Førstehjælpskassen: det du faktisk kommer til at bruge

Indholdet

Delt op efter, hvor tit tingene bliver brugt. Den øverste gruppe er det, der reelt kommer i brug i en almindelig husstand; den nederste er det, man har, hvis man har lært det.

To ting fortjener særlig omtale. Engangshandsker er det, folk oftest mangler, og de er afgørende, hvis man skal hjælpe en anden end sig selv. Og saksen skal kunne klippe tøj - en lille neglesaks er ubrugelig, når noget skal af i en fart.

Kurset er det vigtigste

Det er det råd, der bliver givet mindst og betyder mest. Et førstehjælpskursus tager en aften eller to og giver dig noget, ingen kasse kan: en fornemmelse af, hvad man gør først, og modet til at gøre det.

Kurser udbydes blandt andet gennem Dansk Førstehjælpsråd, Røde Kors og TrygFonden. Det, der betyder mest i praksis, er hjerte-lunge-redning, brug af hjertestarter, standsning af større blødninger og håndtering af bevidstløshed - fire ting, der ikke kan læses sig til i en presset situation.

Tag det gerne med hele husstanden. Børn fra omkring ti år kan lære at ringe 112 og forklare, hvor de er, og det er ofte den mest værdifulde færdighed i huset.

Vedligehold

En førstehjælpskasse er den ting i beredskabet, der oftest er tom, netop fordi den bliver brugt i hverdagen. Plastre forsvinder, og ingen fylder op.

• Tjek den en gang om året. Samme dag som du tester røgalarmen.
• Fyld op med det samme, når du har brugt noget. Skriv det på indkøbssedlen med det samme.
• Tjek datoer på sårrens, gel og eventuelle lægemidler.
• Hav to: én i hjemmet og én mindre i bilen eller nødtasken.
• Placér den synligt og fortæl alle i husstanden, hvor den er.

Styrelsen for Samfundssikkerhed har førstehjælpsudstyr og medicin med på listen over, hvad en husstand bør have klar for at kunne klare sig selv i 3 døgn¹. Den del af listen, der handler om receptmedicin, står i guiden om medicinberedskab.

Under et strømsvigt

Et par ting ændrer sig, når lyset går, og de er værd at have tænkt igennem.

Du skal kunne se. Førstehjælp med en telefonlygte i munden er svært. En pandelampe i kassen eller ved siden af den løser det - se guiden om lys uden strøm.

Der kommer flere små skader. Man laver mad på usædvanlige måder, bærer ting i mørke og bruger stearinlys. Brandsårsgel og ekstra plastre er derfor det, der først slipper op.

Kulde og nedkøling. Ved længere varmesvigt er børn og ældre særligt udsatte for nedkøling, og hypotermi begynder under 35 °C kernetemperatur². Et alutæppe i kassen er let og hjælper med at holde på varmen - se guiden om at holde varmen.

Hjælpen kan være længere væk. Under større hændelser er alarmcentral og ambulancer belastede. Det ændrer ikke, hvornår du skal ringe 112 - men det gør det vigtigere, at du kan holde en situation stabil imens.

Typiske fejl

• At købe en stor kasse med udstyr, ingen har lært at bruge.
• At mangle engangshandsker. De er det, man først får brug for, når man hjælper andre.
• At have en saks, der ikke kan klippe tøj.
• Aldrig at fylde op efter brug. Plastre er altid det første, der er væk.
• At gemme kassen af vejen, så ingen ved hvor den er.
• At springe kurset over. Det er mere værd end hele indholdet.
• At glemme husstandens egen medicin - allergi, astma, det I faktisk bruger.