Guide · Øvet

Alternative vandkilder: hvad du kan bruge, når hanen er tom

Når hanen er tom, er der stadig vand i huset. En varmtvandsbeholder rummer typisk mere end hundrede liter, og der står rent vand i hver eneste toiletcisterne. Denne guide gennemgår kilderne i og omkring boligen i den rækkefølge, du bør bruge dem - og lige så vigtigt: de kilder, der ser brugbare ud, men ikke er det.

Af Mads Nordskov, ansvarshavende redaktør · Publiceret · Faktatjekket mod Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Styrelsen for Samfundssikkerhed

Niveau
Øvet
Læsetid
9 min
Koster
ca. 0-600 kr afhængigt af, om du allerede har en regnvandstønde
Opdateret
13. sep. 2026
Varmtvandsbeholder i et bryggers med en spand under bundventilen, og gennem vinduet en regnvandstønde under et nedløbsrør i regnvejr

Kort fortalt

  • Start med det, du allerede har: dunke, varmtvandsbeholder, toiletcisterner, isterninger og væske fra dåsemad.
  • Undersøg dernæst, om kommunen har oprettet et afhentningssted. Det er den sikreste kilde, der findes.
  • Regnvand og overfladevand er brugsvand, indtil det er filtreret og kogt. Det skal aldrig drikkes råt.
  • Aldrig: swimmingpoolvand, vand fra varmeanlæg, havvand og vandsengsvand. Alle fire indeholder noget, kogning ikke fjerner.
  • Luk for indtaget til huset, hvis der meldes forurening i nettet, så du ikke trækker forurenet vand ind i beholderen.

Rækkefølgen, du skal bruge dem i

Kilderne har forskellig kvalitet, og de bør bruges i faldende orden - det rene først, så du ikke bruger tid og brændsel på at rense noget, mens der står drikkevand i en beholder, du havde glemt.

PrioritetKildeTypisk mængdeBehandling
1Dit eget lager af dunke og flaskerEfter husstandIngen
2Afhentning ved vandværketSå meget du kan bæreIngen
3Varmtvandsbeholder100-200 literKog, hvis den har stået lunken
4ToiletcisternerOmkring 6 liter pr. stk.Kog
5Isterninger, dåsevæske, sodavandSmå mængderIngen
6RegnvandEfter opsamlingFiltrér og kog
7Sø, å og moseUbegrænsetFiltrér og kog - sidste udvej

Læg mærke til, at afhentning står så højt. Miljøstyrelsen bad i januar 2026 kommunerne om at have en plan for, hvor borgerne kan afhente drikkevand, og for dem, der ikke selv kan hente det1. Det vand er kontrolleret drikkevand. Alt under punkt tre er noget, du selv skal stå inde for.

Vandet, du allerede har i huset

Varmtvandsbeholderen er den største skjulte kilde i et parcelhus. En almindelig beholder rummer over hundrede liter rent drikkevand, og det kan tappes fra bundventilen. Sluk for strøm eller gas til beholderen først, så den ikke varmer et tomt kar, og lad den køle af, inden du tapper.

Har vandet stået lunkent i en periode - fordi strømmen gik, eller fordi termostaten står lavt - så kog det, inden du drikker det. Lunkent stillestående vand i en beholder er det klassiske miljø for legionella, og selv om bakterien først og fremmest smitter ved indånding af forstøvet vand, er kogning en billig forsikring, når du alligevel skal bruge en gryde.

Toiletcisternen - altså tanken på væggen, ikke skålen - indeholder almindeligt postevand. Sidder der en rensetablet eller en duftblok i, er vandet ikke brugbart til andet end skyl. Er cisternen ren, er indholdet drikkeligt efter kogning. Et almindeligt toilet rummer omkring seks liter, og i et hus med to toiletter er det ikke ingenting.

Rørene i huset indeholder også vand. Åbn den laveste hane i boligen - typisk i kælderen eller bryggerset - og luk samtidig en hane på øverste etage for at lukke luft ind. Så løber det, tyngdekraften kan hente, ud. Det er sjældent mange liter, men det er rent vand.

Og så er der det oplagte, som folk glemmer: isterninger i fryseren, væsken fra dåser med bønner og majs, sodavand, juice, øl. Det slukker tørst, og det skal ikke renses. Tøm isterningebakkerne i en kande, inden fryseren tør op.

Regnvand

Regnvand er den mest oplagte kilde uden for boligen, og i Danmark er der rigeligt af det. Det er også den kilde, der bliver mest overvurderet: vandet i sig selv er rent, men alt det, det løber hen over på vejen ned i tønden, er det ikke. Tagpap, mos, fugleklatter, blade og støv fra vejen ender alle sammen i tønden.

Derfor er regnvand brugsvand, indtil det er filtreret og kogt. Til toiletskyl, gulvvask og tøjvask kan det bruges, som det er, og det er faktisk her, det gør mest gavn - de formål æder langt de fleste liter i en husstand. Til drikkevand skal det sies for grums, filtreres og koges, i den rækkefølge; fremgangsmåden står i guiden om at rense vand selv.

Har du en regnvandstønde i forvejen, så hold den lukket med et låg og tilsluttet et nedløb med bladfang. En åben tønde bliver et myggeklækkeri om sommeren og fyldes med organisk materiale om efteråret. Skal du samle regnvand under en krise, er et rent presenning- eller pressenningudspændt opsamlingsareal mod en ren beholder bedre end tagnedløbet - du springer taget over.

Undgå at samle vand fra tage med asbestholdige eternitplader eller fra bly-inddækninger. Det er ikke mikrobiologi, det er kemi, og kogning hjælper ikke.

Sø, å og andet overfladevand

Danmark er tæt på vand overalt, og overfladevand er derfor den kilde, der reelt ikke slipper op. Den er også den mest krævende: sø- og åvand indeholder både bakterier, parasitter og virus, og i landbrugsland desuden gødningsrester og pesticider, som ingen filtrering i en gryde fjerner.

Vælg vandet med omhu, hvis du skal bruge det. Rindende vand er bedre end stillestående. Opstrøms for byer og marker er bedre end nedstrøms. Klart vand er bedre end grumset, og vand uden algevækst er bedre end vand med - blågrønalger producerer toksiner, som kogning ikke fjerner. Undgå vand med døde dyr, skum eller olieskær i overfladen helt.

Behandlingen er altid den samme: si for det grove, filtrér, og kog derefter ved spilkog. Overfladevand er sidste udvej til drikkevand, men det er en udmærket kilde til brugsvand med det samme - en spand åvand skyller et toilet lige så godt som en spand drikkevand.

Kilder, du aldrig skal bruge

Fire kilder ser ud til at rumme meget vand og bliver derfor foreslået igen og igen. De skal alle fire undgås, og grunden er den samme: de indeholder noget, kogning ikke fjerner.

  • Swimmingpool og spabad. Klor i de koncentrationer, en pool holdes ved, plus algemidler og pH-regulatorer. Vandet kan bruges til toiletskyl, aldrig til at drikke eller lave mad med.
  • Radiatorer og centralvarmeanlæg. Vandet i et lukket varmeanlæg er tilsat korrosionsinhibitorer og har stået i årevis i metalrør. Det er teknisk vand, ikke drikkevand.
  • Havvand. Saltindholdet gør det farligere at drikke end ikke at drikke noget. Det kan kun bruges efter destillation, ikke efter kogning eller filtrering - og destillation af drikkevandsmængder kræver mere brændsel, end en husstand har.
  • Vandsenge og akvarier. Konserveringsmidler og biologisk belastning. Brugsvand i bedste fald.

Brugsvand er den store gevinst

Den mest effektive ting, du kan gøre under et vandsvigt, er ikke at skaffe mere drikkevand - det er at holde op med at bruge drikkevand til noget, der ikke kræver det. En dansker bruger til daglig 97 liter i døgnet5, og kun en brøkdel af det ender i munden. Resten er toilet, bad, tøjvask og opvask.

Sæt derfor en spand eller dunk til side, der er mærket brugsvand, og fyld den med regnvand, åvand eller vandet fra badekarret. Brug den til toiletskyl og rengøring. Så rækker de rene liter meget længere, og du undgår den situation, hvor et toiletbesøg koster tre liter drikkevand.

Skal du helt undvære skyl, anbefaler Styrelsen for Samfundssikkerhed at opsamle afføringen i en solid affaldspose beregnet til restaffald, lukke den forsvarligt og smide den ud som restaffald4. Nogle poser og en spand med låg er en billig del af vandberedskabet.

Husk endelig, at kommunen kan bede om det modsatte af det, du forventer: er spildevandssystemet ramt, skal tøjvask og bad udskydes, og forbruget skal først genoptages gradvist, når forsyningen er retableret1.

Til at hente og rense vandet

Annoncelinks · prepper.dk får provision, når du køber via links på siden. Det påvirker ikke, hvordan vi rangerer. Sådan tjener vi penge

  • Tatonka foldedunk, 10 liter

    80 kr

    AktivVinter.dk

    Køb her
  • Katadyn BeFree vandfilter, 1 liter

    539 kr

    Friluftsland.dk

    Køb her

Priser er uden fragt, men kan være ændret hos butikken.

Typiske fejl

  • At glemme varmtvandsbeholderen. Det er ofte husets største rene vandlager.
  • At tage vandet fra toiletskålen i stedet for cisternen. Cisternen er ren, skålen er ikke.
  • At lade hovedhanen stå åben, når der er meldt forurening. Så forurenes beholderen også.
  • At drikke regnvand direkte fra tønden, fordi ”regn er rent”. Vandet er rent - taget er ikke.
  • At hente vand fra en sø nedstrøms for en mark eller en by.
  • At bruge drikkevand til toiletskyl, mens der står regnvand i tønden udenfor.
  • At regne med havvand, fordi man bor ved kysten. Salt kan ikke koges væk.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg drikke vandet fra varmtvandsbeholderen?

Ja. En varmtvandsbeholder rummer typisk over hundrede liter almindeligt drikkevand, som kan tappes fra bundventilen. Sluk for strøm eller gas til beholderen først. Har vandet stået lunkent i en periode, bør du koge det inden brug, fordi stillestående lunkent vand er et godt miljø for legionella.

Kan man drikke regnvand?

Ikke direkte. Regnen er ren, men opsamlingen er det ikke - tagpap, mos, fugleklatter og blade følger med ned i tønden. Regnvand er udmærket brugsvand til toiletskyl, gulvvask og tøjvask som det er. Skal det drikkes, skal det si'es for grums, filtreres og derefter koges ved spilkog.

Kan jeg bruge vandet fra swimmingpoolen?

Kun til toiletskyl og lignende. Poolvand indeholder klor i høje koncentrationer samt algemidler og pH-regulatorer, og de stoffer fjernes ikke ved kogning - koncentrationen stiger tværtimod, når vandet fordamper. Det samme gælder vand fra spabad.

Hvor meget vand er der i en toiletcisterne?

Omkring seks liter i et almindeligt toilet. Det er vandet i tanken på væggen, ikke i skålen. Er der en rensetablet eller duftblok i cisternen, kan vandet kun bruges til skyl. Er cisternen ren, er indholdet almindeligt postevand, der kan drikkes efter kogning.

Kan havvand gøres drikkeligt ved at koge det?

Nej. Kogning fjerner mikroorganismer, ikke salt - koger du havvand, bliver det saltere. Kun destillation, hvor dampen opsamles og kondenseres, fjerner saltet, og det kræver mere brændsel, end en husstand realistisk har. Drik aldrig havvand: kroppen bruger mere vand på at udskille saltet, end den får ud af det.

Kilder

  1. [1]Behov for styrket beredskabsindsats på vandforsyningsområdet (brev til kommunerne, j.nr. 2025-42258) (åbner i nyt faneblad) · Miljøstyrelsen, 6. jan. 2026 · hentet 13. sep. 2026
  2. [2]Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre (Kogevejledningen), vejledning marts 2013 (åbner i nyt faneblad) · Naturstyrelsen, 1. mar. 2013 · hentet 13. sep. 2026
  3. [3]Forberedt på kriser - sådan klarer du dig selv i tre døgn (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed · hentet 13. sep. 2026
  4. [4]Spørgsmål og svar om hjemmeberedskab (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed · hentet 13. sep. 2026
  5. [5]Vand i Tal 2025 - statistik og benchmarking (åbner i nyt faneblad) · DANVA, 1. okt. 2025 · hentet 13. sep. 2026