Skuffeloven: Den hemmelige beredskabslov fra Den Kolde Krig

Da Folketinget i 1959 vedtog en lov om landets beredskab, lå der en anden og langt mere vidtgående lov bag. Den blev aldrig drøftet i Folketinget og var kun kendt af få politikere. Alligevel prægede den planlægningen under Den Kolde Krig. Det fortæller historiker Bodil Frandsen til DR.

Loven fik navnet skuffeloven. Tanken var, at regering og embedsmænd kunne lede landet fra atombunkeren Regan Vest i Nordjylland. Det skulle ske, hvis Danmark kom i krig, og Folketinget ikke længere kunne mødes.

Forsamlingsforbud og tvangsarbejde

Bodil Frandsen er museumsinspektør og ph.d. ved Nordjyske Museer, hvor hun blandt andet arbejder med Regan Vest. Hun medvirker også i DR's drama-dokumentarserie En hemmelighed under jorden på DRTV. Lovens fulde indhold er aldrig offentliggjort, men hun har set den i sin forskning. Ifølge hende gav loven regeringen mulighed for at forbyde forsamlinger og pålægge borgere bestemt arbejde.

"Hvor meget skal man demontere demokratiet for at redde demokratiet?" siger Bodil Frandsen, historiker ved Nordjyske Museer, om øvelsen bag loven.

I en krig ville staten få brug for næsten alt i samfundet: bygninger, biler, maskiner, skoler, hospitaler og telefonlinjer. Ejere af vognfirmaer og entreprenørfirmaer kunne få deres grej beslaglagt eller blive pålagt opgaver tæt på krigszonen. Fordi mange mænd ville være indkaldt som soldater, kunne andre få et lynkursus på få timer i at køre tunge maskiner og derefter blive sat til det. Det gjaldt også kvinder, og et nej kunne straffes, fortæller Bodil Frandsen.

Frygten for atomkrig var ifølge hende meget reel i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne. Danmark lå tæt på grænsen mellem øst og vest og kunne blive inddraget i en krig fra dag ét.

De gamle planer kan ikke genbruges

Bodil Frandsen advarer mod at sammenligne nutiden direkte med Den Kolde Krig. Truslerne i dag er mere blandede og omfatter hackerangreb, klimaforandringer og angreb på infrastruktur. Hun peger på hybride trusler, der kan komme mange steder fra. Danmark er desuden bundet sammen med omverdenen i afhængigheder, som ikke fandtes dengang.

I 1992 blev beredskabslovene lagt sammen til den beredskabslov, der gælder i dag. Den giver stadig staten mulighed for at inddrage køretøjer mod betaling og for at tvangsevakuere borgere. I februar 2026 sendte regeringen et lovforslag i høring, der skal styrke det operative beredskab. Forslaget lægger op til, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan overtage den strategiske kommando over hele redningsberedskabet ved særlige hændelser.

Beredskab fra starten

Under Den Kolde Krig blev beredskabet tænkt ind, da velfærdsstaten blev udbygget, for eksempel ved fornyelsen af telefonnettet. Det har Danmark ifølge Bodil Frandsen været dårligere til siden. Hun nævner sabotagen mod Nord Stream-rørledningerne og internettet som eksempler på sårbar infrastruktur, der relativt hurtigt kan lammes.

"Det er svært at hægte beredskab på noget, der eksisterer i forvejen," siger Bodil Frandsen.