Lav mad uden strøm - uden at forgifte nogen

Hvad må bruges hvor?

Fødevarestyrelsen peger på stormkøkken, campingkøkken og grill som mulighederne, når komfuret er dødt - og tilføjer om grillen, at den kun må bruges udendørs for at undgå kulilteforgiftning¹. Her er hele feltet stillet op:

Har du en powerstation, er det værd at vide, at en elkedel trækker meget strøm i kort tid. Om det kan betale sig, afhænger af kapaciteten - powerstation-beregneren regner det ud. Til gengæld er det den eneste måde at koge vand på indendørs uden nogen form for risiko.

Mad, der ikke kræver ild

Den sikreste madlavning er den, der slet ikke brænder noget. Det er også den, der fungerer i en lejlighed uden altan, hvor ”gå udenfor og tænd stormkøkkenet” ikke er et realistisk råd klokken seks om morgenen i november.

• Udblødning. Havregryn, couscous og fine flager bliver spiselige af koldt vand alene. Det tager længere tid end kogning, men kræver kun tid.
• Termokandemetoden. Har du kogende vand - fra en powerstation, en nabo eller inden strømmen gik - så hæld det i en termokande sammen med couscous, fine nudler eller havregryn, luk låget og vent en halv time. Kanden koger maden færdig med den varme, den allerede har.
• Spiseklar dåsemad. Makrel i tomat, bønner, majs, frugt i sirup. Kold dåsemad er ikke festmad, men det er mad, og det er klar på et halvt minut.
• Suppe som kogevand. Fødevarestyrelsens eget fif: kog pastaen i spiseklar suppe i stedet for i vand¹. Du sparer drikkevand og får en samlet ret.

Planlæg i øvrigt rækkefølgen. Fødevarestyrelsen anbefaler at bruge maden i køleskabet først¹ - den taber værdi hurtigst. Derefter fryseren, og til sidst det tørre lager, som kan vente i årevis. Hvor længe køl og frost holder, står i guiden om at holde fryseren kold.

Brændstof og opbevaring

Har du et stormkøkken, skal der være brændsel til det - og brændsel er brandfarligt, også når det ligger stille i et skab. Beredskabsstyrelsen sætter grænser for, hvad en privat bolig må rumme. For flaskegas gælder højst 40 kg indendørs, fordelt på flasker à højst 11 kg, og yderligere 40 kg udendørs³.

For brandfarlige væsker som sprit, tændvæske og benzin gælder højst 25 liter indendørs og yderligere 25 liter udendørs eller i skur. Væskerne skal stå i deres originale beholder med tætsluttende låg, gerne i en åben kasse, så et spild opsamles⁴.

Til en husstands madlavning er mængderne rigelige - et par gasdåser til et stormkøkken fylder ingenting i det regnskab. Pointen er snarere den omvendte: har du en flaske til grillen, en til stormkøkkenet og et par dunke tændvæske stående, så er du tættere på grænsen, end du tror.

Sådan gør du klar

Et stormkøkken, en gasdåse og en manuel dåseåbner er hele grundudstyret, og det fylder mindre end en sko­æske. Læg det sammen med resten af beredskabet, og prøv det af en gang i haven, inden du får brug for det - det er ikke det bedste tidspunkt at læse en vejledning på, når det er mørkt og koldt.

Tjek samtidig, at du har en gryde med låg, der passer til blusset. Låget halverer koge­tiden og dermed brændstofforbruget, og det er den billigste optimering, der findes. Og har du brændeovn, så husk, at den kan koge vand lige så godt som den varmer stuen op.

Typiske fejl

• At tage grillen med ind, fordi det regner. Det er den klassiske kulilteulykke.
• At stille en brugt engangsgrill i entréen. Gløder afgiver kulilte i timevis efter, de ser døde ud.
• At bruge stormkøkken i et telt eller fortelt. Det tæller som indendørs.
• At tro, at et åbent vindue er nok. Det fortynder, men fjerner ikke gassen.
• At koge uden låg. Det fordobler brændstofforbruget, og gassen slipper op midt i det hele.
• At have gasflasker i kælderen. Gassen er tungere end luft og synker ned.
• At købe et stormkøkken og først pakke det ud under strømsvigtet.