Over 30.000 kroner skiller dyreste og billigste fjernvarme

Prisen på fjernvarme svinger meget fra værk til værk. Det viser nye tal fra Forsyningstilsynet, som DR har gennemgået.

Per 31. august var der mere end 30.000 kroner til forskel på det dyreste og det billigste værk. Sammenligningen gælder et standardhus. Huset er på 130 kvadratmeter og bruger 18,1 MWh om året.

Tre forklaringer på forskellen

Tue Patursson er bygningskonstruktør og formidler hos Videnscenter Bolius. Han peger på tre forhold, der påvirker prisen.

Det første er varmekilden. Værkerne bruger blandt andet varmepumper, naturgas, biogas og strøm fra vindmøller. Har et værk kun en eller to kilder, er det mere sårbart over for udsving i prisen på gas og el. Værker med mange kilder kan bedre skifte, når priserne svinger, siger han.

Det andet er størrelsen. Prisen dækker både investeringer, selve varmen og en række afgifter og tariffer. Jo flere kunder et værk har, jo flere kan dele regningen.

"Hvis der er mange mennesker til et stort værk, kan man fordele udgifterne mellem flere, og dermed kan man også sænke den enkeltes pris," siger Tue Patursson.

Det tredje er afstanden. Skal varmen sendes langt ud til spredte boliger, går mere af den tabt undervejs. Det rammer ofte mindre byer. Omvendt kan værker med billig vedvarende energi tæt på holde prisen meget lav.

Stadig en billig løsning

Selv om nogle kunder lige nu betaler meget, er fjernvarme fortsat en af de billigste måder at varme et hjem op på, mener Tue Patursson. Han sammenligner med boliger, der har naturgas eller oliefyr, hvor varmen efter hans vurdering er langt dyrere.

Næsten 70 procent af de danske boliger er i dag opvarmet med fjernvarme. Ifølge Tue Patursson vil flere varmekilder i værkerne gøre det lettere at holde priserne nede i fremtiden.

For husstanden betyder det, at varmeregningen i høj grad afhænger af det lokale værk. Det er ikke noget, den enkelte kan ændre på kort sigt. Men det kan betale sig at kende sin varmeforsyning, også hvis den en dag svigter.