Hals vil gøre 2.500 indbyggere klar til syv døgn uden forsyning
En gruppe frivillige i den nordjyske landsby går længere end myndighedernes tre døgn. En forsker roser initiativet, men siger, at tre døgn er rigeligt.
Af prepper.dk-redaktionen · Redigeret af Mads Nordskov · Publiceret

Kort fortalt
- Frivillige i Hals arbejder på at gøre byens godt 2.500 indbyggere selvforsynende i syv dage under en krise.
- Planen omfatter prepper-kasser i butikkerne, skolen som samlingssted og en undersøgelse af kælderen som beskyttelsesrum.
- Kun 12 procent af danskerne er med i et lokalt beredskabsfællesskab, viser en Epinion-måling for DR. 40 procent vil gerne.
- Lektor Rasmus Dahlberg roser initiativet, men understreger, at springet fra nul til tre døgn er det vigtigste.
I landsbyen Hals i Nordjylland arbejder en gruppe frivillige på at gøre hele byen klar til en krise. Målet er, at byens godt 2.500 indbyggere kan klare sig selv i syv dage, hvis strømmen går, varmen forsvinder, eller vandet holder op med at løbe. Det skriver DR i en artikel fra den 22. oktober.
I spidsen står Kit Sørensen. Hun og en gruppe initiativtagere forsøger at få alle i byen til at forberede sig. Det haster især, fordi en stor andel af borgerne er ældre.
Længere end myndighedernes tre døgn
Siden 2024 har myndighederne opfordret danskerne til at have vand og konserves til tre døgn. I Hals vil de et skridt videre og være selvforsynende i syv dage.
Det kræver en række forberedelser rundt i byen. Butikkerne skal sælge prepper-kasser med langtidsholdbar mad, lommelygter og andet udstyr. Skolen skal være samlingssted med mulighed for fællesspisning, feltsenge og alternative varmekilder. Det undersøges også, om skolens kælder kan fungere som beskyttelsesrum.
Gruppen bag består blandt andet af folk med baggrund i Forsvaret og beredskabet. De har skrevet deres egen beredskabsplan, som bliver delt ud i byen. Kit Sørensen vil hellere have en plan end en bekymring.
"Det er bedre at vide, hvad man skal gøre. Det skaber tryghed," siger Kit Sørensen, initiativtager i Hals, til DR.
Hun erkender dog, at der stadig er lang vej, før byen er helt parat. Et nyligt borgermøde var stuvende fyldt, og formålet var at få flere frivillige med.
De fleste står uden for et fællesskab
Arbejdet i Hals står i kontrast til resten af landet. I en ny Epinion-måling for DR svarer kun 12 procent, at de allerede er en del af et lokalt fællesskab om beredskab. Til gengæld svarer 40 procent, at de sandsynligvis vil deltage i et lokalt initiativ, hvis muligheden opstår.
Forsker: fra nul til tre døgn er det vigtigste
Rasmus Dahlberg, lektor i samfundssikkerhed ved Roskilde Universitet, kalder initiativet fantastisk. Lokale initiativer er med til at få folk godt igennem kriser, og myndighederne bør understøtte dem, mener han.
Han kalder projektet både flot og ambitiøst. Men han understreger samtidig, at det er rigeligt at forberede sig til tre dage.
"Det er vigtigere at gå fra 0 til 3 døgn end fra 3 til 7 døgn," siger Rasmus Dahlberg, Roskilde Universitet, til DR. Pointen er ifølge ham, at beredskabet får opmærksomhed.
Hvad betyder det for din husstand
- Start med myndighedernes tre døgn, før du tænker på syv. - Forskeren bag vurderingen siger selv, at springet fra nul til tre døgn er det, der batter mest.
- Tal med naboer, grundejerforening eller boligforening om, hvem der har brug for hjælp, hvis strømmen går. - Hals-planen bygger på, at ældre og sårbare ikke kan klare sig alene. Det gælder i de fleste boligområder.
- Find ud af, hvor det nærmeste samlingssted ville være, og hvem der kan åbne det. - Hals bruger skolen til fællesspisning og varme. De færreste byer har aftalt noget tilsvarende på forhånd.
- Spørg kommunen, om der findes en plan for beskyttelsesrum i jeres område, før I selv går i gang. - Hals undersøger først, om skolens kælder kan godkendes. Krav til beskyttelsesrum er ikke noget, man gætter sig til.
Kilder
- [1]DR (åbner i nyt faneblad) · DR, 22. okt. 2026 · hentet 22. okt. 2026