Scenarie · Smitsomme sygdomme

Epidemi og pandemi

Dette scenarie adskiller sig fra de andre på ét afgørende punkt: her er det ikke forsyningen, der svigter - det er dig. Butikkerne har varer, strømmen er der, men du kan ikke hente noget, fordi du ligger ned eller ikke må gå ud. Det gør et helt almindeligt spisekammer til det mest virksomme beredskab, der findes. Sæsoninfluenza rammer 5-20 % af befolkningen hvert år, og de store pandemier kommer sjældnere, men de kommer.

Af Mads Nordskov, ansvarshavende redaktør · Publiceret 14. sep. 2026 kl. 02.00

Sengebord med en kande vand, et glas, et digitalt termometer, en æske håndkøbsmedicin og en pakke lommetørklæder

Kort fortalt

Sæsoninfluenza smitter 5-20 % af befolkningen om året; ca. hver fjerde får symptomer.
Influenza koster årligt mellem nogle hundrede og op til 2.000 dødsfald i Danmark.
Beredskabet her er ikke udstyr, men et lager: du skal kunne blive hjemme uden at handle.
Håndkøbsmedicin, termometer og væske løber tør på præcis det forkerte tidspunkt.
Der har været 4 influenzapandemier i de seneste ca. 100 år - med vidt forskellig alvorlighed.

Tre grupper af sygdomme

Nationalt Risikobillede deler de smitsomme sygdomme med samfundsmæssig betydning i tre grupper, og de kræver hver deres slags opmærksomhed¹.

Gruppe	Eksempler	Hvad der holder dem nede
Sjældne i Danmark	Mæslinger, tuberkulose, difteri, polio, kolera	Vaccinationsprogrammet, hygiejne og boligforhold
Tilbagevendende epidemier	Sæsoninfluenza, RS-virus, lussingesyge, mykoplasma	Sæson, vaccination af risikogrupper, at blive hjemme
Nye sygdomme	Covid-19, SARS, MERS, mpox, ebola	Hurtig diagnostik, kontaktopsporing, sundhedsvæsenets kapacitet

Det interessante er, at den tredje gruppe er den, der fylder i medierne, mens den anden er den, der faktisk rammer din husstand hvert år. Og den første holdes nede af noget, der er let at tage for givet: tilslutningen til de danske vaccinationsprogrammer er blandt de højeste i verden, og selv mindre fald kan kompromittere kontrollen med sygdomme, der ellers regnes for udryddede herhjemme¹.

Proportioner

Hvert år smittes 5-20 % af befolkningen med sæsoninfluenza, og omkring hver fjerde smittede udvikler symptomer. Influenza forårsager hvert år mellem nogle hundrede og op til 2.000 dødsfald i Danmark, og særligt ældre og personer med kronisk sygdom har øget risiko for et alvorligt forløb¹.

De store hændelser er sjældnere: i de seneste ca. 100 år har der været 4 influenzapandemier, en global HIV/aids-epidemi og en covid-19-pandemi - med vidt forskellig alvorlighed og udbredelse i Danmark¹. Det er værd at holde fast i begge dele: det store er sjældent, det lille er årligt, og forberedelsen er den samme.

Et nyttigt modeksempel: ebola er meget dødelig, men ikke meget smitsom, og derfor har der ikke været megen smitte i den øvrige del af verden. Skulle et enkelt tilfælde blive importeret til Danmark, ville det sandsynligvis ikke give udbredt videresmitte, fordi der er gode betingelser for diagnostik, infektionshygiejne og kontaktopsporing¹. Dødelighed og smitsomhed er to forskellige ting, og det er kombinationen, der gør en sygdom til et samfundsproblem.

Den kombination sås i praksis i vintersæsonen 2023, hvor sæsoninfluenza, covid-19, kighoste, mykoplasma-bakterien og RS-virus optrådte samtidig og tilsammen belastede sundhedsvæsenet¹. Det er ikke én stor sygdom, men flere almindelige på én gang, der presser systemet.

Det, der løber tørt

Under covid-19 opstod der akut mangel på basale værnemidler som mundbind, fordi efterspørgslen steg samtidig med, at forsyningskæderne brød sammen. Konsekvensen blev opbygning af nationale lagre og EU-nødlagre for at forebygge en lignende situation¹.

For en husstand er lektien mere jordnær. Det, der løber tørt derhjemme, er ikke værnemidler, men det her:

Febernedsættende - særligt i børnedosis, som ikke kan improviseres fra voksentabletter.
Et fungerende termometer med batteri i.
Væskeerstatning, eller i det mindste salt, sukker og saft til at lave noget selv.
Mad, der kan laves af en, der ikke orker at lave mad. Suppe, brød, dåser, frost.
Toiletpapir og rengøring - kedeligt, men det er det, folk ender med at hente i butikken.
Den faste medicin, som recepten netop var løbet ud på.

Ingen af delene kræver et særligt beredskabsindkøb. De kræver, at man køber dem én uge før, man plejer - det samme princip som i rotationslager og FIFO.

Før

Hav mad og drikke til mindst 3 døgn - helst mere. Det er hele pointen med scenariet. Kan du blive hjemme uden at skulle i butikken, smitter du ikke andre, og du udsætter ikke dig selv². Fødevarestyrelsen minder samtidig om, at det skal være mad, husstanden faktisk spiser⁴ - se mad til tre døgn og madlager til 7-14 dage.

Fyld håndkøbshylden op nu. Febernedsættende i voksen- og børnedosis, et digitalt termometer, halstabletter, næsespray, væskeerstatning og noget mod diarré. Det er de ting, man opdager mangler klokken to om natten - se førstehjælpskassen.

Hav en buffer på den faste medicin. Ikke hamstring, men timing: hent recepten, når der er en uges forbrug tilbage i stedet for tre dages. Fremgangsmåden står i medicinberedskab i tre døgn.

Tag vaccinationerne. Tilslutningen til de danske vaccinationsprogrammer er blandt verdens højeste, og det er præcis derfor, sygdomme som mæslinger, difteri og polio ikke fylder herhjemme¹. Selv mindre fald i tilslutningen kan kompromittere den kontrol.

Aftal, hvem der handler for hvem. Den vigtigste forberedelse i en husstand med ældre eller kronisk syge er en aftale om, at nogen kan sætte en pose ved døren - se ældre og kronisk syge.

Under

Bliv hjemme, når du er syg. Det lyder banalt og er den enkeltforanstaltning, der virker bedst. Sygdomme med potentiale for epidemi optræder især i vintermånederne, netop fordi vi opholder os tættere sammen indendørs¹.

Følg Sundhedsstyrelsens konkrete anbefalinger. De er specifikke for sygdommen og ændrer sig undervejs. Generelle råd fra en hjemmeside - også denne - kan ikke erstatte dem.

Drik. Mål feberen. Skriv det ned. Væskemangel er den hyppigste grund til, at et almindeligt forløb bliver alvorligt - særligt hos børn og ældre. Et temperaturskema på køleskabet gør det nemmere at svare på lægens spørgsmål.

Hold hygiejnen oppe, også når det er besværligt. Kan du ikke vaske hænder ordentligt, er håndsprit alternativet - se hygiejne uden rindende vand.

Hold kontakten til dem, der er alene. Ring. En epidemi isolerer de i forvejen isolerede, og myndighederne peger selv på, at ændrede rutiner og manglende kontakt kan give stor psykisk belastning hos sårbare borgere³.

Efter

Fyld lageret op, før du glemmer det. Håndkøbsmedicin, febernedsættende og maden fra skabet. Rutinen står i rotationslager og FIFO.

Vær tålmodig med efterforløbet. Træthed efter en luftvejsinfektion varer typisk længere end selve sygdommen, og det gælder også børn. Det er ikke et tegn på, at noget er galt.

Tjek, hvad der manglede. Var der termometer? Var der væskeerstatning? Havde I mad, I faktisk gad spise, da ingen orkede at lave noget? Den liste er mere værd end en generel tjekliste.

Regn med at det kommer igen. Epidemiske sygdomme er sæsonbetonede. Det, du gør klar i november, bruger du i januar.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal jeg have hjemme under en epidemi?

Mad og drikke til mindst 3 døgn og helst mere, febernedsættende i både voksen- og børnedosis, et fungerende termometer, væskeerstatning, noget mod diarré og en buffer på den faste medicin. Pointen er at kunne blive hjemme uden at skulle i butikken - både for din egen skyld og for ikke at smitte andre.

Hvor almindelig er influenza i Danmark?

Hvert år smittes 5-20 % af befolkningen med sæsoninfluenza, og omkring hver fjerde smittede udvikler symptomer. Influenza forårsager årligt mellem nogle hundrede og op til 2.000 dødsfald. Ældre, kronisk syge, gravide og børn har øget risiko for alvorligt forløb.

Hvor sandsynlig er en ny pandemi?

Det er særdeles vanskeligt at forudsige. I de seneste ca. 100 år har der været 4 influenzapandemier, en global HIV/aids-epidemi og en covid-19-pandemi - med vidt forskellig alvorlighed og udbredelse i Danmark. Nye sygdomme opstår typisk, når en mikroorganisme forandrer sig og tilegner sig nye egenskaber, og det kan ikke forudses.

Er en meget dødelig sygdom altid farligst?

Nej - det er kombinationen af smitsomhed og alvorlighed, der afgør konsekvenserne for samfundet. Ebola er meget dødelig, men ikke meget smitsom, og har derfor ikke givet megen smitte uden for udbrudsområderne. Omvendt kan flere almindelige luftvejssygdomme samtidig, som i vintersæsonen 2023, belaste sundhedsvæsenet mere end én sjælden sygdom.

Skal jeg købe mundbind på lager?

Nej. Under covid-19 opstod der mangel på værnemidler, og det førte til opbygning af nationale lagre og EU-nødlagre netop for at forebygge en gentagelse. Anbefalinger om mundbind er desuden specifikke for den enkelte sygdom og kommer fra Sundhedsstyrelsen, når de er relevante. Et lager af mad, drikke og håndkøbsmedicin er langt mere anvendeligt.

Kilder

[1]Nationalt Risikobillede 2025 (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed, 10. apr. 2025 · hentet 14. sep. 2026
[2]Forberedt på kriser - sådan klarer du dig selv i tre døgn (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed · hentet 14. sep. 2026
[3]Anbefalinger til kommuners og regioners beredskabsplanlægning for sårbare borgere (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed, 23. okt. 2025 · hentet 14. sep. 2026
[4]Forberedt på kriser - mad og drikke (åbner i nyt faneblad) · Fødevarestyrelsen · hentet 14. sep. 2026