Myndigheder & politik

KL: Kommunerne skal planlægge beredskab med frivillige

Seks anbefalinger skal få kommunerne til at inddrage foreninger og frivillige, før krisen rammer. Sårbare borgere er i fokus.

Af prepper.dk-redaktionen · Redigeret af Mads Nordskov · Publiceret

Kommunernes Landsforenings hovedkvarter
Foto: Kommunernes Landsforening

Kort fortalt

  • KL anbefaler, at kommunerne inddrager frivillige og foreninger i beredskabet, inden en krise opstår.
  • Seks anbefalinger handler om roller, lokale risici, partnere, forankring og inddragelse før krisen.
  • Frivillige skal supplere kommunens fagfolk, ikke erstatte dem, understreger KL.
  • Nordfyn, Assens, Aarhus, Frederiksberg og Ringsted har allerede samarbejder i gang.

Kommunerne skal tænke frivillige organisationer, foreninger og lokale fællesskaber ind i deres beredskab, inden en krise rammer. Det er budskabet i seks nye anbefalinger fra KL, som fagmediet BeredskabsInfo omtalte den 14. oktober. Målet er bedre hjælp til sårbare borgere og klarhed over, hvad frivillige kan løse.

Frivillige skal supplere, ikke erstatte

KL vil have kommunerne til at bygge et tættere og mere fast samarbejde med civilsamfundet op, før krisen opstår. Ifølge KL kan frivillige bidrage med praktisk hjælp, lokal viden og kontakt til borgere, som myndighederne ikke møder i hverdagen.

KL understreger samtidig, at de frivillige ikke skal tage over for kommunens fagfolk. De skal være et supplement.

"Fodboldtræneren, besøgsvennen og de mange lokale foreninger har enormt meget viden om lokalområdet", siger Lone Loklindt, formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Samfundssikkerhedsudvalg, ifølge BeredskabsInfo.

De seks anbefalinger

KL peger på seks områder. Kommunerne skal afklare roller og forventninger, tage afsæt i det lokale risikobillede og finde de rette samarbejdspartnere. De skal bygge videre på det, der allerede findes, inddrage civilsamfundet før krisen og forankre samarbejdet tydeligt.

Samarbejdet kan ifølge KL være alt fra uformel dialog til egentlige partnerskabsaftaler med faste opgaver. Udgangspunktet skal være de risici, der er særlige for kommunen, for eksempel geografi, infrastruktur eller befolkningens sammensætning.

Sårbare borgere i fokus

KL fremhæver borgere, som kommunen ikke har tæt kontakt med i dagligdagen, men som kan få brug for hjælp i en længere krise. Det kan være mennesker med et lille socialt netværk.

Her kan boligorganisationer, grundejerforeninger, væresteder og lokale sociale tilbud være relevante partnere, skriver BeredskabsInfo. KL henviser til coronakrisen, hvor lokale foreninger hjalp med at nå borgere, som myndighederne havde svært ved at komme i kontakt med.

KL skelner mellem borgere i kommunens varetægt, for eksempel på plejehjem og botilbud, og borgere, der klarer sig selv i hverdagen. Kommunens ansvar er forskelligt for de to grupper.

Flere kommuner er i gang

Nordfyns Kommune har oprettet et beredskabsforum med politi, beredskab, humanitære organisationer, patientforeninger, spejdergrupper samt senior- og handicapråd. Assens Kommune har en partnerskabsaftale med Røde Kors og organisationens seks lokale afdelinger.

Aarhus Kommune samarbejder med Røde Kors, Folkekirken, Ældre Sagen og DGI og holder kurser i hjemmeberedskab sammen med Beredskabsforbundet. Frederiksberg har et partnerforum, og Ringsted Kommune arbejder med fællesskabsambassadører.

Hvad sker nu

KL anbefaler, at samarbejdet forankres både politisk og i ledelsen, så det ikke afhænger af enkelte personers kontakter. Kommunerne kan invitere frivillige organisationer til beredskabsfora, dialogmøder, workshops og øvelser.

"Derfor skal vi i kommunerne sikre et stærkt samarbejde, inden krisen rammer, og nu får kommunerne en række konkrete greb til at styrke det samarbejde", siger Lone Loklindt.

Hvornår de enkelte kommuner følger anbefalingerne, fremgår ikke af omtalen.

Hvad betyder det for din husstand

  1. Spørg din kommune eller boligforening, om der findes en beredskabsplan, og hvem der har ansvaret under en krise. - KL anbefaler, at rollerne afklares før krisen. Ved du, hvem der gør hvad, kan du hurtigere få og give hjælp.
  2. Kend dine naboer, især ældre og dem med lille netværk, og aftal hvem der kigger ind til hvem. - KL peger på, at frivillige og lokale fællesskaber kan nå borgere, som myndighederne ikke har kontakt med.
  3. Overvej at melde dig i en lokal forening, der arbejder med beredskab, for eksempel Beredskabsforbundet eller Røde Kors. - Begge nævnes i KL-eksemplerne som samarbejdspartnere for kommunerne.
  4. Hav dit eget hjemmeberedskab til tre døgn på plads, så hjælpen kan gå til dem, der har brug for den. - Myndighederne anbefaler, at husstande kan klare sig selv i tre døgn uden indkøb, strøm og rent vand.

Kilder

  1. [1]BeredskabsInfo, omtale af KL-anbefalinger (åbner i nyt faneblad) · BeredskabsInfo, 14. okt. 2026 · hentet 14. okt. 2026