovkrav

Et solcelleanlæg på taget hjælper dig typisk ikke. De fleste danske anlæg bruger såkaldte grid-following-invertere, der kobler sig ud i det øjeblik, nettet forsvinder - både af hensyn til dem, der arbejder på nettet, og fordi inverteren ikke selv kan danne et stabilt net. Skal anlægget kunne køre i ø-drift under et svigt, kræver det en anden invertertype og en professionel opsætning². Gå ikke ud fra, at anlægget virker, fordi solen skinner.

Beslutningsmatrix: hvad skal du vælge?

Vælg efter hvad der skal køre, ikke efter hvad der er størst. De fleste husstande er bedre tjent med at skære i behovet end at købe sig til det.

Eksempel: fire personer i et parcelhus i tre døgn

Familien vil holde fryseren kørende, have lys i to rum, kunne lade telefoner og høre radio. Forbruget pr. døgn bliver 800 Wh til fryseren, 120 Wh til router og opladning, 75 Wh til lys og 20 Wh til radioen, altså godt 1.000 Wh i døgnet. Over tre døgn er det cirka 3.000 Wh.

Lægger vi tabene oveni - divideret med 0,85 for inverteren og 0,90 for batteriets anvendelige andel - ender behovet omkring 4.000 Wh. Det svarer til en stor og dyr powerstation, og den bruger de tre døgn på i alt væsentligt at holde en fryser i gang. Her er det værd at huske, at en fuld fryser selv holder omkring 48 timer med lukket låge⁵.

Tager familien fryseren ud af regnestykket, falder behovet til cirka 215 Wh i døgnet, altså omkring 645 Wh over tre døgn og knap 850 Wh med tab. Det er en powerstation til en brøkdel af prisen - eller to store powerbanks. Beslutningen er altså ikke teknisk, men redaktionel: er det tre døgns frossen mad værd at firedoble anlægget? For de fleste er svaret nej, og pengene er bedre brugt på en brændeovn, et madlager, der ikke skal køles, og en solid radio.

Vil familien alligevel dække fryseren, er den billigste vej som regel et solpanel til powerstationen frem for en større powerstation. Panelet lader op i dagtimerne og forskyder opgaven fra kapacitet til genopfyldning - forudsat at svigtet ikke falder i december.

Vedligehold

Nødstrøm er det udstyr, der oftest svigter, netop når det skal bruges, fordi det står stille resten af året. Sæt to faste datoer om året, og gør det til en halv time i kalenderen frem for en god intention.

• Lad powerstation og powerbanks op til omkring firs procent, og gentag hvert halve år. Fuldt opladet og helt tomt slider begge på cellerne.
• Kør generatoren i tyve minutter under belastning. Et anlæg, der ikke er startet i et år, starter ofte ikke.
• Skift eller stabiliser benzin. Benzin taber tændvillighed i løbet af måneder; diesel holder længere.
• Test kuliltealarm og røgalarmer samme dag, og skriv datoen på en tape på apparatet.
• Prøv opstillingen af én gang: træk ledningerne, tilslut det, der skal køre, og se hvad der mangler, mens du kan nå at købe det.

Tag samtidig vand- og madlageret med i rundturen. Myndighederne regner med 3 liter pr. person pr. døgn til at drikke og lave mad³, og det tal gælder uanset, hvor god din nødstrøm er. Se hjemmeberedskabet på tre døgn for helheden.

Typiske fejl

• At regne i watt i stedet for watt-timer. Et stort tal på mærkepladen betyder intet uden driftstiden.
• At dimensionere efter fryseren. Den er som regel fire femtedele af budgettet og kan klare sig selv i et par døgn.
• At tro, at solcelleanlægget kører videre. De fleste danske anlæg kobler sig ud, når nettet forsvinder.
• At ville varme boligen elektrisk. Et døgns elradiator overstiger kapaciteten i selv et stort anlæg.
• At tilslutte en generator til boligens installation uden omskifter og autoriseret installatør. Det er ulovligt, og det er livsfarligt for dem, der reparerer nettet.
• At stille generatoren i carporten, fordi det regner. Kulilte er lugtfri, og en carport er ikke fri luft.
• At købe anlægget og aldrig prøve det. Første gang må ikke være i mørke.