Guide · Øvet
Medicinberedskab: sådan undgår du at stå i bunden af pakken
For en husstand uden fast medicin er denne del af beredskabet triviel: en pakke håndkøbssmertestillende og nogle plastre. For alle andre er den det vigtigste i hele hjemmeberedskabet, fordi det er den ene ting, man ikke kan improvisere sig ud af. Myndighederne har medicin med på listen over, hvad man skal kunne klare sig med i 3 døgn - men hvad det kræver, kan kun besvares af dig og dit apotek.
Af Mads Nordskov, ansvarshavende redaktør · Publiceret · Faktatjekket mod Styrelsen for Samfundssikkerhed, Respirationscenter Vest, Aarhus Universitetshospital
- Niveau
- Øvet
- Læsetid
- 8 min
- Koster
- ingenting - det handler om timing, ikke om at købe mere
- Opdateret
- 14. sep. 2026

Kort fortalt
- Medicin til mindst 3 døgn - og gerne mere, hvis du er i fast behandling.
- Løsningen er timing, ikke hamstring: hent recepten, når der er en uges forbrug tilbage, ikke to dages.
- Skriv en medicinliste pr. person, og læg den sammen med beredskabsmappen.
- Kølekrævende medicin har sin egen plan. Køleskabet holder kun nogle timer.
- Tal med apotek eller læge, hvis du vil have mere end en normal udlevering. Det er ikke noget, du selv kan ordne.
Timing frem for hamstring
Styrelsen for Samfundssikkerhed har medicin med på listen over, hvad en husstand bør have klar for at kunne klare sig selv i 3 døgn1. Det lyder som en opfordring til at købe ekstra, og det er det netop ikke - receptpligtig medicin udleveres i bestemte mængder, og du kan ikke bare bestille dobbelt.
Det, du derimod selv styrer, er hvornår du henter. Henter du din recept, når der er en uges forbrug tilbage frem for to dages, har du reelt en uges beredskab - uden at have købt én pille ekstra, og uden at have bedt nogen om noget.
Det er den enkeltændring, der flytter mest for flest, og den koster ingenting. Sæt en påmindelse i telefonen, der er koblet til pakkens størrelse frem for til den dag, den er tom.
Medicinlisten
Den vigtigste ting, du kan lave, koster et stykke papir. En liste pr. person i husstanden med præparatnavn, styrke, dosis og hvad det er for - og gerne hvem der har ordineret det.
Listen har tre formål, og de er alle tre praktiske. Den gør, at en anden kan hente din medicin. Den gør, at en behandler kan forstå din situation, hvis du ikke selv kan forklare den. Og den gør, at du kan se, hvad der skal genbestilles, uden at tælle pakker.
Læg den på papir sammen med beredskabsmappen - se guiden om dokumenter og kopier. En medicinliste, der kun findes bag MitID, er utilgængelig præcis når den skal bruges. Se også guiden om MitID i reserve.
Kølekrævende medicin
Insulin og en række andre lægemidler skal opbevares køligt, og det bliver et problem inden for timer ved et strømsvigt. Et lukket køleskab holder kulden et stykke tid, men ikke i døgn.
- Hold køleskabet lukket. Hver åbning koster.
- Flyt til køletaske med fryseelementer, hvis svigtet trækker ud - men lad aldrig medicinen røre elementet. Videncenter for Diabetes skriver det direkte om insulin: undgå direkte kontakt mellem insulin og is eller fryseelementer3. Pak den ind i et viskestykke eller læg den i en lille dåse inde i tasken.
- Hav fryseelementer liggende i fryseren som fast del af beredskabet.
- Pas på frost. Et uopvarmet rum om vinteren kan blive for koldt. Insulin, der har været frosset, skal ikke bruges - heller ikke selv om den ser normal ud igen3.
- Spørg apoteket om, hvad der konkret gælder for netop dit lægemiddel. Kravene varierer.
Hvor længe køl og frost holder generelt, står i guiden om at holde fryseren kold. Vær opmærksom på, at de tider gælder fødevarer - for medicin er det producentens anvisning, der gælder, og grænserne kan være snævrere.
Udstyr, der kræver strøm
Er behandlingen afhængig af apparater - respirator, iltkoncentrator, sug, CPAP - er det en anden og mere akut opgave end medicinen selv. Et hjemmerespiratorbatteri holder typisk 3-5 timer2, og planen skal være lagt sammen med afdelingen på forhånd.
Hele det felt har sin egen guide: strømafhængigt sundhedsudstyr. Den gennemgår, hvad der kører på batteri, hvad der kan køre på 12 volt, og hvilke spørgsmål der skal stilles til leverandør og afdeling.
Hvis forsyningen svigter
Der findes et scenarie ud over strømsvigt, som er værd at kende: forstyrrelser i forsyningskæder er et selvstændigt temakapitel i Nationalt Risikobillede4, og lægemiddelforsyning er et af de områder, hvor Danmark er afhængig af international produktion.
Det er ikke et argument for at hamstre - hamstring er netop det, der skaber mangel på apotekerne, og det rammer dem, der har mest brug for medicinen. Men det er et argument for ikke at leve på to dages margin, og for at kende sit præparats alternativer.
Spørg dit apotek, om der findes ækvivalente præparater til din behandling. Ved leveringssvigt er det den oplysning, der afgør, om du kan få noget andet med det samme - og det er en samtale, der er bedre at tage i ro end ved skranken en fredag eftermiddag.
Håndkøb og det generelle
Ud over receptmedicinen er der en kort liste, enhver husstand har gavn af. Den er billig og fylder ingenting.
- Smertestillende håndkøbsmedicin
- Middel mod diarré og væskeerstatning - mave-tarm-infektioner er den hyppigste følge af dårlig hygiejne
- Allergimedicin, hvis nogen i husstanden har brug for det
- Astmainhalator i reserve
- Febertermometer
- Det, husstanden bruger i forvejen
Væskeerstatning fortjener en bemærkning: ved diarré er væsketab det farlige, og det rammer især børn og ældre. Under et vandsvigt er risikoen for mave-tarm-infektion større end normalt - se guiden om hygiejne uden vand og vand.
Resten af udstyret - plastre, forbinding, handsker - står i guiden om førstehjælpskassen.
Typiske fejl
- At hente recepten, når pakken er tom. Hent den, når der er en uges forbrug tilbage.
- At hamstre. Det skaber mangel for dem, der har mest brug for medicinen.
- Kun at have medicinlisten digitalt bag MitID.
- At åbne køleskabet for at tjekke insulinen. Hver åbning koster.
- At opbevare medicin i et uopvarmet rum om vinteren uden at tænke på frost.
- Ikke at vide, om der findes ækvivalente præparater til ens behandling.
- At tro, at denne guide kan erstatte en samtale med apotek eller læge.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget medicin bør jeg have hjemme?
Myndighederne anbefaler, at husstanden kan klare sig selv i 3 døgn, og medicin er med på listen. Er du i fast behandling, er det praktiske råd at hente recepten, når der er en uges forbrug tilbage frem for to dages - så har du et beredskab uden at have købt ekstra. Vil du have et større lager, skal det aftales med læge eller apotek.
Skal jeg hamstre medicin?
Nej. Hamstring er det, der skaber mangel på apotekerne, og det rammer dem, der har mest brug for medicinen. Receptpligtig medicin udleveres desuden i bestemte mængder. Det, du selv styrer, er hvornår du henter - ikke hvor meget.
Hvordan opbevarer jeg kølekrævende medicin under strømsvigt?
Hold køleskabet lukket, og flyt medicinen til en køletaske med fryseelementer, hvis svigtet trækker ud. Hav fryseelementer liggende i fryseren i forvejen. Pas på frost, hvis du bruger et uopvarmet rum om vinteren - frost ødelægger også medicin. Spørg apoteket om, hvad der konkret gælder for dit lægemiddel.
Hvad skal der stå på en medicinliste?
Præparatnavn, styrke, dosis, hvad det er for, og gerne hvem der har ordineret det - én liste pr. person i husstanden. Læg den på papir sammen med beredskabsmappen. En liste, der kun findes bag MitID, er utilgængelig præcis når den skal bruges.
Hvad gør jeg, hvis mit præparat ikke kan skaffes?
Spørg dit apotek, om der findes ækvivalente præparater til din behandling - og gør det i god tid, ikke først ved et leveringssvigt. Forstyrrelser i forsyningskæder er et selvstændigt tema i Nationalt Risikobillede, og lægemidler er et område, hvor Danmark er afhængig af international produktion.
Kilder
- [1]Forberedt på kriser - sådan klarer du dig selv i tre døgn (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed · hentet 14. sep. 2026
- [2]Strømsvigt - information til patienter med hjemmerespirator (åbner i nyt faneblad) · Respirationscenter Vest, Aarhus Universitetshospital · hentet 14. sep. 2026
- [3]Opbevaring af insulin (åbner i nyt faneblad) · Videncenter for Diabetes · hentet 17. sep. 2026
- [4]Nationalt Risikobillede 2025 (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed, 10. apr. 2025 · hentet 14. sep. 2026