Er du i risikozone? Sådan vurderer du geografiske trusler

Hvor du bor, har stor betydning for, hvilke kriser der kan ramme dig, og hvor hurtigt du kan få hjælp. En familie i stueetagen i Hjerting ved Esbjerg har helt andre udfordringer end en familie i en 3. sals lejlighed på Østerbro i København. Det handler ikke om, at nogle steder er farligere end andre – det handler om, at forskellige steder har forskellige risici.

Når du forstår din geografiske situation, kan du træffe bedre beslutninger om, hvordan du forbereder dig. Du behøver ikke flytte eller gå i panik – du skal bare vide, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du kan forberede dig bedst muligt.

I denne guide får du redskaber til at vurdere de geografiske risici, der er relevante for netop dit hjem og dit område.

Kystnære områder og stormflodsrisiko

Hvad er risikoen?

Kystnære områder kan opleve oversvømmelse, når storm og høj vandstand kombineres. Stormflod opstår, når kraftig vind presser havvandet ind over land, ofte forstærket af springflod eller meget regn. I Danmark kan dette påvirke områder op til flere kilometer fra kysten.

Særligt udsatte områder:

• Boliger under 3 meter over havets overflade
• Huse og lejligheder i stueetagen tæt på kysten
• Områder bag diger eller kystbeskyttelse
• Lavtliggende ferieområder og sommerhuse
• Vestkysten, dele af Lolland-Falster og områder omkring Limfjorden

Camilla og hendes familie bor i Hjerting ved Esbjerg, kun 200 meter fra Vadehavet. Deres hus ligger 2,5 meter over havets overflade. Efter stormen Bodil i 2013, hvor vandet stod helt op til dørtrinnet, har de lavet en solid evakueringsplan og flyttet alle vigtige ting til første sal. “Vi lærte den hårde vej, at Vadehavet ikke altid er så fredeligt, som det ser ud,” fortæller Camilla.

Sådan finder du ud af din risiko

For at vurdere din stormflodsrisiko skal du kombinere officielle ressourcer med lokale observationer. Start med at besøge Kystdirektoratets hjemmeside på kyst.dk og søg på din adresse. Her finder du detaljerede kort over stormflodsrisiko og information om kystbeskyttelse i dit område. Tjek også oversvømmelseskort.dk for en bredere vurdering og se din kommunes klimatilpasningsplan.

Praktiske undersøgelser du kan lave:

• Mål højden fra havets overflade til dit hjem (brug GPS-apps eller kommunens højdekort)
• Observer området ved højvande og storm
• Tal med lokale beboere om tidligere oversvømmelser
• Tjek om der er diger eller andre beskyttelsesforanstaltninger
• Undersøg om beskyttelsen er vedligeholdt og opdateret

Sådan forbereder du dig

Hvis du bor i et stormflodstruet område, er der både øjeblikkelige tiltag og langsigtede løsninger at overveje. Start med at flytte el-installationer højere op, hvis det er muligt. Opbevar vigtige dokumenter og værdigenstande på øverste etage eller i vandtætte beholdere.

Øjeblikkelige forberedelser:

• Køb sandsække eller midlertidige vandspærrer
• Flyt el-installationer højere op, hvis muligt
• Opbevar vigtige dokumenter på øverste etage
• Lav en evakueringsplan til højere grund og øv den

Langsigtede løsninger:

• Overvej vandtæt kælder eller hævet indgang
• Undersøg forsikring – mange dækker ikke stormflod
• Installér vandalarmer i kælder og stueplan
• Etablér kontakt til naboer for gensidig hjælp

Tjekliste for kystnære områder:

• Jeg kender mit hjems højde over havets overflade
• Jeg har tjekket stormflodsrisiko på officielle kort
• Vigtige ting er flyttet væk fra gulvniveau
• Jeg har en evakueringsplan til højere grund
• Min forsikring dækker stormflodsskader
• Jeg følger vejrudsigter og stormadvarsler

Lavtliggende områder og oversvømmelsesrisiko

Hvad er risikoen?

Lavtliggende områder som ådale, områder tæt på vandløb og lavninger i landskabet kan oversvømmes, når der kommer meget regn på kort tid, eller når vandløb går over deres bredder. Dette kan ske overalt i Danmark, også langt fra kysten. Problemet er blevet mere udbredt med klimaforandringerne, der bringer flere ekstreme regnhændelser.

Michael bor i et parcelhus i Køge Ådal. Efter københavnska skybruddene i 2011 opdagede han, at hans område ligger i en naturlig lavning, hvor regnvand samler sig. “Jeg havde aldrig tænkt over, at vores have faktisk er det laveste punkt i kvarteret,” siger Michael. “Nu har jeg flyttet alt følsomt ud af kælderen og har installeret en pumpe og vandalarmer. Det kostede lidt, men det er billigere end at få ødelagt alt hver gang, det regner kraftigt.”

Særligt udsatte kategorier:

• Huse i ådale og flodsletter
• Boliger tæt på åer, søer eller kanaler
• Områder med dårlig afvanding
• Kældre og souterrainlejligheder
• Områder hvor der tidligere har været oversvømmelser

Sådan finder du ud af din risiko

Miljøstyrelsen har udviklet omfattende oversvømmelseskort, som du kan finde på oversvømmelseskort.dk. Her kan du indtaste din adresse og se risikoen for både vandløbsoversvømmelse og regnoversvømmelse. Kortene viser forskellige scenarier baseret på statistiske regnmængder og er et godt udgangspunkt for din vurdering.

Men kortene er kun en del af historien. Du bør også foretage lokale observationer for at forstå, hvordan vandet bevæger sig i dit område:

Spørgsmål at stille dig selv:

• Hvor løber vandet hen, når det regner kraftigt?
• Ligger dit hjem lavere end området omkring?
• Er der synlige spor af tidligere oversvømmelser?
• Hvilke historier kender naboer om oversvømmelser?
• Hvor hurtigt kan kloakkerne håndtere store regnmængder?

Sådan forbereder du dig

Forberedelse i lavtliggende områder handler meget om at minimere skader og reagere hurtigt. Start med det mest kritiske: undgå at opbevare følsomme ting i kælderen. Elektronik, vigtige dokumenter og kostbare genstande hører til på øverste etage.

I hjemmet:

• Installér vandalarmer i udsatte områder
• Tjek at kloakpropper fungerer og overvej tilbageslagsklapper
• Hav pumper og våd-tør støvsugere klar
• Flyt følsomme ting væk fra kælderen

Omkring hjemmet:

• Sørg for god dræning omkring huset
• Hold tagrender og nedløbsrør fri for blade og snavs
• Overvej at hæve terrasser og indkørsler
• Plant træer og buske, der kan absorbere store mængder vand

Tjekliste for lavtliggende områder:

• Jeg har tjekket oversvømmelsesrisiko på miljøstyrelsens kort
• Følsomte ting er flyttet væk fra kælderen
• Jeg har vandalarmer i kritiske områder
• Kloakker og afløb omkring huset er rene
• Jeg ved, hvor hovedvandstoppet er
• Min forsikring dækker vandskader

Tæt bebyggede byområder

Hvad er risikoen?

I tæt bebyggede områder kan brande sprede sig hurtigt mellem bygninger, evakuering kan være besværlig, og der kan være lang ventetid på hjælp på grund af mange beboere. Samtidig kan infrastrukturen være sårbar, hvis mange er afhængige af de samme systemer som el, vand og internet.

Anna bor på 4. sal i en etageejendom på Nørrebro fra 1880’erne. Hun har lært, at brande kan sprede sig hurtigt i gamle bygninger med træetager og ældre el-installationer. “Efter branden i Gothersgade blev jeg opmærksom på, hvor hurtigt tingene kan gå galt,” fortæller Anna. “Nu har jeg altid lommelygter klar, fordi elevatoren ikke virker ved strømsvigt, og jeg har øvet at komme ned ad trapperne med mine børn i mørke.”

Særligt udsatte kategorier:

• Beboere i etageejendomme og lejlighedskomplekser
• Områder med tæt bebyggelse og smalle gader
• Gamle bygninger med ældre el-installationer
• Bydele med mange mennesker og begrænset adgang for redningskøretøjer

Sådan vurderer du din risiko

Start med at vurdere de bygningsmæssige forhold. Ældre bygninger fra før 1960 har ofte større brandrisiko på grund af træetager, ældre el-installationer og mindre adskillelse mellem lejligheder. Mange ældre etageejendomme har kun én trappe, hvilket kan blive problematisk ved brand.

Bygningsmæssige faktorer at undersøge:

• Hvornår er bygningen bygget?
• Er der flere udgange fra bygningen?
• Fungerer røgalarmer og sikkerhedssystemer?
• Er der elevator – og virker den ved strømsvigt?
• Hvor tæt ligger andre bygninger?

Adgangsforhold at tjekke:

• Kan redningskøretøjer komme frem til bygningen?
• Er der parkeringsproblemer, der kan blokere adgangen?
• Kender du dine naboer og kan I hjælpe hinanden?
• Er trappegange og udgange frie for opbevaring?

Sådan forbereder du dig

I din lejlighed er den vigtigste forberedelse at sikre, at røgalarmer virker og at du skifter batterier regelmæssigt. Hav altid lommelygter og batterier tilgængelige – elevatorer virker ikke ved strømsvigt, og trappegange kan være mørke. Lav en klar evakueringsplan og øv den med familien.

I lejligheden:

• Sørg for at røgalarmer virker og skift batterier regelmæssigt
• Hav lommelygter og batterier klar
• Lav evakueringsplan og øv den med familien
• Hav kontaktliste til naboer og ejendomsadministrator

I bygningen:

• Sørg for fri passage i trappegange og udgange
• Del telefonnumre med naboer
• Overvej fælles indkøb af brandslukkere
• Foreslå brandøvelse i bygningen

Tjekliste for tæt bebyggede områder:

• Røgalarmer er installeret og virker
• Jeg kender alle udgange fra bygningen
• Jeg har øvet evakuering med familien
• Jeg kender mine nærmeste naboer
• Der er fri passage i trappeopgange
• Jeg har lommelygter og batterier til strømsvigt

Nær kritisk infrastruktur

Hvad er risikoen?

Hvis du bor tæt på industri, kemiske virksomheder, store vejanlæg, havne eller elstationer, kan ulykker eller sabotage påvirke dit område med kemisk udslip, eksplosioner, røgudvikling eller andre farer. Danmark har mange industriområder, og transport af farligt gods foregår dagligt på veje og jernbaner gennem beboelsesområder.

Jens og Mette bor i Fredericia tæt på de store kemiske virksomheder. De har lært at genkende de forskellige sirener for kemisk alarm og ved, at de i værste fald skal lukke alle vinduer og døre og blive indendørs, indtil faren er ovre. “Første gang sirenen hylede, panikererede vi og løb ud,” fortæller Mette. “Men så lærte vi, at det ofte er bedre at blive indendørs og vente på officielle meldinger, frem for at løbe direkte ind i faren.”

Risikofaktorer at være opmærksom på:

• Kemisk industri eller raffinaderier
• Store transportruter for farligt gods
• Elstationer eller gasanlæg
• Havne med kemikalietransport
• Tankstationer og gasdepoter

Sådan finder du ud af din risiko

Start med at undersøge dit område grundigt ved hjælp af kommunens ressourcer. Brug kommunens risikokort og beredskabsplaner, som ofte er tilgængelige på kommunens hjemmeside. Tjek hvilke virksomheder der ligger i nærheden – særligt såkaldte Seveso-virksomheder, som er virksomheder med særlig risiko for større ulykker.

Ressourcer til undersøgelse:

• Kommunens risikokort og beredskabsplaner
• Information om Seveso-virksomheder i nærheden
• Transportruter for farligt gods
• Lokale alarm- og varslingssystemer
• Kommunens krisekommunikationskanaler

Det er også vigtigt at kende signalerne og procedurerne. Hvilke sirener og alarmer bruges i dit område? Mange kommuner bruger sirener, SMS-varsling og lokale radiokanaler. En konstant sirene kan betyde noget andet end en hylende sirene.

Sådan forbereder du dig

Forberedelse nær kritisk infrastruktur handler om at kende procedurerne og kunne reagere hurtigt. Lær hvornår du skal blive indendørs versus evakuere – dette afhænger af typen af udslip og vindretning. Vid hvordan du forsegeler dit hjem ved at lukke vinduer, døre og ventilation.

Grundlæggende procedurer:

• Lær forskellen på “gå indendørs” vs. “evakuer”
• Vid hvordan du forsegeler hjemmet hurtigt
• Kend evakueringsruter væk fra fareområdet
• Hav altid mindst halvt tanken benzin i bilen

I hjemmet:

• Hav plasticfilm og tape til at tætne vinduer
• Lær hvor kontakterne til ventilationsanlæg er
• Hav ansigtsmasker eller tørklæder ved hånden
• Hav batteriradio til officielle meldinger

Tjekliste for områder nær kritisk infrastruktur:

• Jeg kender farlige virksomheder i mit område
• Jeg ved hvad forskellige sirener betyder
• Jeg kan hurtigt forsegele mit hjem
• Jeg har en batteriradio til nødmeldinger
• Jeg kender evakueringsruter væk fra området
• Jeg holder altid benzin i bilen

Afsondrede områder og landzoner

Hvad er risikoen?

Afsondrede områder kan blive isoleret under ekstreme vejrforhold som snestorme, oversvømmelser eller omfattende strømafbrydelser. Hjælp kan være længe om at komme frem, og I kan være afhængige af jer selv i længere tid end beboere i tætbebyggede områder. Dette gælder både permanent beboelse og sommerhuse i afsidesliggende områder.

Pernille og Stig bor på en gård på Langeland, 8 km fra nærmeste by. Under snestormen i 2010 var deres vej spærret i tre dage. “Vi havde mad og varme, men ingen strøm og ingen mulighed for at komme væk,” fortæller Pernille. “Nu har vi investeret i en generator, ekstra brændstof og madforsyninger til mindst 14 dage. Vi har også lavet aftaler med naboerne om at hjælpe hinanden.”

Typiske isolerede områder:

• Øer eller peninsuler med begrænset adgang
• Huse i skovområder eller bjergegne
• Gårde på små veje langt fra hovedveje
• Sommerhuse og fraflyttede områder
• Områder afhængige af private veje

Sådan vurderer du din risiko

Vurder først adgangsforholdene til dit hjem. Hvis der kun er én vej til og fra dit hjem, kan I blive fuldstændig isoleret, hvis denne vej spærres af sne, træer eller oversvømmelse. Mange private veje bliver ikke ryddet med samme prioritet som offentlige veje.

Adgangsforhold at vurdere:

• Er der kun én vej til og fra hjemmet?
• Hvor langt er der til nærmeste by eller hjælp?
• Kan sneplov og redningskøretøjer komme frem?
• Er der alternative transportmuligheder?
• Hvem har ansvaret for vejvedligeholdelse?

Infrastruktur at tjekke:

• Private vs. offentlige el- og vandledninger
• Afstand til nærmeste hospital eller læge
• Mobildækning og internetforbindelse
• Nærhed til naboer der kan hjælpe

Sådan forbereder du dig

I afsondrede områder er selvforsyning nøgleordet. Hav mad og drikkevand til mindst 14 dage – længere hvis området er særligt isoleret. Invester i alternativ strømforsyning som generator eller solcelleanlæg, så I ikke er fuldstændig afhængige af elnettet.

Selvforsyning:

• Mad og drikkevand til mindst 14 dage
• Alternativ strømforsyning (generator, solceller)
• Alternativ varme (brændeovn, gasvarmer)
• Ekstra brændstof og batterier på lager

Kommunikation:

• Satellittelefon eller walkie-talkies som backup
• Informér familie om jeres planer
• Aftale regulære check-ins med andre
• Batteriradio til vejrudsigter og nødmeldinger

Tjekliste for afsondrede områder:

• Jeg har mad og vand til mindst 14 dage
• Jeg har alternativ strøm- og varmeforsyning
• Jeg har backup-kommunikation
• Jeg har aftalt regulære check-ins med andre
• Jeg kender alle adgangsveje til området
• Jeg har ekstra brændstof og batterier

Kombinerede risici og officielle ressourcer

Mange områder har flere risikofaktorer på samme tid, hvilket kræver en mere nuanceret tilgang til forberedelse. Ribe er et perfekt eksempel på kombinerede risici: stormflodsrisiko fra Vadehavet, oversvømmelsesrisiko fra Ribe Å, brandrisiko i den tætte historiske bebyggelse, og begrænsede moderniseringsmuligheder på grund af fredning.

Nationale værktøjer:

• oversvømmelseskort.dk – Miljøstyrelsens kort over oversvømmelsesrisiko
• kyst.dk – Kystdirektoratets information om stormflod
• klimatilpasning.dk – Klimaforandringer og tilpasning

Kommunale og andre ressourcer:

• Din kommunes klimatilpasningsplaner og risikokort
• Kommunens beredskabsplan
• forsikringsguiden.dk – Dækning af naturskader
• dmi.dk – Vejrudsigter og klimadata
• brs.dk – Beredskabsstyrelsens råd

Konklusion: Kend dit område – vær forberedt

Du behøver ikke flytte, fordi dit område har bestemte risici. Alle steder har forskellige udfordringer, og det vigtige er, at du kender dem og forbereder dig derefter. Et geografisk overblik giver dig et forspring og hjælper dig med at træffe de rigtige beslutninger, hvis noget sker.

Dine næste skridt:

1. Identificér de geografiske risici, der er relevante for dit hjem
2. Brug de officielle kort og værktøjer til at vurdere dit område
3. Lav en plan, der passer til dine specifikke risici
4. Del informationen med din familie og naboer
5. Opdater din viden, når forhold ændrer sig

Når du har kortlagt dine geografiske risici, er du klar til at dykke dybere ned i en komplet risikovurdering for din husstand. Med denne viden som grundlag kan du træffe informerede beslutninger om, hvordan du bedst beskytter dig selv og din familie.