Nødgeneratorer

Typer: inverter, konventionel, benzin, diesel og nødstrømsanlæg

Inverter generatoren laver først jævnstrøm og omformer den til en ren sinusbølge. Det er den strøm, elektronisk udstyr er bygget til: computere, tv, routeren, moderne hvidevarer og fyrets styring. Den justerer automatisk strømoutput og omdrejninger efter behov, så en invertergenerator typisk er mere støjsvag end en almindelig generator, og brændstofforbruget bliver lavere, når der trækkes lidt.

Den konventionelle generator kører med fast omdrejningstal og leverer strøm direkte fra generatoren. Den er billigere pr. watt og fin til varmeblæsere, pumper og værktøj, men spændingen svinger med belastningen, og en model uden AVR-regulering kan skade følsomt udstyr. En digital generator er blot et andet ord for en inverter generator.

Benzin er nemt at skaffe og passer til små og mellemstore generatorer, men benzin har begrænset holdbarhed på 3-6 måneder ved opbevaring og kan kræve brændstofstabilisator, så den skal roteres; diesel har længere holdbarhed. Diesel holder længere, tåler tung belastning i timevis og findes typisk i de større modeller til hus, landbrug og båd, men dieselgeneratoren er tungere, dyrere og har højere lydniveau ved lav last; til gengæld er diesel driftssikker og brændstofeffektiv ved lange strømafbrydelser.

Nødstrømsanlægget er den faste løsning: en generator monteret udenfor, koblet til husets tavle gennem en automatisk omskifter, der starter den, når nettet falder ud, og kobler den fra, når nettet kommer igen. Det er anlægget til huse med varmepumpe, grundvandspumpe eller medicinsk udstyr, og det er et installatørjob fra ende til anden.

Sådan vælger du størrelse: watt og startstrøm

Generatorens effekt måles i watt, og spændingen i volt: en generator 230V (enfaset) er standarden til hjemmet, mens de store også leverer 400 volt. En lille bærbar generator leverer omkring 1.000-2.000 W, en mellemstor 3.000-5.000 W og en stor over 6.000 W, og der er to tal: den kontinuerlige effekt, som den kan levere i timevis, og spidseffekten, som den kan levere i sekunder. Læg de apparater sammen, der skal køre samtidig, og køb med luft til, at motoren ikke kører på grænsen.

Startstrømmen er fælden. Motordrevne apparater som køleskabe og pumper kan kræve op til tre gange driftseffekten i startøjeblikket: køleskabet, fryseren, cirkulationspumpen, en dykpumpe. En generator til køleskab og fryser dimensioneres derfor efter kompressorens start, og det er klogt at vælge en generator med 20-30 % ekstra kapacitet i forhold til den beregnede spidsbelastning. En generator, der passer til driften, kan gå i knæ, når kompressoren starter, og derfor dimensioneres der efter det største apparats startstrøm oven i de andres drift.

• Det vigtigste alene: grundlæggende nødstrøm til køleskab, lys, internet og fyr kræver typisk 2.000-3.000 W, når apparaterne skal starte oven i hinanden; en lille invertergenerator (generator 230V) klarer det, hvis apparaterne startes ét ad gangen.
• Hele stueetagen: ovenstående plus komfur eller varmeblæser kræver en mellemstor model med god spidseffekt.
• Hele huset med varmepumpe: fuld husforsyning inklusive varmepumpe kræver 5.000-9.000 W, altså en stor generator eller et nødstrømsanlæg, ofte med tre faser, og altid med elinstallatør på opgaven.

Tankstørrelsen bestemmer driftstiden, og brændstofforbruget stiger med belastningen. En generator med lille tank (4-5 liter) kan typisk køre 4-6 timer, større modeller 10-12 timer eller mere uden afbrydelse. Se på producentens driftstid ved halv last, og regn med, at en generator, der skal holde fryseren kold i tre døgn, skal tankes flere gange. Hvor meget brændstof det kræver, kan du regne ud med brændstoflager-beregneren.

Mærker som Einhell, KGK, Stanley, Pramac, Honda og FOGO opgiver kontinuerlig effekt, spidseffekt, tankstørrelse og driftstid, så modellerne kan sammenlignes. Pramac og KGK laver også inverter generatorer og dieselgeneratorer til lange strømafbrydelser, og Honda-motorer sidder i mange af de driftssikre.

Sikkerhed: placering, kulilte, tilslutning og brændstof

En generator må aldrig køre indendørs, i garagen, i kælderen, i carporten eller tæt på døre og vinduer. Udstødningen indeholder kulilte, som er farveløs og lugtfri og kan være dødelig, og forgiftninger med generator er en kendt ulykkestype ved strømsvigt. Generatorer kan larme betydeligt, så stil den på fast underlag i det fri med afstand til naboer, med god afstand til huset, så udstødningen ikke kan trænge ind, og med udstødningen vendt væk, og hav en kuliltealarm indenfor.

Tilslut aldrig generatoren til en stikkontakt i huset. Strømmen løber baglæns ud i elnettet - det offentlige elnet - og kan slå den montør ihjel, der arbejder på ledningen, og den ødelægger installationen, når nettet kommer igen. Generatoren skal tilsluttes via en manuel eller automatisk omskifter (transfer switch) for at beskytte installationen, elnettet og elværksfolkene: en automatisk omskifter (ATS) forhindrer, at strøm fra generatoren løber tilbage til elledningerne. Den rigtige vej er derfor en omskifter i tavlen, monteret af en autoriseret elinstallatør, eller forlængerledninger direkte til de apparater, der skal køre. Guiden Tilslut en generator sikkert gennemgår begge.

Brændstof skal opbevares i godkendte beholdere, væk fra varmekilder og sollys. Beredskabsstyrelsen tillader op til 25 liter brandfarlig væske indendørs i hus eller lejlighed og yderligere 25 liter udendørs eller i et skur¹. Benzin ældes i dunken, så brug den i bilen og køb ny med faste mellemrum; diesel holder længere.

Kør generatoren i 10-15 minutter hver måned, så olie, karburator og startbatteri holdes i live. Vedligeholdelse omfatter olieskift, filterservice, batteritjek, brændstofkontrol og at holde generatoren tør og ren, efter producentens anvisning. En generator, der har stået urørt i to år, starter sjældent den dag, den skal.

Generator eller powerstation?

En powerstation er lydløs, må stå indendørs og kræver ingen pasning, men den løber tør, når batteriet er brugt, og den lader kun op igen med sol eller net. Generatoren leverer, så længe der er brændstof, og kan lade powerstationen op undervejs. Til korte strømsvigt, og til prepping i en lejlighed, vinder powerstationen (strømstationen) fra EcoFlow eller Anker; til dage uden strøm, og til huse med pumper og varme, er nødgeneratoren til hus den, der holder.