Stop myten: Beredskab er ikke for konspirationsteoretikere
Mange danskere tænker stadig på “preppers” som amerikanske reality-deltagere der bunkrer våben og lever i frygten for dommedag. Det er en forældet og forkert forestilling der skader debatten om fornuftigt beredskab.
Sandheden er at beredskab i Danmark har dybe rødder i vores kultur. Under Anden Verdenskrig gemte danske familier mad og udviklede overlevelsesstrategier. I den kolde krig havde mange husstande nødforråd. Hjemmeværnet og civilforsvaret har altid været respekterede dele af det danske forsvar.
I dag er det mest almindelige danske “preppers” ikke ekstremister, men:
- Familier på landet der ved hvordan vejret kan isolere dem
- Ældre der husker hvordan det var at klare sig selv
- Professionelle inden for beredskab, politi og sundhedsvæsen
- Spejdere og friluftsmennekser der har lært praktiske færdigheder
- Helt almindelige mennesker der simpelthen tænker langsigtet
Medierne elsker at fokusere på de mest ekstreme eksempler fordi det sælger. Men ligesom Løvens Hule ikke repræsenterer danske iværksættere, så repræsenterer reality-tv ikke dansk beredskabskultur.
Moderne dansk beredskab handler om at være en ansvarlig samfundsborger der kan bidrage når krisen rammer i stedet for kun at være en byrde for systemet.
At have et personligt beredskab behøver ikke være noget med bunkers og hamstring. I Danmark handler det om at være en ansvarlig borger der kan klare sig selv i kortere perioder og hjælpe andre når det er nødvendigt.
Mange danske familier har allerede elementer af beredskab uden at tænke over det. Førstehjælpskassen i bilen, madforråd i spisekammeret og en lommelygte ved strømafbrydelser. Det er ikke anderledes end at have forsikringer – man håber ikke at skulle bruge det, men det er rart at have.
Danske myndigheder anbefaler faktisk at alle husstande har minimum 72 timers forråd af mad og vand. Det er ikke paranoia – det er praktisk planlægning baseret på hvordan kriser typisk udvikler sig.
Røde Kors, Beredskabsstyrelsen og kommunerne arbejder alle aktivt for at uddanne borgere i grundlæggende beredskab. Det viser at dette ikke handler om ekstreme holdninger, men om samfundsansvar.
Fremtiden er uforudsigelig
Selv de bedste eksperter kan ikke forudsige præcist hvad der sker. Vi så det under COVID-19 hvor selv verdens førende epidemiologer konstant måtte justere deres vurderinger.
Danskere er generelt gode til langsigtet planlægning – vi sparer op til pension, tegner forsikringer og vedligeholder vores huse. Men når det gælder akutte kriser, stoler mange på at “det nok skal gå” og at myndighederne løser alt.
Problemet er at selv de bedste systemer har reaktionstid. Når stormen rammer, brandvæsnet er optaget eller der opstår akut sygdom hjemme, så er du på egen hånd de første timer eller dage.
At have grundlæggende forberedelser giver dig muligheder i stedet for kun at kunne vente på hjælp.
Vores trygge samfund kan være skrøbeligt
Danmark opfattes som et af verdens sikreste lande, og det er vi også på mange måder. Men denne tryghed kan skabe en falsk følelse af at intet kan gå galt.
Vores moderne samfund afhænger af komplekse systemer der skal fungere sammen: strøm, internet, forsyningskæder, transport. Når ét led svigter, kan det skabe dominoeffekter.
I 2019 ramte storm Alfrida Danmark og efterlod over 200.000 husstande uden strøm i op til flere dage. Mange opdagede at deres forberedelser ikke var tilstrækkelige – fra mobiltelefoner der løb tør for strøm til manglende muligheder for at varme mad.
Corona-pandemien viste hvor hurtigt hverdagen kan ændre sig radikalt. På få dage gik vi fra normalitet til nedlukninger, tomme hylder i supermarkederne og begrænsninger på hverdagsaktiviteter.
Vi har bygget et fantastisk velfærdssamfund, men det kræver at mange komplekse systemer fungerer samtidig.
Samfundets sikkerhedsnet har grænser
Danmarks offentlige sektor er stærk og effektiv, men den har også begrænsninger især under pres.
Beredskabsstyrelsen og kommunernes krisecentre laver udmærkede planer, men de er dimensioneret til normale situationer. Ved større kriser kan ressourcerne blive spredt tyndt ud.
Under COVID-19 så vi hvordan sundhedsvæsenet kom under ekstremt pres. Operationer blev udsat, personale blev overbelastet og normale behandlinger måtte vente. Det påvirkede ikke kun corona-patienter, men alle der havde brug for sundhedshjælp.
Politiet har omkring 20.000 ansatte til at dække hele Danmark. Ved større begivenheder som demonstrationer, store sportsbegivenheder eller kriser kan deres kapacitet blive strakt.
At have personligt beredskab handler ikke om mistillid til myndighederne, men om at forstå at de ikke kan være overalt på samme tid.
Hverdagskriser sker oftere end vi tror
Store katastrofer får medieopmærksomhed, men de fleste kriser der påvirker almindelige familier er meget mere hverdagsagtige.
Trafikuheld: Hvert år sker der omkring 150.000 trafikuheld i Danmark. Selv mindre uheld kan betyde timevis på motorvejen eller i skovområder uden hjælp.
Medicinske nødsituationer: Hjertestop, allergiske reaktioner eller alvorlige skader kan ske hvor som helst. De første minutter er afgørende, og ambulancen når ikke altid frem øjeblikkeligt.
Strømafbrydelser: Danske elselskaber er dygtige, men tekniske fejl, vejr eller ulykker kan stadig efterlade områder uden strøm i timer eller dage.
Vandskader: Rørsprængninger, kælderoversvømmelser eller problemer med vandforsyningen påvirker tusindvis af danske husstande hvert år.
Arbejdsløshed: Selv i gode tider kan virksomheder lukke eller omstrukturere. At have økonomiske reserver og alternative færdigheder giver tryghed.
Chancen for at opleve én af disse situationer er betydeligt højere end at være ramt af store katastrofer.
Vi har glemt basale færdigheder
Tidligere generationer af danskere kunne klare sig selv på måder som mange i dag ikke kan. De kunne dyrke mad, konservere fødevarer, reparere ting og håndtere praktiske problemer.
En undersøgelse viste at over halvdelen af unge danskere ikke kan:
- Lave mad fra bunden uden opskrift
- Sy eller reparere tøj
- Finde vej uden GPS
- Tænde bål eller bruge håndværktøj
- Yde grundlæggende førstehjælp
Denne specialisering er fantastisk under normale omstændigheder – vi har alle eksperter til forskellige ting. Men det gør os også sårbare når normale systemer ikke fungerer.
At lære nogle af disse grundlæggende færdigheder igen handler ikke kun om beredskab. Det giver selvtillid, sparer penge og kan være socialt og sjovt.
Klimaet bliver mere ekstremt
Danmarks klima er blevet mere uforudsigeligt med stærkere regnskyl, længere tørkeperioder og kraftigere storme.
Oversvømmelser: Københavns skybrud i 2011 og senere ekstremregn har vist hvor sårbare danske byer er. Kloaksystemerne kan ikke håndtere de nye regnmængder.
Stormskader: Vindstyrker vi tidligere oplevede sjældent kommer nu oftere. Træer vælter, tage beskadiges og strømforsyningen afbrydes.
Hedebølger: Sommere med temperaturer over 30 grader belaster både mennesker og infrastruktur. Ældre er særligt udsatte.
Vinterstorme: Kombinationen af sne, is og stærk vind kan lamme transport og energiforsyning i dagevis.
Klimaforandringer betyder at vi skal forberede os på vejr som ligger uden for hvad vi historisk har oplevet i Danmark.
Økonomisk usikkerhed vokser
Selvom Danmark stadig har en stærk økonomi, oplever mange familier øget økonomisk pres.
Boligpriser: Især omkring de store byer er det blevet næsten umuligt for almindelige indkomster at købe bolig. Mange unge er afhængige af forældres hjælp.
Inflation: Stigende priser på energi, mad og transport påvirker familiebudgetterne mere end tidligere.
Jobusikkerhed: Globalisering og automatisering betyder at job der tidligere var sikre nu kan forsvinde hurtigt. Selv offentlige stillinger oplever nedskæringer.
Gæld: Mange husstande har høj gæld i forhold til indkomst, hvilket gør dem sårbare hvis indkomsten falder.
At have økonomiske reserver og alternative færdigheder giver meget større fleksibilitet når økonomien ændrer sig.
Teknologiske sårbarheder
Vores afhængighed af teknologi skaber nye typer risici som tidligere generationer ikke kendte.
Cyberangreb: Danske virksomheder og myndigheder oplever hyppigere angreb på deres IT-systemer. Når betalingssystemer, kommunikation eller offentlige tjenester ramt, påvirker det millioner.
Strømafbrydelser: Moderne hjem er fuldstændig afhængige af elektricitet. Varme, madlavning, kommunikation og information stopper alle når strømmen går.
Kommunikationsbrud: Når mobilnettet eller internettet svigter, bliver mange isolerede og kan ikke få information eller kalde på hjælp.
Forsyningskæder: Danmark importerer det meste af hvad vi forbruger. Forstyrrelser i global transport eller produktion kan hurtigt skabe mangel på basale varer.
At have analoge alternativer til digitale løsninger giver større robusthed når teknologien svigter.
Systemet kan ikke altid hjælpe
Danmarks offentlige sektor er blandt verdens bedste, men den har også grænser for hvad den kan gøre.
Reaktionstid: Selv når alt fungerer optimalt, tager det tid at mobilisere hjælp. Ved trafikuheld, brand eller medicinske nødsituationer kan minutter være afgørende.
Kapacitetsbegrænsninger: Ambulancer, brandvæsen og politi kan ikke være overalt samtidig. Ved flere samtidige kriser må de prioritere.
Ressourcebegrænsninger: Offentlige budgetter har grænser. Ved store kriser kan der ikke være nok ressourcer til alle der har brug for hjælp.
Koordinationsudfordringer: Selv velorganiserede systemer kan opleve kommunikationsproblemer eller forvirring når situationen er kaotisk.
Personligt beredskab handler om at kunne klare de første timer eller dage indtil professionel hjælp kan nå frem eller systemerne igen fungerer normalt.
Beredskab giver kompetencer og fællesskab
At udvikle beredskabsfærdigheder har mange positive sideeffekter ud over selve sikkerheden.
Praktiske færdigheder: Førstehjælp, madlavning, håndværk og udendørs færdigheder er nyttige i hverdagen og giver selvtillid.
Fysisk form: Mange beredskabsaktiviteter som vandring, cykling og praktisk arbejde holder kroppen i form på en naturlig måde.
Fællesskab: Lokale beredskabsgrupper, spejderarbejde og frivillige organisationer skaber sociale netværk og venskaber.
Mental sundhed: At føle sig forberedt og kompetent reducerer angst og giver ro i sindet.
I Danmark har vi fantastiske muligheder for at lære disse færdigheder gennem Røde Kors, spejdergrupper, friluftsorganisationer og folkehøjskoler.
Det bedste sikkerhedsnet du kan lave
Danske familier bruger tusindvis af kroner årligt på forsikringer til bil, hjem, rejser og sundhed. Det er fornuftigt og nødvendigt.
Men personligt beredskab er en anden type forsikring – en der virker øjeblikkeligt når krisen opstår, ikke først efter skadeopgørelse og sagsbehandling.
For prisen af en årlig bilforsikring kan du opbygge et beredskab der dækker din families behov i uger. Det inkluderer mad, vand, førstehjælp, værktøj og udstyr der kan gøre forskellen mellem panik og kontrol.
Ligesom andre forsikringer håber du aldrig at skulle bruge dit beredskab. Men hvis du gør, vil du være glad for at have det.
Start enkelt og bygg gradvist:
- Madforråd til en uge
- Vandforsyning og rensning
- Batteridrevne kommunikationsmidler
- Grundlæggende førstehjælpsudstyr
- Værktøj til mindre reparationer
Det vigtigste er at begynde. Selv små forberedelser gør dig mere robust og giver større tryghed i hverdagen.
At have personligt beredskab handler ikke om frygt, men om ansvar. Ansvar for dig selv, din familie og dit fællesskab. I Danmark har vi tradition for at hjælpe hinanden – men først skal vi kunne hjælpe os selv.
Skriv et svar