Myndigheder & politik · Beredskab
Svensk studie: Kriseråd skal mere end oversættes for at nå alle
Forskere har talt med 21 personer uden svensk som modersmål. Økonomi, bolig og egne oplevelser af krig afgør, hvordan rådene bliver modtaget.
Af prepper.dk-redaktionen · Redigeret af Mads Nordskov · Publiceret

Kort fortalt
- Sprog er ikke den eneste hindring for, at kriseråd når frem, viser et svensk studie.
- Råd om lager af mad og vand var svære at følge for deltagere med lidt plads eller midlertidig bolig.
- Nogle blev trygge af brochuren. Andre blev urolige, især dem med erfaring fra krig eller flugt.
- Studiet bygger på 21 interview og kan ikke generaliseres.
Det er ikke nok at oversætte kriseråd til flere sprog, hvis de skal nå alle. Det konkluderer Linda Sandberg, docent og universitetslektor ved Umeå universitet, i et nyt studie. Det oplyser Umeå universitet i en pressemeddelelse, som fagmediet Säkerhetsvärlden også omtaler.
Studiet handler om, hvordan den svenske brochure Om krisen eller kriget kommer blev modtaget. Brochuren er de svenske myndigheders råd til husstandene om kriser og krig.
Hvad viser studiet
Linda Sandberg har lavet studiet sammen med Lisa Hillerbrand Martín. Hun er ph.d.-studerende i kulturgeografi ved Karlstads universitet. De to har interviewet 21 personer, som ikke har svensk som modersmål. Deltagerne læste udgaven fra 2024 og talte om den med forskerne. Senere fik de også ældre udgaver at se, fra 1943, 1952, 1961 og 2018.
Rådene om at have mad og vand på lager var ikke lige lette at følge for alle. Det afhang af deltagernes økonomi, bolig og plads til opbevaring. En midlertidig bolig eller en bolig delt med andre kunne gøre det sværere at forberede sig.
Brochuren blev sendt ud på tryk og på svensk. Flere deltagere måtte have hjælp for at forstå den. Nogle spurgte pårørende. Andre brugte digitale oversættelsesværktøjer.
Tryghed for nogle, uro for andre
Deltagerne reagerede forskelligt på selve udsendelsen. Nogle så den som et tegn på, at myndighederne planlægger for kriser. Det gav tryghed.
Andre blev urolige. Det gjaldt især deltagere, som selv har oplevet krig, konflikt eller flugt. Nogle skulle også tage sig af andres bekymring. Ifølge Linda Sandberg fortalte flere, at familie og venner i andre lande henvendte sig. De havde set omtale af brochuren og ville vide, hvad der var ved at ske i Sverige.
Deltagerne måtte altså forklare budskapet og berolige deres nærmeste. Samtidig forsøgte de selv at forstå det.
Hvem er vi
Brochuren lægger vægt på solidaritet og på, at folk hjælper hinanden i en krise. Mange deltagere satte pris på det budskab, oplyser Linda Sandberg. Men det rejste også spørgsmål om, hvem der hører med i det fælles vi, som brochuren taler til.
Deltagernes forhold til Sverige var forskelligt. Nogle havde en usikker fremtid i landet. Andre så deres ophold som midlertidigt.
Hvad kan man lære af det
Linda Sandbergs pointe er, at afsenderen af kriseinformation skal se på mere end sproget. Afsenderen bør også se på, hvilken viden og hvilke ressourcer modtageren forventes at have. Beredskab handler ifølge hende også om tillid og om at føle sig som en del af samfundet.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Emotion, Space and Society. Det er kvalitativt. Resultaterne kan ifølge kilden ikke overføres til alle med migrationsbaggrund i Sverige.
Kilden siger ikke noget om danske forhold. Men fundene er lette at genkende for danske husstande. Råd om et lager til tre døgn forudsætter plads, penge og en fast bolig. Og et brev fra myndighederne læses forskelligt, alt efter hvad modtageren har oplevet.
Hvad betyder det for din husstand
- Tal med naboer, familie og venner, som ikke læser dansk let, om rådene til tre døgns hjemmeberedskab. - I det svenske studie måtte flere have hjælp fra pårørende for at forstå brochuren.
- Byg lageret op lidt ad gangen, hvis plads eller økonomi er knap. Begynd med vand: tre liter pr. person pr. døgn. - Studiet viser, at råd om lager er sværere at følge i små, delte eller midlertidige boliger. Et lille lager er bedre end intet.
- Forklar dine nærmeste, at rådene handler om forberedelse og ikke om en aktuel fare. - Flere deltagere oplevede, at de selv eller deres familie blev urolige over udsendelsen.
Kilder
- [1]Umeå universitet, pressemeddelelse om studiet (åbner i nyt faneblad) · Umeå universitet · hentet 22. nov. 2026
- [2]Säkerhetsvärlden, artikel om studiet (åbner i nyt faneblad) · Säkerhetsvärlden, 21. nov. 2026 · hentet 21. nov. 2026