Scenarie · Terrorhandlinger
Terrorangreb
Der er ikke noget beredskab at købe til dette scenarie, og der er ingen taske at pakke. Til gengæld er der tre ord fra politiet, som er værd at have hørt før, man får brug for dem: flygt, gem dig, alarmér. Terrortruslen mod Danmark vurderes samlet som alvorlig - niveau fire ud af fem - og den vurdering har ligget der i flere år. Denne side handler om, hvad niveauet betyder, hvad man gør, hvis man står i det, og hvad man gør bagefter. Ikke om at være bange.
Af Mads Nordskov, ansvarshavende redaktør · Publiceret
Kort fortalt
- Politiets råd under et angreb: flygt, gem dig, alarmér.
- Flygt er første valg. Gem dig kun, hvis du ikke kan komme væk. Ring 112, når det er sikkert.
- Når politiet ankommer: forhold dig roligt og sørg for, at dine hænder er synlige.
- Terrortruslen mod Danmark vurderes som alvorlig - niveau fire ud af fem.
- Myndighederne ved ikke altid med det samme, om det er terror eller en ulykke. Det gør du heller ikke.
Hvad trusselsniveauet betyder
Center for Terroranalyse under PET vurderer terrortruslen mod Danmark og offentliggør vurderingen hvert år. Samlet set ligger truslen i niveauet alvorlig, som er niveau fire ud af fem2. Skalaen er værd at kende, fordi ordene lyder stærkere, end definitionerne er:
| Niveau | Definition |
|---|---|
| Minimal | Ingen indikationer på en trussel. Hensigt, kapacitet eller begge dele er ikke erkendt |
| Begrænset | En potentiel trussel. Begrænset kapacitet og/eller hensigt |
| Generel | Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning |
| Alvorlig | En erkendt trussel. Der er kapacitet, hensigt og planlægning |
| Meget alvorlig | En specifik trussel. Kapacitet, hensigt, planlægning og mulig iværksættelse |
Læg mærke til forskellen mellem de to øverste. ”Alvorlig” betyder en erkendt trussel med planlægning; ”meget alvorlig” betyder en specifik trussel med mulig iværksættelse3. Det er den forskel, der gør, at niveauet kan ligge fast i årevis uden at der sker noget - og at det stadig betyder noget, hvis det flytter sig.
Bag den samlede vurdering ligger niveauer for de enkelte ekstremistiske miljøer. I den seneste vurdering ligger militante islamister på alvorlig, højreekstremister på generel, mens venstre- og antimyndighedsekstremister ligger på begrænset og Færøerne og Grønland på minimal2. Niveauerne revideres, og det er PET’s aktuelle vurdering, der gælder - ikke denne side.
Hvad et angreb typisk er
PET vurderer, at det mest sandsynlige angreb er et med lettilgængelige midler, skydevåben og bomber eller hjemmelavede skydevåben eller bomber. Mindre sandsynlige fremgangsmåder er droner, kemiske og biologiske midler samt cyberrelaterede midler, hvor ekstremisters nuværende kapacitet vurderes lav3.
Det er en vigtig oplysning i et beredskabsperspektiv, fordi den fjerner grundlaget for en hel genre af forberedelse. Gasmasker, beskyttelsesdragter og lignende svarer til de scenarier, der vurderes mindst sandsynlige - mens de tre ord fra politiet svarer til det, der vurderes mest sandsynligt.
Risikobilledet noterer også, at terror kan ske uden forudgående efterretningsmæssige indikationer, og at det mest sandsynlige angreb udføres af en soloaktør eller en mindre gruppe3. Det er præcis derfor, forberedelsen ikke kan være stedsspecifik: der er ikke et sted, man kan undgå.
Proportioner
Det er et scenarie, hvor proportionssansen er en del af beredskabet. Terrorhandlinger er sjældne i Danmark, og den enkelte borgers risiko for at blive ramt er meget lav - langt lavere end for hjertestop, brand eller trafikuheld, som alle har konkrete, indøvelige modsvar.
Samtidig er formålet med en terrorhandling ifølge straffelovens definition netop at skræmme en befolkning i alvorlig grad3. Det gør ro og almindelig adfærd til mere end en privat bekvemmelighed - det er den reaktion, der modvirker hensigten.
Den mest nyttige forberedelse er derfor også den mest generelle: kend udgangene, kan førstehjælp, hav en aftale med familien, og lad være med at videresende ubekræftet information. Resten af hjemmeberedskabet står i hjemmeberedskab.
Før
Læs de tre ord, og lad være med at gøre mere. Det er hele forberedelsen for langt de fleste. Der er intet udstyr, der hjælper, og der er ingen grund til at ændre, hvor man går hen eller hvad man laver.
Læg mærke til udgangene. Ikke som en bekymring, men som en vane - i biografen, i koncertsalen, på stationen. Den samme vane hjælper ved brand, og det er langt den hyppigste anledning til at få brug for den.
Aftal et mødested og en kontaktperson uden for området. Under en større hændelse bliver de lokale mobilnet overbelastede, mens et opkald ud af området oftere går igennem. Det står i familiens nødplan, og det er den forberedelse, der faktisk virker her.
Sørg for, at børnenes institution ved, hvem der må hente. Listen skal være opdateret, inden der sker noget. Institutioner udleverer ikke børn til hvem som helst, og det er en god ting.
Lær førstehjælp. Det er det eneste, der gør en målbar forskel i minutterne efter en hændelse - og det gør den samme forskel ved trafikuheld og hjertestop. Se førstehjælpskassen.
Under
Rækkefølgen er ikke tilfældig. Flugt er første valg, fordi afstand er den bedste beskyttelse. At gemme sig er det næstbedste, ikke det første. Og opkaldet kommer sidst, fordi lyden af en samtale kan afsløre, hvor du er - derfor også lydløs og vibration fra1.
Når politiet ankommer: forhold dig roligt, følg anvisningerne, og sørg for, at dine hænder er synlige1. De første betjente på stedet kender ikke forskel på dig og gerningspersonen, og deres opgave er at standse angrebet - ikke at hjælpe tilskadekomne endnu.
Ring kun 112, hvis du har oplysninger eller er i fare. Under en hændelse er alarmcentralen den knappeste ressource der findes. Politiet opretter eventuelt et særligt telefonnummer til kontakt med offentligheden1, og øvrig information kommer på DR og TV 24.
Del ikke billeder og placeringer fra stedet. Det kan vise, hvor folk gemmer sig, og det kan vise politiets bevægelser. Vent med at lægge noget op.
Antag ikke, at du ved, hvad det er. Myndighederne ved ikke altid øjeblikkeligt, om der er tale om et terrorangreb eller en ulykke1. Det gør ingen på stedet heller.
Efter
Meld dig til dem, der venter på besked. En sms går ofte igennem, hvor et opkald ikke gør. Er I enige om en kontaktperson uden for området, behøver kun ét opkald at lykkes.
Vent med at konkludere. De første timers information er næsten altid delvist forkert, og rygter spredes hurtigere end rettelser. Hold dig til myndighedernes egne kanaler.
Tag reaktionerne alvorligt - også flere dage efter. Søvnbesvær, uro og genoplevelser er almindelige efter en voldsom hændelse, også hos dem, der ikke var tæt på. Tal med egen læge, hvis det ikke aftager.
Tal med børnene. Konkret, kort og om handlinger frem for scenarier. De syv råd fra myndighederne og børneorganisationerne står i tal med børn om kriser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal jeg gøre under et terrorangreb?
Politiets råd er flygt, gem dig, alarmér. Flygt: kom væk fra farezonen og i sikkerhed - det er bedre end at overgive sig. Gem dig: kan du ikke flygte, så gem dig, sæt telefonen på lydløs, slå vibration fra og barrikadér dig, hvis du kan. Alarmér: ring 112, når det er sikkert at gøre det. Når politiet ankommer, skal du forholde dig roligt, følge anvisningerne og sørge for, at dine hænder er synlige.
Hvad betyder trusselsniveauet ”alvorlig”?
At der er en erkendt trussel - altså at der er kapacitet, hensigt og planlægning. Det er niveau fire ud af fem på PET's skala. Det øverste niveau, ”meget alvorlig”, kræver en specifik trussel med mulig iværksættelse. Forskellen forklarer, hvorfor niveauet kan ligge fast i årevis, uden at der sker noget.
Skal jeg have særligt udstyr?
Nej. PET vurderer, at det mest sandsynlige angreb sker med lettilgængelige midler, skydevåben eller bomber, mens kemiske, biologiske og cyberrelaterede midler er mindre sandsynlige, fordi kapaciteten vurderes lav. Der findes ikke udstyr, en privatperson kan købe, som ændrer udfaldet. Førstehjælp er den færdighed, der gør en målbar forskel.
Skal jeg ringe 112 for at høre, hvad der sker?
Nej. Ring kun, hvis du er i fare eller har oplysninger, der kan hjælpe. Alarmcentralen er den knappeste ressource under en hændelse. Politiet opretter eventuelt et særligt telefonnummer til kontakt med offentligheden, og information i øvrigt kommer som beredskabsmeddelelser på DR og TV 2.
Hvordan finder jeg ud af, om det var terror?
Ved at vente. Myndighederne ved ikke altid øjeblikkeligt, om der er tale om et terrorangreb eller en ulykke, og de første timers information er næsten altid delvist forkert. Hold dig til myndighedernes egne kanaler, og lad være med at videresende ubekræftede oplysninger - rygter spredes hurtigere end rettelser.
Kilder
- [1]Terror - sådan skal du handle (åbner i nyt faneblad) · Rigspolitiet · hentet 14. sep. 2026
- [2]Vurdering af terrortruslen mod Kongeriget Danmark (åbner i nyt faneblad) · Center for Terroranalyse, Politiets Efterretningstjeneste, 29. maj 2026 · hentet 14. sep. 2026
- [3]Nationalt Risikobillede 2025 (åbner i nyt faneblad) · Styrelsen for Samfundssikkerhed, 10. apr. 2025 · hentet 14. sep. 2026
- [4]Varsling (åbner i nyt faneblad) · Rigspolitiet · hentet 14. sep. 2026