Guide · Begynder
Tal med børn om kriser: syv råd fra myndighederne
Børn hører det alligevel. I skolegården, på en skærm, fra en voksen der taler i telefon i et andet rum. Spørgsmålet er ikke, om de møder det, men om de møder det alene. Styrelsen for Samfundssikkerhed har sammen med Børns Vilkår, Red Barnet og Røde Kors samlet syv råd til samtalen - de er korte og konkrete, og de er lettere at bruge, hvis man har læst dem inden, der er noget at tale om.
Af Mads Nordskov, ansvarshavende redaktør · Publiceret · Faktatjekket mod Styrelsen for Samfundssikkerhed, Børns Vilkår, Red Barnet og Røde Kors, Beredskabsstyrelsen, Styrelsen for Samfundssikkerhed
- Niveau
- Begynder
- Læsetid
- 7 min
- Koster
- ingenting
- Opdateret
- 14. sep. 2026
Kort fortalt
- Myndighederne og børneorganisationerne står bag 7 råd til samtalen.
- Spørg først, forklar bagefter. Du ved ikke, hvad barnet har hørt.
- Det er tilladt at sige ”det ved jeg ikke”. Det er ikke tilladt at afvise bekymringen.
- Rutiner er beroligende i sig selv. Hold fast i skole, venner og aftensmad.
- Børn aflæser voksne. Din ro er en del af samtalen, også når du ikke siger noget.
De syv råd
Rådene blev offentliggjort af Styrelsen for Samfundssikkerhed og er udarbejdet sammen med Børns Vilkår, Red Barnet og Røde Kors1. De 7 råd er gengivet her i myndighedens egen rækkefølge, med den praktiske oversættelse ved siden af.
| Rådet | Hvad det betyder derhjemme |
|---|---|
| Spørg og lyt | Spørg konkret og roligt, hvad barnet har hørt - før du forklarer noget som helst |
| Tag følelserne alvorligt | Afvis ikke bekymringen. Bliver følelsen taget alvorligt, falder den ofte af sig selv |
| Tilpas samtalen til alder og modenhed | Enkle, ærlige, afgrænsede svar. Du behøver ikke vide alt |
| Hjælp med at sortere | Skil fakta fra rygter og skræmmehistorier - især dem fra sociale medier |
| Skab tryghed i det nære | Hold fast i rutiner: skole, venner, måltider, sengetid |
| Peg på håb og handlemuligheder | Tal om, hvad folk gør for at hjælpe - og hvad barnet selv kan gøre |
| Vis ro - også når det er svært | Børn spejler sig i voksne. Søg selv støtte hos andre voksne |
Børns Vilkår tilføjer et ottende, som er værd at have med: hjælp barnet med pauser fra medierne. Bliver et barn overvældet, er den hurtigste virksomme handling at skrue ned for tilstrømningen af nyheder og opslag2. Det gælder i øvrigt også for den voksne, der skal være rolig bagefter.
Spørg først. Altid
Den hyppigste fejl i samtalen er at svare på et spørgsmål, barnet ikke har stillet. En voksen, der har læst nyheder hele dagen, begynder at forklare sikkerhedspolitik til en syvårig, der egentlig bare ville vide, om far skal i krig.
Rådet fra myndighederne er derfor at spørge konkret og roligt ind til, hvad barnet har hørt, tænker over eller er bekymret for - og lytte nysgerrigt, så du forstår, hvilke informationer barnet møder, før du tilbyder en forklaring1. Tre spørgsmål rækker som regel:
- ”Hvad har du hørt om det?”
- ”Hvor hørte du det?”
- ”Hvad tænker du selv om det?”
Svarene fortæller dig både, hvad der skal rettes, og hvor stort barnet forestiller sig problemet. Ofte er afstanden mellem det, barnet har hørt, og det, barnet har forstået, hele forklaringen på uroen.
Hvad man siger hvornår
Rådet om at tilpasse samtalen til alder og modenhed er rigtigt, men abstrakt. Det er nemmere at bruge, hvis man har en grovinddeling i hovedet. Tabellen er vores praktiske oversættelse - ikke myndighedernes ordlyd.
| Alder | Hvad de har brug for at høre | Hvad man skal undgå |
|---|---|---|
| 3-5 år | At de voksne passer på dem, og hvem der henter dem | Alt om årsager. Nyhedsudsendelser i baggrunden |
| 6-9 år | Hvad lyden eller beskeden betyder, og hvad familien gør | Tal på døde og sårede. Åbne slutninger |
| 10-13 år | Ærlige svar, også ”det ved jeg ikke”, og hvad der er rygter | At bagatellisere. De tjekker selv bagefter |
| 14 år og op | En rigtig samtale - de har allerede set mere end dig | Forbud mod nyheder. Det virker ikke og lukker samtalen |
Brug beredskabet som anledning
Beredskabsstyrelsen foreslår selv, at den årlige sirenetest - første onsdag i maj kl. 12 - bruges som anledning til at tale med børn om, hvad signalet betyder3. Det er et usædvanligt godt råd, fordi det løser samtalens sværeste problem: hvornår man tager den. Testen kommer hvert år, uanset om der sker noget i verden, og gør samtalen til en rutine i stedet for en reaktion.
Det samme gælder resten af hjemmeberedskabet. Lad børnene være med til at fylde kassen med vand og mad til 3 døgn4, prøve lommelygterne, finde radioen frem. Et barn, der har pakket kassen, ved, at den findes - og at der er voksne, der har tænkt over det. Det er præcis den handlemulighed, råd nummer seks efterlyser.
Har I en familiens nødplan, så gennemgå den med dem: hvor I mødes, hvem der henter hvem. For børn er det den mest beroligende del af hele beredskabet, fordi det besvarer det spørgsmål, de faktisk går med.
Når uroen ikke går væk
De fleste bekymringer falder til ro, når de er blevet hørt. Nogle gør ikke. Holder barnet op med at sove, begynder at have ondt i maven om morgenen, trækker sig fra venner eller spørger om det samme igen og igen i ugevis, er det ikke længere en samtale om nyheder - så er det uro, der har sat sig fast.
Tal med sundhedsplejersken, skolen eller egen læge. BørneTelefonen hos Børns Vilkår er desuden gratis og anonym for barnet selv, og de har materiale skrevet direkte til børn om frygt for krig2.
Og husk råd nummer syv, som i praksis er det sværeste: børn spejler sig i voksnes reaktioner for at vurdere, hvor farligt noget er1. Skal du kunne være rolig, skal du selv have et sted at læsse af - og det sted er ikke middagsbordet.
Typiske fejl
- At forklare, før man har spurgt. Du svarer på dit eget spørgsmål, ikke barnets.
- At sige ”det sker aldrig her”. Barnet hører noget andet i morgen og tror dig så ikke.
- At lade nyhedsudsendelser køre i baggrunden, mens små børn er i rummet.
- At tale om scenarier i stedet for om handlinger.
- At forbyde nyheder til teenagere. Det lukker samtalen og stopper ikke informationen.
- At tage samtalen én gang og regne den for afsluttet.
- At bruge barnet som den, man selv læsser sin egen uro af på.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan taler jeg med mit barn om kriser og krig?
Følg myndighedernes 7 råd: spørg og lyt først, tag følelserne alvorligt, tilpas svaret til alder og modenhed, hjælp med at sortere fakta fra rygter, hold fast i hverdagens rutiner, peg på håb og handlemuligheder, og vis ro. Rådene er udarbejdet af Styrelsen for Samfundssikkerhed sammen med Børns Vilkår, Red Barnet og Røde Kors.
Skal jeg fortælle mit barn alt?
Nej. Svarene skal være ærlige, men afgrænsede og tilpasset barnets alder og modenhed. Det er helt i orden at sige ”det ved jeg ikke” - det er bedre end et beroligende svar, barnet finder ud af ikke passer. Undgå tal på døde og sårede over for mindre børn, og lad være med at lade nyhedsudsendelser køre i baggrunden.
Hvornår er det et godt tidspunkt at tage samtalen?
Den årlige sirenetest - første onsdag i maj kl. 12 - er myndighedernes eget forslag til anledning, fordi den kommer hvert år uanset hvad. Det gør samtalen til en rutine i stedet for en reaktion på en nyhed. At pakke beredskabskassen sammen med børnene virker på samme måde.
Mit barn er blevet bange efter at have set noget på TikTok. Hvad gør jeg?
Spørg først, hvad barnet har set og hvor, før du forklarer. Hjælp derefter med at skille fakta fra rygter - det er et af de syv råd, netop fordi sociale medier leverer brudstykker, barnet selv sætter sammen til en historie. Børns Vilkår anbefaler desuden at hjælpe barnet med pauser fra medierne, hvis det er blevet overvældet.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis uroen ikke falder til ro af sig selv: barnet sover dårligt over længere tid, har ondt i maven om morgenen, trækker sig fra venner eller spørger om det samme igen og igen i ugevis. Tal med sundhedsplejersken, skolen eller egen læge. BørneTelefonen hos Børns Vilkår er gratis og anonym, og barnet kan selv henvende sig.
Kilder
- [1]Tal med børn om kriser og bekymringer - syv råd (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed, Børns Vilkår, Red Barnet og Røde Kors, 26. aug. 2026 · hentet 14. sep. 2026
- [2]Sådan taler du med børn om utryghed ved krig (åbner i nyt faneblad) · Børns Vilkår · hentet 14. sep. 2026
- [3]Fakta: Sirenevarsling (åbner i nyt faneblad) · Beredskabsstyrelsen, 1. dec. 2021 · hentet 14. sep. 2026
- [4]Forberedt på kriser - sådan klarer du dig selv i tre døgn (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed · hentet 14. sep. 2026