Røde Kors Parat: sådan får du hjælp - og sådan hjælper du

Hvad du kan få hjælp til - og hvad ikke

Opgaverne er hverdagsting, der bliver store, når man står alene med dem: at handle ind, hente medicin, blive fulgt til lægen eller hospitalet, hænge en lampe op eller samle et møbel³. Det kan også være hjælp efter en udskrivelse fra hospitalet, i en periode med sygdom eller genoptræning, eller med teknologi, der driller².

Grænserne står både på modtagersiden og i spørgsmål og svar^3,2. Hjælpen er tidsbegrænset, og du kan få hjælp til én opgave ad gangen - men du må gerne henvende dig igen, når der opstår en ny³.

Sådan beder du om hjælp

Der er to veje: Ring til Hjælpelinjen på 38 202 202, eller udfyld formularen på Røde Kors' side om at få hjælp³. Hjælpelinjen har åben hverdage kl. 10-15 og mandag og onsdag kl. 16-19⁴. Røde Kors skriver tiderne lidt forskelligt på sine undersider, så tjek dem, før du regner med en bestemt aften.

• Beskriv opgaven konkret. Formularen spørger om dag, tidspunkt, hvor lang tid det tager, og om der skal bruges værktøj³. Jo mere præcist, jo lettere er det at finde en, der passer.
• Fortæl om din situation. Røde Kors beder om at få at vide, hvis der er noget, hjælperen bør være opmærksom på, fx psykisk sårbarhed, sygdom eller handicap³.
• Du kan bede på vegne af en anden. Det gælder fx en forælder eller et andet familiemedlem - men personen skal være indforstået og have givet dig lov, en såkaldt mundtlig fuldmagt³.

Sådan bliver du parathjælper

Du melder dig ved at hente Røde Kors Parat-appen i App Store eller Google Play, eller ved at udfylde formularen på Røde Kors' side. Du skal være mindst 18 år⁴. Når der er en opgave i dit nærområde, får du besked i appen eller på mail, og du svarer kun, hvis du vil hjælpe².

Der er ingen krav om formelle kompetencer. Til gengæld forventer Røde Kors, at du møder dem, du hjælper, med respekt og overholder tavshedspligt². Parathjælper-aftalen siger også, at du ikke må tage imod arv, gaver eller penge fra den, du hjælper⁶.

• Du kan altid takke nej til en opgave².
• Har du travlt i en periode, kan du melde dig inaktiv².
• Du tager som udgangspunkt ikke venner eller familie med på opgaver, medmindre det er aftalt med Parat og modtageren².
• Kan du førstehjælp eller psykisk førstehjælp, et andet sprog end dansk, eller har du bil, kan du skrive det ved tilmeldingen, så du bliver matchet med de rigtige opgaver⁴.

Bliv ikke skuffet, hvis telefonen er tavs. Røde Kors skriver selv, at der er flere parathjælpere end behov for hjælp, og at der i nogle områder er så mange hjælpere, at den enkelte sjældnere får en opgave². At stå til rådighed er i sig selv en ressource for netværket.

Parat, når krisen rammer

Det er her, Parat bliver relevant for beredskabet. Parat står klar som en ekstra beredskabsressource i Røde Kors, der kan aktiveres ved kriser i Danmark². Som parathjælper kan du altså blive spurgt om at træde til ved en større krise - ikke kun om at handle ind for en nabo⁴.

Baggrunden er Røde Kors' særlige status. Dansk Røde Kors er forpligtet til at støtte de danske myndigheder, hvis der opstår et humanitært behov ved krig eller katastrofer, og har derfor sit eget beredskab⁷. Ifølge Røde Kors selv står over 40.000 frivillige klar, når krisen rammer, og gennem Parat-netværket har mere end 10.000 parathjælpere meldt sig til at kunne træde til i lokalområdet⁷. Organisationen har desuden over 200 lokale Røde Kors-foreninger, så der er altid nogen tæt på⁷.

Opgaverne i en krise er praktiske og menneskelige: at dele tøj, tæpper, mad og vand ud, at bemande tryghedszoner og evakueringscentre, hvor de berørte kan finde ro, og at organisere de spontanfrivillige, der ofte dukker op⁷. Ved et lokalt strømnedbrud kan Røde Kors fx tilbyde myndighederne frivillige på omsorgscentre, væresteder og hospitaler, og ved en pandemi ringer frivillige til isolerede deltagere og hjælper med indkøb⁸.

Vil du gøre mere end Parat, kan du melde dig som frivillig krisestøtte i Røde Kors beredskab. Her får du kurser og øvelser og bliver kaldt ud på sms eller telefon, når beredskabet rykker ud - og du må stadig altid sige nej⁹. Alle frivillige og ansatte i beredskabet er uddannet i psykisk førstehjælp⁸. Se også krisereaktioner.

Hvor Parat passer ind i dit eget beredskab

Myndighederne beder alle husstande om at kunne klare sig selv i 3 døgn¹¹. Det er ikke lige let for alle: i Røde Kors' egen undersøgelse blandt økonomisk trængte forældre svarede 50 %, at de ikke har mad og drikke nok, hvis der opstår en krise¹⁰. Mennesker uden netværk og uden økonomisk luft er dem, en krise rammer hårdest - og det er netop dem, Parat er bygget til.

• Brug Parat før krisen, ikke under den. Har en ældre forælder ingen til at hente vand og batterier hjem eller sætte en lampe op, er det en almindelig Parat-opgave i dag. Under en krise er der travlhed på alle linjer.
• Skriv nummeret ind i nødplanen. Er du pårørende til en, der bor alene, så notér Hjælpelinjen i familiens nødplan sammen med de andre numre.
• Parat erstatter ikke naboen. Netværket kan ikke love, at der er en hjælper ledig, og Hjælpelinjen har faste åbningstider. Aftalen med en nabo om at kigge forbi, når strømmen har været væk et døgn, er stadig den vigtigste - se beredskab for ældre og kronisk syge.
• Melder du dig selv, styrker du dit lokalområde. En parathjælper i opgangen eller på vejen er præcis den hjælp, der mangler, når mobilnettet er væk, og ingen kan ringe efter den.

Typiske misforståelser

• At Parat er hjemmehjælp. Parat hjælper ikke med rengøring, personlig pleje eller madlavning.
• At hjælpen er fast. Den er tidsbegrænset og gives én opgave ad gangen.
• At man kan ringe døgnet rundt. Hjælpelinjen har faste åbningstider på hverdage.
• At man skal kunne noget særligt for at blive parathjælper. Der er ingen formelle krav.
• At man forpligter sig til en bestemt mængde tid. Du siger kun ja til de opgaver, du vil.
• At Parat kun er hverdagshjælp. Netværket kan også aktiveres som en del af Røde Kors' beredskab.