Unge i Beredskabet har holdt 36 workshops om kriser på skoler
Strømsvigt, mad og vand er kommet på skemaet i udskolingen. Målet er 63 klasser, og både elever og en beredskabsforsker oplever, at de unge bliver mindre bange.
Af prepper.dk-redaktionen · Redigeret af Mads Nordskov · Publiceret

Kort fortalt
- Unge i Beredskabet har siden april holdt 36 workshops om krisehåndtering på folkeskoler.
- Planen er at nå 63 klasser fra 7. til 9. årgang, skriver DR.
- På Lynge Skole i Allerød var temaet strømsvigt og mad og vand derhjemme.
- Projektchefen siger, at inddragelse sænker børnenes ængstelighed.
- Forsker fra Roskilde Universitet: Unge har en rolle i totalberedskabet.
Strømsvigt, stormflod og dåsemad er blevet undervisning i udskolingen. Organisationen Unge i Beredskabet har siden april holdt 36 workshops om krisehåndtering på folkeskoler rundt i landet, og planen er at nå 63 klasser fra 7. til 9. årgang. Det skriver DR.
Strømsvigt på skemaet i Allerød
En af workshopperne fandt sted på Lynge Skole i Allerød, hvor en 7. klasse byttede den almindelige undervisning ud med beredskab. Temaet var strømsvigt: Hvad gør man, når strømmen går, og hvordan sikrer man mad og vand derhjemme?
Underviseren var Rasmus de Lasson, der er brandmand og underviser for Unge i Beredskabet. Eleverne tog ifølge DR godt imod undervisningen. En elev fortæller, at det er spændende at vide, hvad man skal gøre i forskellige kriser. En anden havde lært et lavpraktisk trick: Plastikposer kan bruges som toilet, hvis vandet ikke virker.
Mindre ængstelige børn
Hos Unge i Beredskabet er målet at klæde de unge på til at handle i en krise. Men workshoppen har også et andet formål, forklarer projektchef Maria Wiktoria Karolini. Børn og unge møder kriser på alle mulige platforme, ofte uden nogen at tale med om det, de ser.
„Derfor har det en betydning, at vi som voksne inddrager dem i krisehåndtering, så vi kan sænke deres ængstelighed", siger Maria Wiktoria Karolini til DR.
Rasmus Dahlberg, der forsker i samfundssikkerhed og beredskab ved Roskilde Universitet, vurderer, at undervisningen gør Danmark mere modstandsdygtigt. „Vi har fået at vide af regeringen, at vi skal have et totalberedskab, og det har unge også en rolle i", siger han til DR. Workshops i skoletiden er ifølge ham en god måde at nå målgruppen på.
Hvad sker nu
Unge i Beredskabet fortsætter turen rundt til skolerne, indtil de planlagte 63 klasser er nået. DR oplyser ikke, om der er planer om at udvide til flere årgange eller gøre undervisningen fast.
For forældre er workshoppen en anledning til at tage snakken derhjemme. Myndighedernes råd er, at hver husstand skal kunne klare sig i tre døgn uden strøm, rent vand og indkøb. Børn, der kender planen, bliver ifølge både organisationen og forskeren mindre bange, ikke mere.
Hvad betyder det for din husstand
- Spørg dit barn, om klassen har haft besøg af Unge i Beredskabet, og tag snakken videre derhjemme. - Både projektchefen og forskeren siger, at inddragelse gør børn mindre ængstelige.
- Lav familiens nødplan sammen med børnene: hvor er lommelygter, vand og mad til tre døgn, og hvem ringer man til. - Myndighederne anbefaler, at husstanden kan klare sig i tre døgn uden strøm, rent vand og indkøb.
- Lad børnene prøve tingene af, fx et måltid uden strøm eller en aften med lommelygte. - Workshoppen virker, fordi eleverne gør noget konkret i stedet for kun at høre om kriser.
- Hav en løsning til toiletbesøg uden vand, fx kraftige poser, i hjemmeberedskabet. - Det var et af de råd, eleverne på Lynge Skole tog med hjem fra undervisningen.
Kilder
- [1]DR Indland, reportage fra Lynge Skole med Unge i Beredskabet (åbner i nyt faneblad) · DR, 7. okt. 2026 · hentet 7. okt. 2026