Danmarks skjulte beredskab: Halvdelen af krisefrivillige er ikke aktive til daglig

Når en krise rammer Danmark, sker der noget bemærkelsesværdigt. En del af befolkningen træder spontant til og hjælper – uden at blive bedt om det, uden vedtægter og uden en bestyrelse. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at dette udgør et egentligt civilt beredskab, som myndighederne endnu ikke har lært at udnytte fuldt ud.

De samme mennesker trådte til – to gange

Forskere fra Sociologisk Institut på KU har siden 2020 fulgt frivilligheden i Danmark gennem en serie spørgeskemaundersøgelser. Resultaterne er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Social Forces.

Studiet viser, at der under corona-krisen opstod en bølge af uformel hjælp – folk handlede ind for ældre naboer og hjalp med børnepasning. Da ukrainske flygtninge ankom til Danmark et par år senere, gentog mønsteret sig: Frivillige kørte til grænsen, indsamlede tøj og legetøj og koordinerede modtagelsen.

Det særlige ved denne indsats var, at mange af de samme mennesker gik igen begge gange – og at halvdelen af dem slet ikke er frivillige i det daglige foreningsliv.

“Det peger altså på, at Danmark, udover vores mange frivillige i foreningslivet, har en slags civilt beredskab af frivillige, som træder til, når der opstår et behov,” siger post-doc Lærke Høgenhaven fra Sociologisk Institut.

Uformel, men ikke tilfældig

Krisefrivilligheden foregår uden nogen formel organisation. Der er ingen bestyrelse, ingen leder og ingen vedtægter. Koordineringen sker typisk via Facebook-grupper, og indsatsen organiserer sig hurtigt i mindre grupper af familiemedlemmer, naboer og venner.

Alligevel er der et tydeligt mønster i, hvem der handler. Det er mennesker, der er opmærksomme på huller i myndighedernes krisehåndtering – og som reagerer, når de identificerer en opgave, der ikke bliver løst.

Udfordringen er, at det kan være svært for myndigheder at samarbejde med disse grupper. Der er sjældent en udpeget kontaktperson eller et telefonnummer at ringe til.

“Der ligger en opgave for myndighederne i at finde ud af, hvordan man bedst drager nytte af det her civile beredskab,” siger Lærke Høgenhaven, der peger på et stort potentiale – særligt hvis de frivillige i fremtiden kan mobiliseres forebyggende frem for udelukkende reaktivt.

Hvad betyder det for dig?

Forskningen er en påmindelse om, at beredskab ikke kun er myndighedernes ansvar. Den uformelle hjælp mellem naboer og lokalsamfund har reel værdi – og den kan øves og styrkes i hverdagen, inden krisen opstår.

Kender du dine naboer? Har du aftaler med folk i dit lokalområde om, hvem der hjælper hvem, hvis noget går galt? Selv små forberedelser – en fælles beskedtråd, en aftale om at tjekke ind hos hinanden ved strømsvigt eller storm – kan gøre en reel forskel, når det gælder.

Det civile beredskab er allerede der. Det handler om at kende det – og være en del af det.

Kilde: Københavns Universitet / Social Forces