Boligforeningens beredskabsplan

Sikringsrummet

Hvis ejendommen har et sikringsrum, er det ejerens ansvar, mens kommunen fører tilsyn³. Sikringsrum er officielt ”ufærdige beskyttelsesrum” beregnet til beboere og beskæftigede i netop den bygning², og de bruges til andre formål i fredstid - typisk pulterrum eller cykelkælder.

Klargøring sker først efter et klargøringsvarsel med en frist, og kun hvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab beslutter det². Det lyder fjernt, og det er det også - men fristen er netop pointen for en bestyrelse: et rum fyldt med byggeaffald, hvor nøglen er forsvundet og døren er malet fast, kan ikke gøres funktionsdueligt inden for nogen frist.

Det, en bestyrelse kan gøre, er derfor konkret og udramatisk:

• Find ud af, om ejendommen overhovedet har et sikringsrum. Spørg kommunen eller redningsberedskabet.
• Se rummet efter. Kan døren åbnes? Findes nøglen? Er der plads at rydde?
• Undgå at indrette det til noget, der ikke kan flyttes - faste skillevægge, tunge installationer.
• Skriv i referatet, hvem der har nøglen, og hvor den ligger.

De sårbare naboer

Det her er den del med størst effekt, og den kræver hverken penge eller beslutninger. I enhver ejendom bor der nogen, der ikke selv kan hente vand, ikke kan gå ned ad fire etager uden elevator, eller er afhængige af strømførende hjælpemidler.

Bestyrelsen kan invitere til, at man melder sig - frivilligt - på en liste over beboere, der gerne vil have et tjek, hvis noget sker, og beboere der tilbyder at kigge forbi. Det kan være en seddel i opgangen eller et punkt på generalforsamlingen. Ingen skal registreres mod sin vilje, og listen skal behandles ordentligt.

Aftalen er værd at gøre helt konkret: hvis strømmen har været væk i et døgn, banker Anna på hos Erik i nr. 12. Den slags virker, fordi den er navngiven. En generel opfordring til at ”holde øje med hinanden” gør ingen forskel.

Det praktiske i ejendommen

Der er en håndfuld fysiske ting, som nogen skal kende - og hvor det ikke må være én person alene, der ved det. Skriv det ned, og hæng det op i teknikrummet.

• Hovedhane for vand, og hvordan den lukkes.
• Hovedtavle og gruppetavler, mærket op så man kan finde rundt i mørke.
• Stophane for gas, hvis ejendommen har gas.
• Nøgler til kælder, loft, teknikrum og sikringsrum - og hvem der har dem.
• Kontaktliste til vicevært, vvs, el og forsikringsselskab, på papir.
• Flugtveje: at opgang, kælder- og loftsgange holdes ryddede. Det er også en brandregel.

Tilføj røgalarmerne. Beredskabsstyrelsen anbefaler mindst én centralt i boligen, helst i en fordelingsgang, og mindst én på hver etage⁴. En forening kan købe ind samlet og dele ud - det er billigere, og det får langt flere lejligheder dækket end en opfordring gør.

Ejendomme med kælder bør desuden se på afløb og højvandslukke, som er det eneste, der stopper kloakvand nedefra ved skybrud. Se scenariet om ekstremregn.

Sådan får du det vedtaget

Erfaringen fra foreningsarbejde er, at store planer dør. Foreslå derfor det mindst mulige, der stadig gør en forskel: ét punkt på næste bestyrelsesmøde og en A4-side som resultat.

1. Find ud af, om ejendommen har et sikringsrum, og hvordan det ser ud.
2. Skriv den praktiske liste - hovedhane, tavle, nøgler, kontakter - og hæng den op.
3. Sæt et punkt på generalforsamlingen om frivillige naboaftaler.
4. Foreslå fælles indkøb af røgalarmer.
5. Læg et link til myndighedernes råd i opgangen eller på foreningens side.

Fem punkter, ingen udgifter ud over røgalarmerne, og intet der kræver, at nogen tror på et bestemt trusselsbillede. Det er det, der gør forslaget vedtageligt i en forening, hvor folk er uenige om det meste.

Typiske fejl

• At lave en plan på tyve sider. Den bliver hverken læst eller opdateret.
• At begynde med at anbefale beboerne bestemte mængder mad. Det hører ikke til foreningens opgave.
• At love beskyttelse i sikringsrummet. Det er ikke klargjort og ikke garanteret.
• At indrette sikringsrummet med faste skillevægge eller tunge installationer.
• At lade én person alene kende nøgler og hovedhane.
• At registrere sårbare beboere uden deres samtykke.
• At bruge kælder- og loftsgange til opbevaring. Det er en flugtvej og en brandregel.