Scenarie · Hedebølger

Hedebølge

Hedebølger er det scenarie, ingen pakker en taske til, og det, der ifølge risikobilledet er den primære klimarelaterede dødsårsag i højindkomstlande. Der er ingen sirene, ingen afbrydelse og ikke noget at købe. Til gengæld står der i Nationalt Risikobillede noget, der peger direkte på en husstand: konsekvenserne for mennesker nedbringes i høj grad gennem adfærd og viden. En hedebølge begynder, når gennemsnittet af de højeste temperaturer over tre dage overstiger 28,0 °C - og den bliver farlig, når nætterne holder op med at køle af.

Af Mads Nordskov, ansvarshavende redaktør · Publiceret 14. sep. 2026 kl. 02.00

Stue i skarpt sommerlys med persiennen trukket halvt ned, et glas isvand på sofabordet og en ventilator på gulvet

Kort fortalt

Hedebølge: højeste temperaturer i snit over tre dage over 28,0 °C. Varmebølge: 25,0 °C.
En tropenat er et døgn, hvor temperaturen aldrig kommer under 20,0 °C. Det er nætterne, der slår.
Varme er ifølge risikobilledet den primære klimarelaterede dødsårsag i højindkomstlande.
Modforanstaltningen er adfærd, ikke udstyr: skygge, væske, og hold øje med naboen.
Danmark havde i snit 1,8 hedebølgedøgn pr. år i 2015-2024 - og de bliver flere.

Hvornår er det en hedebølge?

DMI definerer en hedebølge som en periode, hvor gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer målt samme sted over tre sammenhængende dage overstiger 28,0 °C. Samme definition med grænsen 25,0 °C giver en varmebølge¹.

To detaljer er værd at bemærke. For det første afbrydes en hedebølge ikke, selv om temperaturen en eller to dage ikke når over grænsen - det er gennemsnittet over tre eller flere dage, der tæller. For det andet kan dagtemperaturen komme langt over¹. Grænsen er altså et startpunkt, ikke et loft.

Og så er der nætterne. En tropenat er et døgn, hvor temperaturen på intet tidspunkt kommer ned på eller under 20,0 °C¹. Tropenætter forhindrer afkøling og restitution, og det er derfor, en hedebølge bliver farligere, jo længere den varer: varmen og belastningen akkumuleres på både mennesker og infrastruktur¹.

En hedebølge kaldes landsdækkende eller regional, når mindst halvdelen af landets eller regionens areal opfylder betingelsen. DMI udsender typisk først et forvarsel, der senere erstattes af et varsel i kategori 1 eller 2, og varslingsmulighederne er gode¹. I perioden 2015-2024 havde Danmark i gennemsnit 1,8 hedebølgedøgn og 9,2 varmebølgedøgn om året, med landsdækkende hedebølger i 2018, 2019, 2020 og 2022¹.

Hvorfor det er alvorligt

Under hedebølger er der en væsentlig overdødelighed blandt udsatte befolkningsgrupper, og varmt vejr og hedebølger er den primære klimarelaterede årsag til død i højindkomstlande¹. Det er værd at læse en gang til: ikke oversvømmelser, ikke storme - varme.

Grunden til, at det ikke føles sådan, er, at dødsfaldene ikke ser ud som en katastrofe. De optræder som dehydrering, hedeslag og varmekollaps, ofte hos mennesker, der i forvejen var svækkede, og symptomerne kan opstå langsomt nok til, at man ikke selv opdager det i tide¹.

Risikogruppe	Hvorfor
Ældre	Svækket tørstfornemmelse og dårligere temperaturregulering
Små børn	Lille kropsmasse, og de siger det ikke selv
Mennesker med demens	Behøver at blive mindet om og hjulpet med væske og salt
Kroniske sygdomme og psykiske lidelser	Både sygdommen og medicinen kan påvirke varmereguleringen
Svært overvægtige	Sværere at komme af med varme
Hårdt fysisk arbejde og hård motion	Egenproduceret varme oveni
Alkohol	Væsketab og dårligere dømmekraft om egen tilstand

Risikobilledet er samtidig usædvanligt konkret om løsningen: konsekvenserne for infrastruktur nedbringes gennem tekniske foranstaltninger, mens konsekvenserne for mennesker i højere grad nedbringes gennem adfærd, viden samt sund- og psykosociale indsatser¹. Det er derfor, denne side ikke har en udstyrsliste.

Byen er varmere end landet

Risikoen er større i tætbebyggede områder med mange høje boliger, fortove og asfalterede overflader, hvor temperaturen kan være flere grader højere end i det omgivende land. Sort asfalt, grå beton og sorte tage absorberer solens stråler og holder på varmen, og byer har mindre vegetation til at køle¹. Det kaldes urban heat island-effekten og forstærkes af varmeudledning og luftforurening fra trafik og industri.

For en husstand i etageejendom betyder det tre ting: øverste etage er varmest, gården er køligere end gaden, og en tropenat i indre by er reelt varmere end den, DMI måler for regionen. Se prepping i lejlighed.

Høj temperatur, sollys og stillestående luft kan desuden forværre luftforurening og give en vis overdødelighed blandt personer med luftvejssygdomme¹. Har nogen i husstanden astma eller KOL, er det en selvstændig grund til at holde sig indendørs i de varmeste timer.

Hvad der også går ned i varmen

Hedebølger rammer ikke kun mennesker. Risikobilledet nævner en række afledte konsekvenser, som er værd at kende, fordi de forklarer forsinkelser og afbrydelser, der ellers virker uforklarlige¹:

Asfaltens bindemiddel bliver blødt, og Vejdirektoratet kan indføre spærretid for tunge særtransporter.
Skinner udvider sig, så togenes hastighed eller antal må reduceres; køreledninger giver nedsat effekt.
Ledninger og kabler i elnettet slides mere, hvilket kan give lavere kapacitet og i visse tilfælde afbrydelser.
Drikkevandet får bedre vækstbetingelser for bakterier i distributionssystemet.
Fiskedød i søer og vandløb på grund af høj vandtemperatur og lav iltspænding.

Den tredje er den, der kan ramme husstanden: strømafbrydelser i en hedebølge er ubehagelige på en anden måde end om vinteren, fordi køling og ventilation forsvinder samtidig. Se energimangel.

Før

Find ud af, hvilket rum der er køligst. Nordvendt, i stueetagen eller i kælderen, med mulighed for solafskærmning. Det er det rum, husstanden skal opholde sig i, og det er værd at vide, inden varmen kommer - samme øvelse som isolér ét rum, bare med modsat fortegn.

Skaf solafskærmning udvendigt. Markise, persienne, skodde eller bare et lagen uden på ruden virker langt bedre end gardiner indenfor - solen skal stoppes, før den er inde. Risikoen er størst i bygninger og lokaler uden aircondition, effektiv ventilation eller solafskærmning¹.

Aftal, hvem der ringer til hvem. Det er den vigtigste enkeltforberedelse i hele scenariet. Ældre, demente og kronisk syge er i risikogruppen, og for mennesker med demenssygdomme er behovet blandt andet, at pårørende eller plejepersonale påminder om og hjælper med indtag af væske og salt¹. Se ældre og kronisk syge.

Tjek, hvordan medicin skal opbevares. Flere præparater tåler ikke høje temperaturer, og risikobilledet nævner netop øget opmærksomhed på korrekt opbevaring af medicin under hedebølger¹. Se medicinberedskab i tre døgn.

Hav vand nok. Hedebølger kan øge risikoen for bakteriologisk vækst i vandets distributionssystem og dermed for forurening¹. Lageret på 3 døgn³ er derfor også relevant her - se opbevar drikkevand.

Under

Luk varmen ude om dagen, luft ud om natten. Vinduer og afskærmning lukket, mens solen er fremme; åbne vinduer, når udetemperaturen er lavere end indetemperaturen - typisk sent om natten og tidligt om morgenen. Det er den rækkefølge, de fleste får omvendt.

Drik, før du er tørstig. Tørst er et sent signal, og hos ældre er det svækket. Vand og lidt salt gennem maden - ikke alkohol, som er nævnt særskilt som en risikofaktor¹.

Kend symptomerne. Hedeslag og varmekollaps kan komme langsomt, og det er svært selv at opdage, at man nærmer sig kritisk overophedning¹. Forvirring, ophørt svedtendens, hovedpine, kvalme og meget varm hud er alarmtegn. Få personen i skygge, køl ned med vand, og ring 112 ved forvirring eller bevidsthedspåvirkning.

Flyt aktiviteterne. Motion, havearbejde og hårdt fysisk arbejde til tidlig morgen eller sen aften. Hårdt fysisk arbejde i ekstreme varmegrader er nævnt som selvstændig risikofaktor¹.

Og tjek brandfaren, før du griller. Hedebølger og tørke følges ofte ad, og brandfare.dk viser det aktuelle billede⁴ - se tørke og vandmangel.

Ring til dem, du aftalte at ringe til. Hver dag, ikke kun den første. Hedebølgen bliver farligere, jo længere den varer, fordi varmen akkumuleres.

Efter

Regn med at trætheden varer ved. Flere dage med dårlig søvn og væskeunderskud sætter sig, især hos ældre. Fortsæt med at drikke, også når det er blevet køligere.

Tjek medicinen. Har noget stået varmt, så spørg apoteket, om det stadig kan bruges, frem for at gætte.

Køb afskærmningen nu. Markiser og udvendige persienner er billigst og hurtigst at få om efteråret. Det er den investering, der gør næste hedebølge til en anden oplevelse.

Gør ringelisten permanent. Den samme liste virker ved strømsvigt, ved storm og ved epidemi - se familiens nødplan.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en varmebølge og en hedebølge?

Temperaturgrænsen. DMI taler om hedebølge, når gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer målt samme sted over tre sammenhængende dage overstiger 28,0 °C. Samme definition med grænsen 25,0 °C giver en varmebølge. Begge betegnelser kræver mindst tre dage, og perioden afbrydes ikke, selv om en enkelt dag falder under - det er gennemsnittet, der tæller.

Hvorfor er tropenætter farlige?

Fordi kroppen ikke får lov at køle af. En tropenat er et døgn, hvor temperaturen på intet tidspunkt kommer ned på eller under 20,0 °C. Uden afkøling om natten er der ingen restitution, og både varmen og belastningen akkumuleres. Det er derfor, en lang hedebølge er farligere end en kort - og hvorfor natten er det bedste tidspunkt at lufte ud.

Hvor farlige er hedebølger egentlig i Danmark?

Mere end de fleste tror. Under hedebølger er der væsentlig overdødelighed blandt udsatte befolkningsgrupper, og varmt vejr og hedebølger er ifølge Nationalt Risikobillede den primære klimarelaterede årsag til død i højindkomstlande. Dødsfaldene ser bare ikke ud som en katastrofe: de optræder som dehydrering, hedeslag og varmekollaps hos mennesker, der i forvejen var svækkede.

Hvordan holder jeg boligen kølig uden aircondition?

Stop solen udvendigt - markise, udvendig persienne, skodde eller bare et lagen uden på ruden virker langt bedre end gardiner indenfor. Hold vinduer og afskærmning lukket, mens solen er fremme, og luft først ud, når udetemperaturen er lavere end indetemperaturen, typisk sent om natten. Udpeg det køligste rum i boligen - nordvendt, lavt, med skygge - og hold til der.

Bliver der flere hedebølger i Danmark?

Ja. I perioden 2015-2024 havde Danmark i gennemsnit 1,8 hedebølgedøgn og 9,2 varmebølgedøgn om året, og der var landsdækkende hedebølger i 2018, 2019, 2020 og 2022. Nyere klimaforskning peger på, at den globale opvarmning allerede i dag har øget forekomsten, og i et mellemhøjt udledningsscenarie ventes antallet af hedebølgedage at stige mærkbart frem mod 2040.

Kilder

[1]Nationalt Risikobillede 2025 (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed, 10. apr. 2025 · hentet 14. sep. 2026
[2]Anbefalinger til kommuners og regioners beredskabsplanlægning for sårbare borgere (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed, 23. okt. 2025 · hentet 14. sep. 2026
[3]Forberedt på kriser - sådan klarer du dig selv i tre døgn (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed · hentet 14. sep. 2026
[4]Brandfare.dk (åbner i nyt faneblad) · Beredskabsstyrelsen · hentet 14. sep. 2026