Forlad hjemmet hurtigt: de fem minutter

Ved evakuering: du har minutter

Beslutning om evakuering træffes af politiet², og beskeden kommer tydeligt - typisk gennem beredskabsmeddelelse, S!RENEN eller direkte fra politiet i området. Der er som regel tid til at samle noget, men ikke til at pakke.

Rækkefølgen er det, der betyder noget. Tag den ovenfra og ned, og stop når I skal afsted.

1. Mennesker og dyr. Alle med ud - også dem, der skal hjælpes.
2. Medicin. Det, der ikke kan skaffes andre steder.
3. Nødtasken og beredskabsmappen. Ét greb, hvis de står ved døren.
4. Telefon, oplader, nøgler, tegnebog.
5. Overtøj efter årstiden. Det er ofte glemt og altid savnet.
6. Sluk: komfur, brændeovn, eventuelt hovedhane og gas, hvis du kan nå det.

Står nødtasken pakket ved døren, klarer trin 3 det meste af trin 2, 4 og 5 på én gang - det er hele pointen med den. Se guiden om nødtasken.

Hør efter beskeden

Den vigtigste sætning i hele emnet: ved varsling er hovedreglen at gå indendørs. Når sirenen lyder, skal man gå inden døre og lytte til DR eller TV 2³, ikke sætte sig i bilen.

At forlade et område uden besked kan gøre skade: vejene skal være fri til udrykning og til dem, der faktisk skal evakueres, og bygningen beskytter mod det, der måtte være i luften. Evakuering er derfor noget, du får besked på - ikke noget, du beslutter ud fra nyhederne.

Får du beskeden, så følg den præcist: hvilken vej, hvorhen, og hvornår. Beredskabsmeddelelsen indeholder netop de oplysninger¹. Se kommunikation og varsling for, hvordan du sikrer, at du kan modtage den.

Inden I kører

To ting, der tager sekunder og ofte bliver glemt.

Sig det videre. Bank på hos naboen, især hvis der bor nogen, der er ældre, hørehæmmede eller hjemme alene. Beredskabsstyrelsen anbefaler netop at sikre sig, at alle omkringstående har forstået varslingssignalet. Mange hører sirenen uden at vide, hvad den betyder.

Meld jer til kontaktpersonen. Har I aftalt en fælles kontakt uden for området, så ring eller send en besked, mens nettet stadig virker - det sparer resten af familien for at lede. Det står i familiens nødplan.

Og husk, at I skal kunne være et sted bagefter. Myndighedernes indkvartering er tænkt som helt akut og meget kortvarig, indtil man selv kan klare sig eller blive privat indkvarteret². Har I aftalt hvor I tager hen, er den del allerede løst. Ellers er et hjemmeberedskab på 3 døgn stadig fundamentet - se hjemmeberedskab.

Øv det én gang

Det lyder overdrevet og tager ti minutter. Sig til husstanden en aften: ”vi skal afsted om fem minutter - hvad tager I med?” Og se, hvad der sker.

Øvelsen afslører altid det samme: ingen ved, hvor papirerne ligger, nogen leder efter en oplader, og børnene spørger om kæledyret. Det er langt billigere at finde ud af på en tirsdag aften end under en rigtig hændelse.

Brug den også til at gå flugtvejene igennem: hvordan kommer man ud fra hvert rum, og hvor mødes I udenfor? Det er den samme aftale, som gælder ved brand, og den er hurtigere at træffe end at improvisere.

Typiske fejl

• At gå ind igen efter noget under en brand. Aldrig - heller ikke efter kæledyr.
• At køre af sted uden besked. Vejene skal være fri, og bygningen beskytter.
• At bruge minutterne på at pakke tøj frem for at tage medicin og papirer.
• At glemme overtøj efter årstiden.
• Ikke at sige det videre til naboer, der måske ikke har hørt varslet.
• At have nødtasken et sted, den skal findes frem fra.
• Aldrig at have talt om, hvad man gør. Øvelsen tager ti minutter.