Scenarie · Storme og orkaner
Storm og orkan
Storm er den hændelsestype, danskerne er bedst varslet om, og den, der stadig koster liv. Grunden er, at faren sjældent er vinden i sig selv, men det, vinden kan få fat i: tagsten, trampoliner, stilladser og træer. DMI har registreret 47 storme og orkaner i Danmark fra 1950 til 2024, og næsten alle lå i vinterhalvåret. Forberedelsen er derfor en fast efterårsrutine, ikke en hasteopgave.
Af Mads Nordskov, ansvarshavende redaktør · Publiceret
Kort fortalt
- Orkan er middelvind over 32,6 m/s; storm begynder ved 24,5 m/s.
- Storme opstår sjældent uvarslet, men bane og styrke er svære at forudsige præcist op til 2 døgn før.
- Det farlige er flyvende genstande, væltende træer og faldende tagsten - ikke selve vinden.
- Bliv indendørs mens det står på, og hold dig væk fra vinduer mod vindsiden.
- Stormskade på bygning dækkes af din egen forsikring. Stormflodsordningen er noget andet.
Hvornår er det en orkan?
Ordene har præcise betydninger, og det er værd at kende dem, når man hører en vejrudsigt. Der er tale om orkan, når middelvindhastigheden overstiger 32,6 m/s - altså 117 km/t. Storm dækker 24,5 m/s og op til orkangrænsen1.
Dertil kommer udbredelsen: rammes over 30 % af Danmarks kystområder, betegnes det meteorologisk som en national storm eller orkan, mens 10-30 % gør den regional1. Det forklarer, hvorfor en storm kan være ”landsdækkende” i nyhederne og alligevel gå fuldstændig uden om dig.
Det vigtigste tal i praksis er dog hverken middelvind eller udbredelse, men vindstødene. Det er dem, der river i genstande og vælter træer, stilladser og køreledninger1. Under stormen Allan i oktober 2013 blev der målt middelvind på 39,5 m/s ved Røsnæs Fyr og vindstød på op til 53,5 m/s ved Kegnæs Fyr; jernbanedriften lå ned i mere end to døgn i store dele af landet1. Siden 1891 har DMI registreret orkan eller stærk storm i Danmark 13 gange2.
To detaljer, de fleste ikke kender
Kold vind slår hårdere. Kold luft har højere massefylde end varm og dermed større slagkraft ved samme hastighed1. En vinterstorm på 30 m/s gør altså mere skade end en efterårsstorm på samme styrke.
Østenvind vælter flere træer. Det danske landskab er præget af dominerende vestenvind, og træer har udviklet deres rodsystemer derefter. Kraftig vind fra øst rammer dem fra den side, de ikke er rustet til, og skaderne kan derfor blive større1.
Begge dele forstærkes af vand og vægt: kraftig regn blødgør jorden og lægger vægt på grene og blade, og det samme gør sne. Er der stadig blade på træerne, har vinden mere at ruske i1. En efterårsstorm i oktober er derfor farligere for træerne end den samme storm i februar.
Bolig for bolig
| Boligtype | Det, der typisk sker | Det, du gør før |
|---|---|---|
| Lejlighed | Altankasser og møbler flyver; ruder på vindsiden belastes | Tøm altanen helt, luk vinduer og lås dem |
| Parcelhus | Tagsten, carport, drivhus, træer, luftledninger | Fastgør alt løst, tjek taget, beskær døde grene |
| Sommerhus | Skader opdages først dage eller uger senere | Efterårsrunde med lukning; aftal en nabo, der kigger forbi |
Bor du i etageejendom, hører altanen og de fælles arealer til foreningens plan - se boligforeningens beredskabsplan. Resten står i beredskab i parcelhus og beredskab i sommerhus.
Før
Gør det som efterårsrutine, ikke som hasteopgave. 47 storme og orkaner er registreret fra 1950 til 2024, og 46 af dem lå mellem september og februar1. Det er altså forudsigeligt, hvornår risikoen begynder - og helt uforudsigeligt, hvilken uge den rammer.
Fjern eller fastgør alt løst. Havemøbler, trampolin, parasol, redskaber, byggematerialer, affaldsspande, cykler. Det er den enkeltopgave, der betyder mest: mennesker er omkommet af flyvende genstande fra tagkonstruktioner1, og en trampolin er et sejl med ben.
Se på taget og træerne. Løse tagsten, defekte tagplader og døde grene er skader, der venter på vind. Store træer tæt på huset er en fagmandsopgave - særligt hvis de har fået frie rødder eller står skævt.
Regn med strømsvigt. Ved kraftige storme kan elmaster vælte og ledninger falde ned1. Lys, batteriradio og mad til 3 døgn4 hører derfor til storm-forberedelsen - se hjemmeberedskab og lys uden strøm.
Under
Hold dig væk fra vinduer på vindsiden. Ruder springer indad. Træk gardiner eller persienner for, så glasset holdes samlet, hvis det sker, og opholdet jer i et rum på læsiden.
Lyt til DR P4. Broer lukkes, færger holdes i havn, og veje spærres af væltede træer1. Mobilnettet kan samtidig blive overbelastet, fordi alle ringer på én gang - radioen virker stadig. Se beredskabsradio.
Går strømmen, så begynd med at afklare hvorfor. Fremgangsmåden står i strømsvigt: hvad gør du. Under en storm er det ofte luftledninger, og reparationen kan først begynde, når vinden er lagt sig.
Rør aldrig en nedfalden ledning. Heller ikke for at flytte den væk fra en indkørsel. Hold afstand, hold andre væk og ring til netselskabet - eller 112, hvis nogen er i fare.
Efter
Vent med at gå ud. Vinden aftager i stød, og løse tagsten og knækkede grene falder stadig ned et stykke tid efter. De fleste skader på mennesker sker under oprydning, ikke under stormen.
Fotografér før du rydder op. Skaden skal dokumenteres, som den så ud. Tag oversigtsbilleder og nærbilleder, og notér tidspunktet. Så kommer papirarbejdet i orden bagefter - se dokumenter og kopier.
Meld skaden til dit eget forsikringsselskab. Skader fra storm på bygning og indbo er en almindelig forsikringssag. Det er kun oversvømmelse fra havet, der går gennem den særlige stormflodsordning3 - forskellen er forklaret i stormflod og forsikring.
Lad fagfolk tage taget og træerne. Et delvist løsnet tag og et knækket, hængende træ er begge ting, der kan slå ihjel, og begge dele er dækket af forsikringen, hvis de bliver ordnet ordentligt.
Fyld beredskabet op igen. Batterier, lys, vand. Efterårets første storm er som regel ikke årets sidste.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på storm og orkan?
Middelvindhastigheden. Storm er 24,5 m/s og opefter, orkan er over 32,6 m/s, altså 117 km/t. Rammes over 30 % af Danmarks kystområder, kaldes det meteorologisk en national storm eller orkan; 10-30 % gør den regional. I praksis er det dog vindstødene og ikke middelvinden, der laver skaderne.
Hvor tit er der storm i Danmark?
DMI har registreret 47 storme og orkaner i Danmark fra 1950 til 2024, og 46 af dem lå mellem september og februar. Orkan eller stærk storm er registreret 13 gange siden 1891. Der kan gå år imellem - fra januar 2005 til november 2011 var der ingen - og de kan også komme med få dages mellemrum.
Hvor langt i forvejen varsles en storm?
Storme opstår sjældent uvarslet i Danmark; vejrmodeller og observationer fra radar og satellit forudsiger dannelsen af ekstreme lavtryk med høj nøjagtighed. Det, der stadig er svært, er den præcise bane, intensitet og varighed op til 2 døgn i forvejen. Derfor kan et varsel være rigtigt og alligevel ramme naboområdet hårdere end dit.
Dækker forsikringen stormskader?
Skader på bygning og indbo fra storm er en almindelig sag for din egen husforsikring. Det er kun oversvømmelse fra havet, der går gennem den særlige stormflodsordning under Naturskaderådet - og den træder kun i kraft, når rådet erklærer stormflod for det pågældende område. Fotografér skaden, før du rydder op.
Hvad er det farligste under en storm?
At være udenfor. Kvæstelser og dødsfald skyldes flyvende genstande, væltende træer, faldende tagsten og trafikuheld - ikke vinden i sig selv. Faren fortsætter et stykke tid efter, at det værste er ovre, fordi løsnede bygningsdele og knækkede grene stadig falder ned. Vent med oprydningen.
Kilder
- [1]Nationalt Risikobillede 2025 (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed, 10. apr. 2025 · hentet 14. sep. 2026
- [2]Storme i Danmark (åbner i nyt faneblad) · DMI · hentet 14. sep. 2026
- [3]Viden om naturskader - stormflod (åbner i nyt faneblad) · Naturskaderådet · hentet 14. sep. 2026
- [4]Forberedt på kriser - sådan klarer du dig selv i tre døgn (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed · hentet 14. sep. 2026