Vestnilfeber breder sig nordpå i Europa: Ingen lokal smitte i Danmark

Vestnilfeber har i 2026 bredt sig til nye områder i Europa, og antallet af tilfælde er det højeste hidtil. Der er fortsat ikke påvist lokal smitte hos mennesker i Danmark. Det skriver Statens Serum Institut, SSI, i en nyhed den 29. oktober.

Ifølge det europæiske smitteagentur ECDC var der frem til 21. oktober registreret 1.965 lokalt erhvervede tilfælde hos mennesker i 20 europæiske lande. Smitten er fundet i 229 geografiske områder. ECDC kalder sæsonen usædvanlig omfattende, både i antal og i udbredelse.

Rykker nordpå

Belgien har i år for første gang registreret tilfælde, hvor smitten er sket i landet. Også Nederlandene og Tyskland har set en stigende forekomst. SSI bemærker, at der i de senere år er set flere tilfælde i Nordtyskland, ikke langt fra den danske grænse.

I Danmark er der ikke fundet lokal smitte hos mennesker. Tidligere i år blev der dog påvist antistoffer mod virusset hos fire heste. Prøverne blev taget i efteråret 2025 i et forskningsprojekt mellem Københavns Universitet og SSI. Fundet tyder ifølge SSI på, at hestene tidligere har været smittet.

Lasse Vestergaard, overlæge ved SSI, ser ingen grund til bekymring i Danmark lige nu.

"Det betyder ikke, at vi forventer et udbrud i Danmark nu, men det er en udvikling, som vi følger," siger Lasse Vestergaard, overlæge ved Statens Serum Institut.

Klima og myg

Vestnilvirus cirkulerer primært mellem fugle og myg. Mennesker og heste smittes gennem stik fra inficerede myg, men giver ikke smitten videre i naturen. Temperaturen påvirker både myggenes aktivitet og virussets udvikling i myggen. Et varmere klima og længere somre kan derfor give virusset bedre vilkår for at etablere sig nye steder, skriver SSI. Instituttet understreger, at udviklingen skal ses over længere tid. Årets varme sommer kan ikke med sikkerhed udpeges som eneste årsag.

De fleste smittede får ingen symptomer. Omkring hver femte får feber og influenzalignende symptomer. Under én procent udvikler alvorlig sygdom i centralnervesystemet, især ældre og personer med svækket immunforsvar. Der findes ingen vaccine til mennesker, men der findes vacciner til heste.

Hvad sker nu

SSI overvåger både mennesker og dyr sammen med Københavns Universitet, de veterinære myndigheder og internationale partnere. Målet er at fange lokal smitte så tidligt som muligt, så risikoen løbende kan vurderes.

Til danskere, der rejser til områder med vestnilvirus, anbefaler SSI at beskytte sig mod myggestik. Det gælder især dele af Sydeuropa, hvor der visse steder er betydelig smitte. Myggebalsam og tøj, der dækker arme og ben, er blandt rådene.