Kriseøvelse: myndigheder ventede mere hjælp end der er

Kort fortalt

Myndigheder og organisationer overvurderede, hvor meget hjælp de kan få fra politi, Forsvaret og Hjemmeværnet under en stor krise.

Det fremgår af erfaringsopsamlingen fra den nationale krisestyringsøvelse i efteråret 2025, hvor over 100 aktører deltog.

Myndighederne har intet fælles overblik over, hvilke ressourcer de kan låne af hinanden.

Styrelsen for Samfundssikkerhed har udledt syv anbefalinger. En handler om kanaler, der virker, når det digitale svigter.

Flere danske myndigheder og organisationer regner med mere hjælp fra politi, Forsvaret, Hjemmeværnet og redningsberedskabet, end de reelt kan få under en stor national krise. Det fremgår af erfaringsopsamlingen fra den nationale krisestyringsøvelse, skriver Ritzau.

"Nogle aktører antog, at politiet, redningsberedskabet, Forsvaret og Hjemmeværnet kunne yde mere bistand under kriser, end hvad der i praksis ville være muligt"

Sådan står der i rapporten. Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at de aktører derfor måske ikke selv var godt nok forberedte, hvis krisen eskalerede.

Øvelsen der afdækkede hullerne

Øvelsen blev holdt i efteråret 2025. Over 100 deltagere var med: myndigheder, regioner, kommuner, virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Samlet set var der tale om et hybridt angreb på flere dele af samfundet.

Scenariet rummede blandt andet cyberangreb, forstyrret telekommunikation, udfald af GPS, strømsvigt og ekstremt vejr. Dertil kom forlydender om påvirkning af kommunalvalget.

Ingen har det samlede overblik

Deltagerne var heller ikke enige om, hvem der skulle sætte retningen og tage ansvaret, når en krise bliver stor nok. Flere gav ifølge rapporten udtryk for, at

"der må komme noget oppefra"

Myndighederne har heller ikke et fælles billede af, hvilke ressourcer og faciliteter de kan låne af hinanden. I øvelsens scenarie ville samfundets ressourcer samlet set komme voldsomt under pres, konkluderer styrelsen.

Syv anbefalinger

Erfaringsopsamlingen ender i syv anbefalinger. Nogle retter sig mod det nationale krisestyringssystem, andre gælder enhver organisation.

De handler om at gøre roller, ansvar og mandat tydeligere; at holde et situationsbillede ved lige, også for aktører uden fast plads i krisestyringen; at trække erhvervsliv og civilsamfund tættere på; at holde beredskabsplanerne opdaterede; at finde kanaler til krisekommunikation, der virker, når de digitale svigter; at sikre uddannelse og træning; og at øve løbende.

Styrelsen for Samfundssikkerhed oplyser, at erfaringerne indgår i arbejdet med at styrke krisestyringskapaciteten og i etableringen af et nationalt situationscenter med bemanding hele døgnet.

Direktør Laila Reenberg lægger vægt på, at flere dele af samfundet var med denne gang. Styrelsen understreger samtidig, at øvelsen er en af flere årlige, og at opsamlingen ikke er en evaluering af krisestyringssystemet.

Hvad betyder det for din husstand

Regn med, at du selv skal klare de første tre døgn: mad, vand, varme, lys og medicin. - Selv myndigheder og organisationer overvurderede, hvor meget hjælp der er at hente. Myndighederne anbefaler, at husstanden kan klare tre døgn uden indkøb, strøm og rent vand.

Sæt en radio til side, der kan køre uden strøm og uden internet. - Scenariet rummede både strømsvigt og forstyrret telekommunikation. En af anbefalingerne handler netop om kanaler, der virker, når de digitale svigter. DR P4 er beredskabskanal.

Aftal med familien, hvor I mødes, og hvordan I får fat i hinanden, hvis telefonerne er væk. - Udfald af GPS og forstyrret telekommunikation var en del af øvelsens scenarie. En aftale på forhånd koster ingenting.

Hav kontanter hjemme til et par dages indkøb. - Betaling med kort kræver både strøm og netværk, og begge dele svigtede i øvelsens scenarie.