Stormflod og forsikring: hvad der dækkes, og hvad der ikke gør

Det, der ikke er dækket

Her er den vigtigste afgrænsning, og den fanger flere husstande end selve stormfloden: oversvømmelse som følge af nedbør, opstigende grundvand eller kloakker behandles ikke under naturskadeordningerne².

Det betyder, at et skybrud - den vandskade danske boliger oftest rammes af - falder helt uden for. Den slags skader hører under din almindelige bygnings- og indboforsikring, og dækningen afhænger af policen. Se scenariet om skybrud og ekstremregn for, hvordan det vand opfører sig.

Ved stormflod er der desuden konkrete undtagelser: bygninger uden for dige, kystbeskyttelse, kajanlæg, garager og løsøre i uautoriserede kælderrum². Det sidste punkt er værd at hæfte sig ved, hvis du har indrettet et kælderrum til beboelse eller opbevaring uden tilladelse.

Brandforsikringen er nøglen

To betingelser skal være opfyldt for erstatning: skaden må ikke være dækket af din almindelige forsikring, og det beskadigede skal være brandforsikret¹.

Den anden betingelse er den, der koster folk penge. Er en bygning eller et indbo ikke brandforsikret, falder skaden helt uden for ordningen - uanset hvor hårdt den er ramt, og uanset om stormflod er erklæret for området. Det gælder også udhuse, sommerhuse og annekser, som man kan komme til at overse, når policen blev tegnet.

Sådan anmelder du

Anmeldelsen går altid gennem dit eget forsikringsselskab, også når det er naturskadeordningen, der ender med at dække¹. Du skal ikke selv kontakte Naturskaderådet.

1. Kontakt dit forsikringsselskab.
2. Afvent Naturskaderådets erklæring for netop din kyststrækning eller dit område.
3. Anmeld skaden gennem Naturskadebasen, som selskabet henviser til.
4. Mød taksator, og gennemgå skaden sammen.

Erklæringen kommer typisk dagen efter højvandets toppunkt - Naturskaderådet kan træffe afgørelsen omkring seks timer efter, at Kystdirektoratet har leveret dokumentationen¹. Der er altså ikke tale om uger, men du kan heller ikke anmelde, før den foreligger.

Dokumentér før du rydder op. Billeder og video af vandstandens højde på væggen, af ødelagte genstande og af hvor vandet kom fra. Det er dig, der skal sandsynliggøre omfanget, og dokumentationen forsvinder, når der er tørret ud. Se guiden om dokumenter og kopier for det forarbejde, der gør en skadeopgørelse nemmere.

Hvorfor det bliver mere aktuelt

Oversvømmelser fra havet og ekstremregn er to af de 16 hændelsestyper i Nationalt Risikobillede, og klimaforandringer behandles i rapporten som et selvstændigt bagtæppe netop fordi de ændrer, hvor ofte den slags hændelser forekommer³.

Det er værd at holde sammen med, hvordan ordningerne er skruet sammen. Et kriterium på en 20 år-hændelse er en statistisk størrelse, og statistikken bygger på historiske vandstande. Bliver hændelserne hyppigere, er det et politisk og forsikringsteknisk spørgsmål, hvordan ordningerne følger med - ikke noget, den enkelte husstand kan gøre noget ved.

Det, du kan gøre, er det praktiske: kende din egen risiko, have policen i orden, og have flyttet det værdifulde op fra kælderen, før varslet kommer. Se bolig.

Typiske fejl

• At tro, at skybrud er dækket af stormflodsordningen. Nedbør og kloakvand falder helt uden for.
• At have en bygning uden brandforsikring. Så gælder ordningen ikke, uanset skadens omfang.
• At kontakte Naturskaderådet direkte. Anmeldelsen går gennem dit eget selskab.
• At rydde op, før skaden er dokumenteret med billeder.
• At antage, at en erklæring for nabokommunen også dækker dig. Den gælder afgrænsede strækninger.
• At opbevare værdier i et uautoriseret kælderrum. Løsøre dér er undtaget.
• At læse policen først, når vandet står i kælderen.