Vejr & varsler

Næste store storm hedder Anna, Bjørn eller Cecilia – Danmark, Norge og Sverige har fælles navneliste

Når den næste voldsomme storm trækker ind over Skandinavien, vil den ikke bare blive omtalt som “stormen i januar” eller “uvejret i weekenden”. Den vil have et navn – og det navn vil være det samme, uanset om du følger vejret fra dansk, norsk eller svensk side. Fra 1. januar 2026 deler de tre nordiske […]

Af Mads Nordskov, ansvarshavende redaktør · Opdateret

Brydende bølger med hvidt skum ruller ind mod en stenet strand under en tung, blågrå skybanke

Når den næste voldsomme storm trækker ind over Skandinavien, vil den ikke bare blive omtalt som “stormen i januar” eller “uvejret i weekenden”. Den vil have et navn – og det navn vil være det samme, uanset om du følger vejret fra dansk, norsk eller svensk side. Fra 1. januar 2026 deler de tre nordiske lande nemlig en fælles liste over stormnavne.

Hvorfor navngiver man storm?

Danmark begyndte at navngive storme i 2013. Før det brugte man betegnelser som Decemberorkanen 1999 – præcist nok, men ikke ligefrem let at huske eller kommunikere hurtigt. Et navn som “Bjørn” er til gengæld nemt at udtale, nemt at huske og skaber en fælles forståelse på tværs af sprog og medier, når beredskabet skal koordinere og borgere skal følge med.

Det er logikken bag den fælleseuropæiske organisation EUMETNET’s krav om, at hvert lands stormgruppe skal have én fælles offentlig navneliste. Stormgruppe Nord – bestående af DMI, Sveriges meteorologiske institut SMHI og Norges meteorologiske institut – har nu efterlevet det krav ved at gennemføre en fælles lodtrækning med nordiske navne i puljen.

Klar kommunikation til borgere og vores omverden er altid en stor hjælp i sådanne situationer. Alle kan nu se, hvad de næste storme og ekstreme vejrhændelser vil blive kaldt, siger afdelingschef Gunnar Wedell van der Leeden fra DMI.

Samme liste – men ikke de samme kriterier

De tre lande bruger listen på lidt forskellig vis. I Danmark navngives kun storme med en middelvind på mindst 25 meter i sekundet. Norge bruger en bredere, konsekvensbaseret tilgang og kan navngive uvejr for både vind, regn, sne og vandstand. Sverige medtager desuden kraftige snefald og regn, der kan føre til oversvømmelser. Det betyder, at et navn på listen kan blive brugt, selv om vejrsystemet kun rammer ét af de tre lande.

Den nye navneliste starter med Anna og løber alfabetisk frem til Ymer med 22 navne i alt. Ingen af dem har tidligere været brugt i forbindelse med uvejr, og alle er lette at udtale i de tre lande. Når listen er opbrugt, gennemføres en ny lodtrækning.

Hvad betyder det for dig?

Fra et beredskabsperspektiv er navngivning af storme mere nyttigt, end det måske lyder. Når myndighederne, medierne og din nabos vejr-app alle omtaler det samme vejrsystem med samme navn, bliver det langt lettere at følge med i, hvad der er på vej – og hvornår det rammer. Det reducerer risikoen for misforståelser og gør det nemmere at vurdere, om det er dig, der skal handle.

Næste gang DMI udsender et stormvarsel med et navn på, er det et signal om, at der er tale om alvorligt vejr, der kræver opmærksomhed. Tjek varslerne, hav styr på dit beredskab og følg med i, hvad myndighederne anbefaler – uanset om stormen hedder Anna, Bjørn eller noget helt tredje.

Listen

A: Anna
B: Bjørn
C: Cecilia
D: Daniel
E: Elena
F: Filip
G: Gunilla
H: Hugo
I: Ida
J: Johan
K: Karin
L: Lukas
M: Miriam
N: Noah
O: Olivia
P: Pelle
R: Ronja
S: Sture
T: Tonje
U: Urban
V: Vilma
Y: Ymer