Vi taler ofte om store kriser som oversvømmelser eller pandemier – men hvad med dem, vi ikke rigtig lægger mærke til, før de rammer os? Denne artikel handler om de stille trusler: dem, der kan lamme hverdagen, uden at der nødvendigvis er blinkende advarselslamper.
Som dansker lever du i et af verdens mest velfungerende samfund. Men netop derfor kan selv små forstyrrelser få stor betydning for din hverdag. Når systemerne virker så godt, som de gør, glemmer vi let, hvor afhængige vi er af dem – indtil de ikke virker længere.
Cyberangreb: Når det digitale samfund går i stå
Forestil dig, at du står ved kassen i Netto en torsdag eftermiddag. Kasseapparatet virker ikke. MobilePay virker heller ikke. Faktisk virker ingenting, der kræver internetforbindelse. Det er ikke strømsvigt – lyset er der stadig. Det er et cyberangreb, der har lammet betalingssystemerne.
Hvad er et cyberangreb? Cyberkriminelle eller stater kan angribe kritisk infrastruktur som betalingssystemer, sundhedsdata eller mobilnetværk. Det kan være alt fra ransomware, der låser systemer, til målrettede angreb på specifikke tjenester.
Hvorfor er det realistisk? Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Vi er afhængige af systemer som Nets, MobilePay og MitID til næsten alt. Samtidig ser vi cyberangreb mod danske myndigheder og virksomheder med jævne mellemrum.
Hvordan kan det ramme dig?
- Du kan ikke betale i butikker, restauranter eller tankstationer
- Internetbanking virker ikke – du kan ikke overføre penge eller betale regninger
- MitID er nede – du kan ikke logge på borger.dk eller andre offentlige tjenester
- Sundhedsdata er utilgængelig – læger kan ikke se din journal
Sådan forbereder du dig:
- Hav altid kontanter: Hold 2.000-3.000 kroner i kontanter hjemme og 500 kroner i tegnebogen
- Print vigtige dokumenter: Forsikringspapirer, lægeoplysninger, kontaktlister
- Alternativ kommunikation: Hav telefonnumre til familie og venner skrevet ned på papir
- Offline adgang: Download kort over området og vigtige oplysninger, der ikke kræver internet
Forsyningskædebrud: Når varerne ikke kommer frem
I foråret 2020 oplevede mange danskere pludselig, at gær var udsolgt overalt. Det var et lille eksempel på, hvordan forsyningskæder kan bryde sammen – selv for helt almindelige varer.
Hvad er forsyningskædebrud? Når varer ikke når frem til forbrugerne på grund af krig, strejker, naturkatastrofer, produktionsstop eller logistiske problemer. Det kan ramme alt fra medicin til dagligvarer.
Hvorfor er det realistisk? Danmark importerer langt størstedelen af sine varer. Vi er afhængige af komplekse globale forsyningskæder, hvor problemer ét sted hurtigt kan påvirke tilgængeligheden her hjemme.
Hvordan kan det ramme dig?
- Apotekerne mangler din faste medicin i flere uger
- Supermarkederne kan ikke levere benzin, diesel eller bestemte fødevarer
- Priser på basale varer stiger markant på kort tid
- Reservedele til din bil eller dine hårde hvidevarer er ikke tilgængelige
Sådan forbereder du dig:
- Medicinlager: Hvis du tager fast medicin, bed lægen om en længere ordination
- Dagligvarer: Hold et lille lager af holdbare fødevarer som havregryn, pasta, dåsemad og frosne grøntsager
- Hygiejne: Toiletpapir, sæbe, tandpasta og andre hygiejneartikler holder sig længe
- Alternative løsninger: Overvej hvordan du kan erstatte vigtige produkter midlertidigt
Sygdomsudbrud: Når samfundet går langsomt
Det behøver ikke være en pandemi for at påvirke din hverdag. Forestil dig, at der er et større udbrud af influenza på din arbejdsplads. 40% af medarbejderne er syge på samme tid. Børnehaven ringer og siger, at dit barn skal hentes – der er ikke personale nok til at passe børnene.
Hvad mener vi? Lokale eller regionale sygdomsudbrud, der ikke er store nok til at blive kaldt pandemier, men som skaber personalemangel og lukninger i dit lokalområde.
Hvorfor er det realistisk? Vi ser det hver vinter med RS-virus blandt små børn, influenzaudbrud på plejehjem eller mave-tarm-virus, der rammer skoler og arbejdspladser hårdt.
Hvordan kan det ramme dig?
- Børnehaven eller skolen lukker i flere dage
- Din læge eller tandlæge får aflyst mange konsultationer
- Buschaufører, sygeplejersker eller kassemedarbejdere mangler – tjenester indstilles
- Du eller din partner bliver syge og kan ikke arbejde i længere tid
Sådan forbereder du dig:
- Hjemmeapoteket: Panodil, Ipren, halstabletter, termometer og plaster
- Mad til hjemmepasning: Suppe, te, honning og andre ting, der er gode at have, når man er syg
- Backup-plan for børnepasning: Aftal med familie eller venner, hvem der kan hjælpe
- Arbejdsforberedelser: Sørg for at kunne arbejde hjemmefra, hvis det er muligt
Andre stille trusler du bør være opmærksom på
Mobilnet- eller internetnedbrud: Når TDC eller andre udbydere har tekniske problemer, kan store dele af landet miste forbindelsen. Det påvirker alt fra GPS-navigation til kortbetaling.
IT-problemer i offentlige systemer: Når MitID, borger.dk eller sundhedsplatformen er nede, kan du ikke komme til vigtige tjenester. Det sker oftere, end man tror.
Transportproblemer: Strejker i offentlig transport, uvejr der lukker broer, eller tognedbrud kan gøre det svært at komme på arbejde eller hjem til familien.
Uforudset inflation: Når priserne på mad, brændstof eller opvarmning stiger hurtigt, kan dit budget komme under pres, før du når at tilpasse dig.
At være forberedt er ikke at være bange
Man behøver ikke frygte verden for at tage sine forholdsregler. De fleste kriser begynder i det stille – men med en smule forberedelse kan du stå stærkere, når noget rammer.
Det handler ikke om at være paranoid. Det handler om at være pragmatisk. Ligesom du har en sikring i dit sikringsskab og en reservehjul i bilen, kan du have nogle små buffers i hverdagen, der gør dig mindre sårbar.
De fleste af os har forsikringer på hus, bil og indbo. Vi accepterer, at ulykker kan ske, selvom vi håber, de ikke gør. På samme måde kan lidt praktisk forberedelse give dig ro i sindet og fleksibilitet, når hverdagen ikke går som planlagt.
Start småt. Hav lidt ekstra kontanter. Fyld medicinkassen op. Hold et lille lager af holdbare fødevarer. Det er ikke store investeringer, men de kan gøre en stor forskel, når du pludselig har brug for dem.
Vil du vide mere?
- Læs om hvordan du laver din egen risikovurdering
- Find ud af hvordan du sammensætter et praktisk forsyningslager
- Få tips til økonomisk beredskab i usikre tider
Skriv et svar