UPS-nødstrøm

Hvad en UPS gør, og hvor længe den holder uden strøm

I beredskabet har UPS'en tre opgaver. En UPS bruges til at beskytte pc, Wi-Fi-router, NAS-server, spilkonsol, netværksudstyr og sikkerhedssystemer, og i kritiske erhverv sikrer UPS uafbrudt drift i datacentre, alarm- og overvågningssystemer samt medicinsk udstyr. Den holder router og fibermodem tændt, så mobil, tv og nyheder virker gennem wifi, mens nettet er ude. Den holder netværksudstyr, NAS og computeren (CPU, skærm og diske) kørende, til du får lukket ordentligt ned uden datatab; selv en UPS med kort driftstid er nyttig til kontrolleret nedlukning. Og den holder medicinsk udstyr, alarm og overvågning i drift, indtil en større strømkilde - powerstation, generator eller nødstrømsanlæg - er sat til.

Driftstiden afhænger af batterikapaciteten og belastningen. En standard-UPS giver strøm i få minutter ved fuld last og nogle timer, hvis den kun forsyner en router. Producenten opgiver driftstid ved halv og fuld belastning; til beredskab skal du regne på den faktiske belastning i watt, ikke på UPS'ens maksimum. Nogle modeller kan udbygges med ekstra batterimoduler (extended battery module), og de har et LCD-display, der viser batteriniveau og resterende driftstid.

Typer af UPS: offline, line-interactive og online

Offline (standby) er den billigste: den leverer strøm direkte fra nettet under normale forhold, og UPS'en skifter til batteri, når strømmen svigter. Den er nok til router og pc. Line-interactive (line-interaktiv UPS) regulerer også spændingen (automatisk spændingsregulering), så spændingsspidser og -dyk udjævnes uden at tære på batteriet, og er ideel til kontorudstyr, NAS og mindre servere.

Online (dobbeltkonvertering) konverterer konstant strømmen fra vekselstrøm (AC) til jævnstrøm (DC) og tilbage til AC, så udstyret altid kører på ren, stabil strøm uden omskiftningstid. Den er dyrere, støjer lidt af blæseren og er til medicinsk udstyr, alarm- og overvågningssystemer og andet, der ikke tåler et blink. De fleste hjem klarer sig med line-interactive; en enfaset UPS på 230 V (230 VAC) dækker alt i en bolig, trefaset UPS hører til i virksomheder og datacentre.

Størrelse og funktioner: det skal din UPS have

• VA og watt. UPS'er mærkes i voltampere (VA) og watt; watt-tallet er det, der tæller. Læg udstyrets forbrug sammen, og vælg en UPS med en VA-klassificering på omkring 1,2 gange den samlede belastning, så der er plads til vækst, og batteriet ikke drænes på minutter; UPS-enheder til hjemmet ligger typisk fra 300 VA og op.
• Ren sinuskurve. Udstyr med aktive strømforsyninger (computere, NAS, medicinsk udstyr) skal have ren sinus fra batteriet. En ren sinuskurve-UPS er mere sofistikeret end en med simuleret sinuskurve og sikrer jævn strøm til følsomt udstyr; simuleret sinus er billigere og fin til en router.
• Batteritype. Blybatterier er standard og skal skiftes efter nogle år; lithium-ion holder længere og tåler flere afladninger, men koster mere. Et batteri, du selv kan skifte, forlænger UPS'ens liv.
• Overspændingsbeskyttelse og udtag. UPS'en absorberer strømspidser, så tjek antallet af udtag med batteribackup mod udtag med kun overspændingsbeskyttelse. USB-opladningsporte og en USB- eller RS232-port til pc'en, så den kan lukke ned automatisk, er nyttige.
• Generator-kompatibel. Skal UPS'en køre bag en generator, skal den være en generator-kompatibel UPS, der tåler generatorens ustabile frekvens; en online-UPS gør det bedst.

Guiden om strømafhængigt udstyr gennemgår, hvad der i hjemmet faktisk skal beskyttes, og powerstation-beregneren regner watt og timer sammen, når UPS'en skal afløses af noget større.

Ulemper, og hvad du ikke skal tilslutte

En UPS er kort nødstrøm, ikke lang. Batteriet ældes, uanset om det bruges, og skal skiftes efter producentens anvisning, ellers svigter den, når den skal. Nødstrøm bør afprøves regelmæssigt, ellers kan den svigte, når den skal bruges: træk stikket ud, og se, om udstyret bliver tændt, og hvor længe. Den bruger lidt strøm hele året, og en online-UPS støjer.

Apparater med høj effekt som varmeapparater, laserprintere, køleskabe og støvsugere bør ikke tilsluttes en UPS, og heller ikke fryser eller kaffemaskine. De dræner batteriet på sekunder eller ødelægger UPS'en. De hører til på en powerstation eller en generator, og UPS'en bliver ved med at være det, den er: det stille led, der aldrig lader nettet blinke.