Scenarie · Sikkerhedspolitiske risici og hybride virkemidler
Krig og hybridangreb
Danmark står efter myndighedernes egen vurdering over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig. Men scenariet, der beskrives, er ikke det, ordet ”krig” får folk til at forestille sig. Det handler om sabotage mod kabler og virksomheder, om desinformation, om jamming af GPS - handlinger, der bevidst holdes under tærsklen for væbnet konflikt. For en husstand betyder det, at forberedelsen ikke er speciel: det er de samme forsyningssvigt som ellers, plus en færdighed der ikke kan købes.
Af Mads Nordskov, ansvarshavende redaktør · Publiceret
Kort fortalt
- Hybride virkemidler er metoder, fremmede stater bruger uden at det bliver konventionel militær magt.
- Sabotage kan ligne hændelige uheld - og det er ofte hensigten.
- Desinformation er en del af virkemidlerne. Kildekritik er derfor en beredskabsfærdighed.
- Du mærker det som strømsvigt, forsyningssvigt eller et nedbrud - ikke som et angreb.
- Uro og panik gør myndighedernes arbejde sværere. Ro er et bidrag, ikke en fornægtelse.
Hvad hybride virkemidler er
Forsvarets Efterretningstjeneste definerer hybride virkemidler som metoder og kapaciteter, fremmede stater anvender for at opnå strategiske fordele eller mål, uden at det direkte kan kategoriseres som konventionel militær magt1. Formålet er blandt andet at svække og underminere andre stater - især deres sammenhængskraft og evne til at træffe effektive beslutninger.
Virkemidlerne kan være politiske, økonomiske, informationsmæssige og militære og bruges alene eller i samspil: sabotageaktioner, destruktive cyberangreb, påvirkningskampagner, jamming af skibes og flys GPS-signaler, aggressiv sejlads og flyvning - kombineret med aggressiv retorik, militære trusler og samling af styrker1. Rusland er den stat, der er mest aggressiv i sin brug af dem, men også Kina benytter dem1.
| Virkemiddel | Hvad det er | Hvad du mærker |
|---|---|---|
| Fysisk sabotage | Bevidst ødelæggelse af kabler, rør, broer, anlæg | Strøm-, vand- eller teleafbrydelse |
| Digital sabotage | Destruktive cyberangreb, fx wiper-angreb der sletter data | Tjenester og systemer der er nede i dagevis |
| Påvirkningsvirksomhed | Desinformation, manipulerede billeder, tal og statistik | Modstridende versioner af det, du selv oplever |
| Jamming | Forstyrrelse af GPS-signaler til skibe og fly | Forsinkelser i transport; upålidelig navigation |
| Spionage | Indhentning af oplysninger om bl.a. kritisk infrastruktur | Intet direkte - men det er forudsætningen for resten |
Læg mærke til tredje kolonne. Ingen af linjerne mærkes som ”et angreb”. De mærkes som de scenarier, resten af dette site handler om - og det er derfor, der ikke findes et særskilt hybridberedskab for en husstand.
Sabotage, der ligner uheld
Det mest forvirrende træk ved denne hændelsestype er, at den er designet til at være tvetydig. For både fysisk og digital sabotage kan det være vanskeligt at identificere, hvem der står bag, og i nogle tilfælde kan en sabotageaktion ligne hændelige uheld eller ulykker - fordi aktøren som regel forsøger at udføre den på en måde, hvor kendskab til enhver tid kan benægtes, for eksempel ved at rekruttere håndlangere eller stedfortrædergrupper1.
I 2024 var der en række eksempler på sabotageangreb mod virksomheder i europæiske lande, primært i form af hærværk og brandstiftelse, blandt andet i London, Warszawa og Berlin. Meget tyder på, at flere gerningspersoner havde forbindelser til Rusland og russiske efterretningstjenester, men angrebenes karakter og den ofte løse forbindelse gør det vanskeligt endegyldigt at fastslå1.
For en borger er konsekvensen praktisk: du kommer ikke til at vide, hvad du står i, mens du står i det. Det er ikke et problem, du skal løse - det er en grund til at handle på symptomet frem for på årsagen.
Derfor er ro en del af beredskabet
Der står noget i risikobilledet, som fortjener at blive læst som et konkret råd. En sabotageaktion kan - selv hvis den ikke har umiddelbare konsekvenser for samfundets funktionsdygtighed - give borgere indtryk af, at myndighederne ikke er i stand til at beskytte samfundet tilstrækkeligt. Kombineret med frygt for eskalering kan det i værste fald skabe uro og panik, hvilket kan besværliggøre myndighedernes forsøg på at normalisere situationen1.
Det vil sige, at reaktionen er en del af effekten. En hændelse, der ikke lykkes teknisk, kan stadig lykkes, hvis den skaber nok uro - og omvendt kan en befolkning, der reagerer roligt og hjælper hinanden, reducere virkningen af noget, der teknisk set lykkedes.
Det er ikke en opfordring til at bagatellisere. Det er en oplysning om, hvor virkningen ligger. Et hjemmeberedskab, der gør, at man ikke behøver stå i kø efter vand, er derfor både en privat og en fælles foranstaltning.
Samme mekanisme gælder informationen. Desinformation ønsker bevidst at undergrave demokratiske processer og skabe forvirring eller splittelse ved at sprede vildledende og falsk information, mens misinformation spredes af nogen, der ikke selv ved, den er falsk - og som alligevel kan have alvorlige samfundsmæssige konsekvenser1. Forskellen ligger i hensigten, ikke i skaden.
Og hvis det bliver til egentlig krig?
Risikobilledet afgrænser sig udtrykkeligt til aktiviteter, der ikke i sig selv overskrider tærsklen for væbnet konflikt1. Militært forsvar og civilbeskyttelse i en krigssituation er myndighedernes og forsvarets opgave, ikke en husstands, og det er ikke et emne, hvor gode råd fra en hjemmeside er noget værd.
To ting hører dog med, fordi de hyppigt misforstås. Det ene er beskyttelsesrum: Danmark har en bestand af offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum, de er ikke ens, og de er ikke tænkt som noget, man selv finder frem til i situationen - se sikringsrum og beskyttelsesrum.
Det andet er varslingen. Sirenernes signal betyder det samme uanset anledning: gå indendørs, luk vinduer og lyt til DR eller TV 24. Der findes ikke et særligt krigssignal, man skal kunne kende - se sirenevarsling og signaler.
Før
Byg det almindelige hjemmeberedskab. Vand, mad, lys, varme og medicin til 3 døgn2. Det er myndighedernes eget svar, og det dækker samtlige de forsyningssvigt, hybride virkemidler kan udløse - se hjemmeberedskab.
Sørg for at kunne modtage en besked uden net. Batteriradio og kendskab til sirenerne og S!RENEN4. Påvirkning og nedbrud rammer netop informationskanalerne - se kommunikation og varsling.
Hav kontanter og papirkopier. Betalingssystemer og digitale tjenester er blandt de mest sandsynlige mål for destruktive cyberangreb - se kontanter og kort, MitID-backup og dokumenter og kopier.
Lav familiens aftaler. Mødested, hentere, en kontaktperson uden for området. Det er den forberedelse, der virker på tværs af alle scenarier - se familiens nødplan.
Og træn kildekritikken. Vænn dig til at tjekke, hvem der er afsender, før du deler noget. Desinformation bruger ofte manipulerede billeder, videoer, lydklip, tal og statistik1, og den færdighed kan ikke købes den dag, der er brug for den.
Under
Behandl det som det forsyningssvigt, det er. Går strømmen, følger du strømsvigt: hvad gør du. Går vandet, forurenet drikkevand. Årsagen ændrer ikke handlingen, og årsagen kender du alligevel ikke endnu.
Hold dig til myndighedernes kanaler. Beredskabsmeddelelser på DR P4 og TV 24. Under en hybrid hændelse er informationsrummet selv en del af angrebsfladen.
Konkludér ikke om, hvem der står bag. Ved både fysisk og digital sabotage er det vanskeligt at identificere aktøren, og i nogle tilfælde ligner en sabotageaktion et hændeligt uheld - ofte fordi aktøren har indrettet den sådan, at kendskab til enhver tid kan benægtes1.
Hjælp naboen. Det er det mest virkningsfulde, en enkelt husstand kan gøre under en langvarig hændelse - og det dæmper samtidig præcis den utryghed, hybride virkemidler sigter efter at skabe.
Tal med børnene, roligt og konkret. De syv råd fra myndighederne og børneorganisationerne står i tal med børn om kriser3.
Efter
Vent på undersøgelsen. Om en hændelse var sabotage eller et uheld, afgøres af myndigheder og efterforskning - ofte efter måneder. De første dages forklaringer er sjældent den endelige.
Ret op på det, der manglede. Var der ikke kontanter? Kunne du ikke logge ind? Manglede der lys i et bestemt rum? Den liste er mere værd end enhver trusselsvurdering.
Fyld lageret op. Rutinen står i rotationslager og FIFO, og den er den eneste del af dette scenarie, der kræver noget af dig til daglig.
Vær opmærksom på efterspillet i hovedet. Sabotage kan have langsigtede, indirekte konsekvenser for borgeres tryghed og tillid til myndighederne1. Det gælder også for den enkelte: uro, der bliver siddende efter en hændelse, er værd at tale med nogen om.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er hybride virkemidler?
Metoder og kapaciteter, som fremmede stater anvender for at opnå strategiske fordele uden at det direkte kan kategoriseres som konventionel militær magt. Det dækker sabotage, destruktive cyberangreb, påvirkningskampagner og desinformation, jamming af GPS-signaler samt aggressiv sejlads og flyvning. Rusland er ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste den stat, der er mest aggressiv i brugen af dem, men også Kina benytter sig af dem.
Hvordan forbereder jeg mig på et hybridangreb?
Med det almindelige hjemmeberedskab. Hybride virkemidler mærkes af en husstand som strømsvigt, forsyningssvigt, betalingsnedbrud eller en tjeneste, der er nede - ikke som et angreb. Vand, mad, lys, varme og medicin til 3 døgn, en batteriradio, kontanter og papirkopier af det vigtigste dækker alle varianterne. Dertil kommer kildekritik, som er den eneste del, der ikke kan købes.
Hvordan ved jeg, om et nedbrud er sabotage?
Det gør du sandsynligvis ikke - og ofte er det hensigten. Ved både fysisk og digital sabotage er det vanskeligt at identificere, hvem der står bag, og aktøren forsøger som regel at udføre aktionen, så kendskab til enhver tid kan benægtes, blandt andet ved at bruge håndlangere eller stedfortrædergrupper. I nogle tilfælde ligner en sabotageaktion et hændeligt uheld. Handl på symptomet, ikke på årsagen.
Hvorfor bliver ro fremhævet som noget vigtigt?
Fordi reaktionen er en del af effekten. Nationalt Risikobillede beskriver, at en sabotageaktion - selv uden umiddelbare konsekvenser for samfundets funktionsdygtighed - kan give indtryk af, at myndighederne ikke kan beskytte samfundet, og at det i værste fald kan skabe uro og panik, som besværliggør myndighedernes forsøg på at normalisere situationen. En husstand, der kan klare sig selv nogle døgn, bidrager derfor også til helheden.
Hvad er forskellen på desinformation og misinformation?
Hensigten. Desinformation spredes bevidst af en afsender, der vil undergrave demokratiske processer og skabe forvirring eller splittelse, ofte med manipulerede billeder, videoer, lydklip, tal og statistik. Misinformation spredes af nogen, der ikke selv er klar over, at informationen er falsk eller vildledende. Skaden kan være den samme - derfor er rådet det samme: del ikke noget, du ikke ved er rigtigt.
Kilder
- [1]Nationalt Risikobillede 2025 (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed, 10. apr. 2025 · hentet 14. sep. 2026
- [2]Forberedt på kriser - sådan klarer du dig selv i tre døgn (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed · hentet 14. sep. 2026
- [3]Tal med børn om kriser og bekymringer - syv råd (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed, Børns Vilkår, Red Barnet og Røde Kors, 26. aug. 2026 · hentet 14. sep. 2026
- [4]Varsling (åbner i nyt faneblad) · Rigspolitiet · hentet 14. sep. 2026