Førstehjælpskasser

Er en førstehjælpskasse lovpligtig, og hvem skal have en?

Det er ikke lovpligtigt at have en førstehjælpskasse derhjemme, men det er en rigtig god idé, og i en privat bil er der heller ikke et krav i Danmark, selv om flere af vores nabolande kræver det, og Rådet for Sikker Trafik anbefaler det. På arbejdspladser skal der være adgang til førstehjælp, tilpasset arbejdets risici, men der er ingen specifikke lovkrav til typen af førstehjælpskasse eller dens indhold; indholdet skal tilpasses arbejdspladsens eller hjemmets specifikke behov og risikovurdering, og derfor har byggepladser og værksteder større kasser med øjenskyl og brandsårsudstyr end kontoret.

I hjemmet bør førstehjælpskassen opbevares et centralt sted, hvor alle familiemedlemmer hurtigt kan få adgang til den, plus en mindre i bilen og en lille førstehjælpstaske i nødtasken. Sommerhuset og båden skal have deres egen, for der er langt til apoteket. Førstehjælpskassen bør være let tilgængelig og kendt af alle i husstanden, men beskyttet mod fugt og direkte sollys; en vægmonteret kasse i bryggerset eller entreen er svær at forlægge.

Hvilken førstehjælpskasse skal du vælge?

• Hjemmet: en kasse eller taske med plads til det hele og lidt til, gerne med vægophæng og med rum, så plastre og kompresser ikke blandes. Sæt fra Røde Kors, Plum, Cederroth og OX-ON kan slås op og fyldes op igen, og Røde Kors sælger også refills til de fleste.
• Bilen: en flad taske eller en hård boks, der tåler at ligge i bagagerummet, med alu-tæppe, handsker, en refleksvest og en større forbinding til trafikskader.
• Nødtasken og turen: en let førstehjælpstaske med vabelplaster, plastre, kompresser, tape, smertestillende til eget brug og en lille saks; vægt og størrelse betyder mest.
• Børnefamilien: børneplaster i flere størrelser, en ispose til buler, en pincet til splinter og et febertermometer i eller ved kassen.
• Genopfyldning: se efter, om der findes refillpakker til kassen, og om leverandøren tilbyder abonnement med fri genopfyldning; det er det, arbejdspladser betaler for, og derhjemme er en årlig gennemgang nok.

Førstehjælpskassen bør ikke indeholde medicin, da dens formål er at håndtere sår, blødninger og forstuvninger, ikke at medicinere, men smertestillende (paracetamol eller ibuprofen), antihistamin til insektstik og allergi og husstandens egen medicin skal ligge ved siden af, tydeligt mærket. Jod og brintoverilte anbefales ikke længere til sårbehandling, da sår i stedet bør vaskes med rent vand og holdes fugtige under en ren forbinding.

Udløbsdato og vedligehold: derfor bliver udstyret for gammelt

Førstehjælpsudstyr kan blive for gammelt, da mange produkter har en udløbsdato, hvor deres effektivitet eller sterilitetsgaranti udløber: sterile kompresser, forbindinger, renseservietter, øjenskyl og brandsårsgel har alle en dato, og emballagen garanterer kun steriliteten til datoen, klæbet på plastre giver op, og servietter tørrer ud. Et udløbet produkt er ikke farligt, men det virker måske ikke, og i en førstehjælpssituation er det ikke det, du vil opdage.

Regelmæssig kontrol og vedligeholdelse af førstehjælpskassen er afgørende for at sikre, at førstehjælpsudstyret er i god stand og klart til brug: gennemgå kassen en gang om året, skift det udløbte, og fyld op med det, der er brugt, med det samme, ikke "i næste uge". Skriv datoen på indersiden af låget. Suppler med et førstehjælpskursus: hjerte-lunge-redning og standsning af blødning kan ikke købes i en kasse, og en brandslukker og et brandtæppe hører sammen med kassen i det samme skab.