Guide · Begynder
Sirenesignalerne: hvad de betyder, og hvad du gør
Der findes præcis to sirenesignaler i Danmark, og forskellen på dem er let at høre, når man først ved det: det ene svinger op og ned fire gange, det andet er én lang, ensartet tone. Det første betyder gå ind. Det andet betyder, at du kan gå ud igen. Denne guide handler om at kende dem fra hinanden - og om hvad du gør i de 45 sekunder, det første varer.
Af Mads Nordskov, ansvarshavende redaktør · Publiceret · Faktatjekket mod Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet
- Niveau
- Begynder
- Læsetid
- 7 min
- Koster
- ingenting
- Opdateret
- 14. sep. 2026

Kort fortalt
- Faresignal: fire toner, der stiger hurtigt og falder langsomt, i alt 45 sekunder. Gentages efter fire minutter.
- Faren er forbi: én lang ensartet tone på 45 sekunder. Nu kan du gå udendørs igen.
- Ved faresignal: gå indendørs, luk vinduer og ventilation, tænd radio eller tv.
- 1.078 sirener dækker 80 % af befolkningen - resten varsles på anden vis.
- Ring ikke 112 for at få information. Sirenen betyder ikke i sig selv, at nogen er i fare hos dig.
De to signaler
Faresignalet består af én lyd, som stiger hurtigt og derefter falder langsomt. Lyden kommer fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder1. Politiet oplyser desuden, at signalet gentages efter fire minutter4, så hører du kun halvdelen, får du en chance til.
Faren er forbi er én lang ensartet tone, der varer 45 sekunder1. Når det signal har lydt, kan man igen gå udendørs.
| Faresignal | Faren er forbi | |
|---|---|---|
| Lyd | Stiger hurtigt, falder langsomt | Én lang, ensartet tone |
| Gentagelser | Fire gange, med pauser imellem | Ingen - én sammenhængende tone |
| Varighed | 45 sekunder i alt | 45 sekunder |
| Gentages | Efter fire minutter | Nej |
| Betyder | Gå indendørs og lyt | Du kan gå ud igen |
Den praktiske huskeregel: svingende lyd = gå ind, jævn lyd = kom ud. Begge varer lige længe, så varigheden hjælper dig ikke - det er mønsteret, du skal lytte efter.
Hvad du gør
Beredskabsstyrelsens råd er kort: når sirenen lyder, skal man gå inden døre og lytte til DR P4 eller TV 22. Luk vinduer og døre, og sluk for ventilation og emhætte, hvis der kan være tale om røg eller kemikalier i luften.
Selve beskeden om, hvad der foregår, kommer som en beredskabsmeddelelse. Den sendes på DR og TV 2 og lægges på politi.dk4, og den fortæller, hvad der er sket, hvor, og hvad du skal gøre. Sirenen i sig selv indeholder ingen information ud over ”gå ind”.
Beredskabsstyrelsen tilføjer et råd, som er let at overse: sørg for, at alle omkring dig har forstået varslingssignalet1. Mange hører sirenen uden at vide, hvad den betyder - især børn, turister og folk, der ikke er vokset op i Danmark. Det tager ti sekunder at sige det videre.
Hvem hører dem?
Der er 1.078 sirener i Danmark, opsat på bygninger og master i byer og byområder med flere end 1.000 indbyggere. De kan høres af omkring 80 % af befolkningen1. Systemet er altså aldrig tænkt som landsdækkende.
I områder uden for sirenernes rækkevidde kan politiet varsle med mobile sirener monteret på køretøjer1. Bor du på landet, i sommerhusområde eller i udkanten af en mindre by, er det derfor mobilvarslingen og radioen, der er dine reelle kanaler - se guiden om S!RENEN.
Sirenerne startes af politiet, som kan varsle hele befolkningen på én gang, varsle regionalt eller lokalt, eller starte enkelte sirener og dermed varsle i meget afgrænsede områder1. Selve aktiveringen sker fra Rigspolitiet3.
En detalje, der er værd at kende for et hjemmeberedskab: sirenerne har egen nødstrømsforsyning, så de også virker under strømafbrydelser1. Og alle sirener afprøves hver nat - uden lyd1. Systemet er altså både uafhængigt af elnettet og overvåget dagligt.
Den årlige test
Siden 1994 er sirenevarslingssystemet blevet demonstreret én gang om året - altid første onsdag i maj kl. 121. Testen omfatter i dag også mobilvarslingen S!RENEN og sms-ordningen for døve og hørehæmmede.
Det er den ene dag om året, hvor du kan kontrollere, om varslingen faktisk når dig. Læg mærke til, om du kan høre sirenen indendørs med vinduerne lukkede - mange kan ikke, og det er bedre at opdage på en onsdag i maj end under en rigtig hændelse.
Beredskabsstyrelsen kalder selv dagen en god anledning til at tale om, hvad signalet betyder4. Det er et bedre råd, end det lyder: de fleste danskere kan genkende lyden, men langt færre ved, at der findes to forskellige signaler, eller hvad man konkret skal gøre.
Typiske fejl
- At gå udenfor for at se, hvad der sker. Signalet betyder det stik modsatte.
- At forveksle de to signaler. Svingende lyd betyder gå ind; jævn tone betyder kom ud.
- At ringe 112 for at høre nyt. Informationen ligger på radio, tv og politi.dk.
- At tro, at sirenen fortæller noget. Den siger kun ”gå ind og lyt”.
- At regne med at høre den. Hver femte dansker bor uden for rækkevidde.
- At glemme ventilationen. Emhætte og mekanisk ventilation trækker udeluft ind.
- At gå ud efter første signal, fordi der blev stille. Faresignalet gentages efter fire minutter.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder sirenerne, når de lyder?
Faresignalet - fire toner, der stiger hurtigt og falder langsomt, i alt 45 sekunder - betyder, at du skal gå indendørs, lukke vinduer og lytte til DR P4 eller TV 2. Signalet gentages efter fire minutter. Sirenen fortæller ikke selv, hvad der er sket; det gør beredskabsmeddelelsen.
Hvordan lyder ”faren er forbi”?
Som én lang, ensartet tone, der varer 45 sekunder - altså uden de svingninger, faresignalet har. Når den har lydt, kan du igen gå udendørs. De to signaler varer lige længe, så det er mønsteret og ikke varigheden, du skal lytte efter.
Hvor mange sirener er der i Danmark?
1.078 sirener, opsat på bygninger og master i byer og byområder med flere end 1.000 indbyggere. De kan høres af omkring 80 % af befolkningen. Uden for rækkevidde kan politiet varsle med mobile sirener på køretøjer.
Virker sirenerne under et strømsvigt?
Ja. Sirenerne har egen nødstrømsforsyning, netop så de også kan varsle under strømafbrydelser. Desuden afprøves alle sirener hver nat uden lyd, så fejl opdages hurtigt. Det gør sirenevarslingen til en af de få dele af beredskabet, der ikke afhænger af elnettet.
Skal jeg ringe 112, når sirenerne lyder?
Nej, ikke for at få information. Du skal kun ringe 112, hvis du eller andre er i akut fare og har brug for politi, brandvæsen eller ambulance. Under en varsling er alarmcentralen belastet, og oplysningerne om hændelsen findes på DR, TV 2 og politi.dk.
Kilder
- [1]Fakta: Sirenevarsling (åbner i nyt faneblad) · Beredskabsstyrelsen, 1. dec. 2021 · hentet 14. sep. 2026
- [2]Det skal du gøre, når du hører sirenerne (åbner i nyt faneblad) · Beredskabsstyrelsen · hentet 14. sep. 2026
- [3]FAQ om sirener og varsling (åbner i nyt faneblad) · Beredskabsstyrelsen · hentet 14. sep. 2026
- [4]Varsling (åbner i nyt faneblad) · Rigspolitiet · hentet 14. sep. 2026