Professor: det praktiske beredskab er også mentalt beredskab

Vand, mad og en radio uden strøm er det praktiske grundlag for et hjemmeberedskab. Men hvordan forbereder man sindet? Det har DR spurgt Lene Tanggaard om. Hun er professor i psykologi ved Aarhus Universitet og forsker blandt andet i, hvordan organisationer lærer, når de er i krise og under pres.

Start med det praktiske

Mange danskere begynder helt forfra, når de skal forberede sig på en samfundskrise, siger Lene Tanggaard til DR. Corona-krisen er for de fleste den eneste større krise, de selv har oplevet. Hun er netop vendt hjem fra en studietur i Finland, som hun beskriver som virkelig godt forberedt.

Hendes første råd er at få styr på det praktiske. Rådene om vand, mad og nødradio er ifølge professoren også en måde at forberede sig mentalt, fordi tænkning hænger sammen med handling. At få styr på sit nødlager og vide, at man kan klare sig i tre dage, giver mere ro og tryghed, siger hun.

Hold hovedet koldt og kend dine værdier

Et vigtigt mentalt redskab er at undgå, at tænkningen kortslutter, når man bliver presset. »Prøv at forholde dig lidt nøgternt, hvis du kan, og spørg dig selv: Hvad kan jeg gøre noget ved«, siger Lene Tanggaard. Så skal man koncentrere sig om netop det.

Hun råder også til at overveje, hvad man selv står for, og hvordan man gerne vil opføre sig i en krise. Under pres kan instinktet tage over, og det er ikke altid kønt, påpeger hun. Den, der har gjort sig klart, hvad der er vigtigt, står ifølge professoren stærkere, når et svært dilemma melder sig.

Øv dig, og forestil dig det

Færdigheder kan øves. Har man et trangia-sæt, kan man lave mad med sine børn, så det bliver noget hyggeligt i stedet for noget farligt, foreslår Lene Tanggaard. Forskningen viser ifølge hende, at de bedst forberedte er dem, der har kunnet forestille sig, at en krise kunne ske. Det hjælper også at kende sit landskab og vide, hvor den nærmeste nogenlunde rene vandkilde er.

Samtidig skal man blive ved med at leve et almindeligt liv. Hun henviser til billederne fra Ukraine, hvor mennesker lever deres liv på trods. Som forælder handler det om at tage tingene alvorligt uden at blive lammet af frygt, siger hun.

Ryk sammen

Corona-krisen lærte os, hvad vi kan sammen, mener Lene Tanggaard. Hun har selv et træningsfællesskab med sine nabokvinder, hvor de har forberedt sig sammen. Det giver en fornemmelse af ikke at stå alene. »Kend dine naboer og tal måske med dem om nogle af de her ting«, siger hun. Naboerne kan måske noget, man ikke selv kan, og bare at vide det er en del af det mentale beredskab.