Sådan laver du en personlig risikovurdering for din husstand

At lave en personlig risikovurdering er første skridt mod et godt beredskab. Det handler ikke om at frygte alt, der kunne ske, men om at få overblik over, hvad der reelt set kunne påvirke netop din familie og dit hjem. Når du ved, hvad du skal være opmærksom på, kan du træffe nogle enkle, fornuftige beslutninger, der giver dig ro i sindet.

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle danske familier er selvhjulpne i mindst 72 timer. Men hvad du konkret skal forberede dig på, afhænger af, hvor du bor, hvordan du bor, og hvem du bor med. En familie i en lejlighed på Nørrebro har andre udfordringer end en familie i et parcelhus på Lolland – og det er fint. Det vigtige er, at du laver en plan, der passer til din situation.

Trin 1: Kortlæg din husstand

Før du kan vurdere risici, skal du have styr på dine grundlæggende forhold. Det er faktisk ret simpelt – du skal bare tænke over din daglige virkelighed.

Hvor bor I?

Hvem bor derhjemme?

Trin 2: Identificér realistiske trusler

Nu skal du tænke over, hvilke hændelser der reelt kunne påvirke jer. Fokuser på det sandsynlige – ikke på science fiction-scenarier.

Almindelige trusler i Danmark:

Tilpas til din situation:

Hvis du bor ved kysten: Prioriter stormflod og vindskader højt Hvis du bor i etageejendom: Fokuser på brand og evakuering Hvis du bor i byerne: Cyberangreb og forsyningsproblemer er mere relevante Hvis du bor på landet: Længere hjælp til rådighed, men også længere forsyningslinjer

Trin 3: Vurder konsekvenser

For hver trussel du har identificeret, skal du tænke over: Hvad sker der egentlig, hvis dette rammer os?

Stil dig selv disse spørgsmål:

Grundlæggende behov:

• Har vi strøm til lys, varme og madlavning?
• Har vi rent drikkevand?
• Kan vi få mad? (butikker åbne, leveringer)
• Har vi ly og varme?

Kommunikation og transport:

• Kan vi komme i kontakt med familie og myndigheder?
• Kan vi komme væk fra hjemmet, hvis nødvendigt?
• Kan vi komme på arbejde eller i skole?

Sundhed og medicin:

• Har vi adgang til medicin?
• Kan vi komme til læge eller hospital?
• Virker el-afhængige hjælpemidler?

Sikkerhed:

• Er vi sikre i hjemmet?
• Skal vi evakuere?
• Kan vi beskytte os selv og vores ting?

Tænk i tidsperspektiver:

• Første 2-4 timer: Øjeblikkeligt behov for sikkerhed
• Første 24 timer: Grundlæggende overlevelse
• 2-7 dage: Udvidet selvhjulpenhed
• 1-4 uger: Langvarig påvirkning

Eksempel: Hvis der kommer stormflod til Peters hus i Ringkøbing:

• Første timer: Skal de evakuere til øverste etage eller væk fra huset?
• Første dag: Ingen strøm, ingen varme, ingen adgang til butikker
• Første uge: Huset kan være beskadiget, forsikringssag, midlertidig indkvartering
• Flere uger: Reparationer, erstatning, måske alternative boforhold og genhusning

Trin 4: Sæt prioriteringer

Nu skal du kombinere sandsynlighed og konsekvens for at finde ud af, hvad du skal fokusere på først.

Sandsynlighed:

• Høj: Det sker jævnligt i Danmark eller dit område
• Middel: Det sker en gang imellem
• Lav: Det sker sjældent, men kan have store konsekvenser

Konsekvens:

• Høj: Kan true liv, helbred eller gøre jer hjemløse
• Middel: Betydelige problemer, men I klarer jer
• Lav: Ulejlighed, men ikke kritisk

Prioriteringsmatrix:

Første prioritet: Høj sandsynlighed + Høj konsekvens Anden prioritet: Høj sandsynlighed + Middel konsekvens ELLER Middel sandsynlighed + Høj konsekvens Tredje prioritet: Middel sandsynlighed + Middel konsekvens Fjerde prioritet: Alt andet

Din personlige risikovurdering – skema

Brug dette skema til at få overblik over dine risici:

Trussel	Sandsynlighed	Konsekvens	Prioritet	Forberedt	Næste skridt
Strømafbrydelse	Høj	Middel	1	Delvist	Køb lommelygter og powerbank
Brand i hjemmet	Middel	Høj	1	Nej	Installér røgalarmer, lav flugtplan
Pandemi	Lav	Middel	3	Ja	Tjek medicinlager og værnemidler
Stormflod	Høj	Høj	1	Nej	Køb sandsække, lav evakueringsplan
Indbrud	Middel	Lav	4	Delvist	Forbedre låse, installér alarm
Oversvømmelse	Middel	Middel	2	Nej	Undersøg forsikring, flyt værdigenstande

Sådan udfylder du skemaet:

1. Skriv dine trusler ned – brug listen fra trin 2
2. Vurder sandsynlighed – baseret på dit område og din situation
3. Vurder konsekvens – hvad ville der ske med din familie?
4. Sæt prioritet – følg matrixen ovenfor
5. Vurder forberedelse – hvor godt klaret er I allerede?
6. Planlæg næste skridt – hvad skal I gøre først?

Eksempler fra hverdagen

Eksempel 1: Lejlighed i København

Annas situation: Bor i en 3. sals lejlighed på Nørrebro med sin teenagesøn.

Hendes top 3 prioriteter:

1. Brand i bygningen (middel sandsynlighed, høj konsekvens)
   • Næste skridt: Lav flugtplan, pak evakueringspose
2. Strømafbrydelse (høj sandsynlighed, middel konsekvens)
   • Næste skridt: Køb lommelygter, powerbank, kontanter
3. Cyberangreb på betalingssystemer (middel sandsynlighed, middel konsekvens)
   • Næste skridt: Hav kontanter hjemme, print vigtige dokumenter

Eksempel 2: Parcelhus på Lolland

Henriks situation: Bor med kone og to små børn i parcelhus på Lolland.

Hans top 3 prioriteter:

1. Stormflod (høj sandsynlighed, høj konsekvens)
   • Næste skridt: Køb sandsække, lav evakueringsplan til højere grund
2. Strømafbrydelse (høj sandsynlighed, højkonsekvens pga. varmepumpe)
   • Næste skridt: Invester i generator, lav backup-opvarming
3. Brand i hjemmet (middel sandsynlighed, høj konsekvens)
   • Næste skridt: Servicer skorsten, installer røgalarmer, lav flugtplan

Eksempel 3: Ældre par i Århus

Inges og Povls situation: Pensioneret par i rækkehus, Inge har diabetes.

Deres top 3 prioriteter:

1. Strømafbrydelse (høj sandsynlighed, høj konsekvens pga. insulin)
   • Næste skridt: Køb køletaske til insulin, powerbank til glucometer
2. Pandemi (lav sandsynlighed, høj konsekvens pga. alder)
   • Næste skridt: Oprette levering af medicin, kontakt til naboer
3. Brand i hjemmet (middel sandsynlighed, høj konsekvens pga. mobilitet)
   • Næste skridt: Installer røgalarmer, øv evakuering, informer naboer

Sådan bruger du din risikovurdering

Din risikovurdering er ikke en endelig plan – den er dit værktøj til at prioritere og fokusere dine forberedelser. Her er, hvordan du bruger den:

Start med nummer 1:

Begynd med din højeste prioritet. Hvad er det første, praktiske skridt, du kan tage i denne uge? Gør det, og kryds det af.

Arbejd dig ned gennem listen:

Du behøver ikke at gøre alt på én gang. Tag en prioritet ad gangen, og byg dine forberedelser op gradvist.

Opdater jævnligt:

Dine forhold ændrer sig. Flytter I? Får I børn? Bliver nogen syge? Opdater din risikovurdering mindst en gang om året.

Del den med familien:

Sørg for, at alle i familien forstår de primære risici og ved, hvad planen er. Børn skal vide, hvad de skal gøre, uden at blive bange.

Næste skridt efter din risikovurdering

Når du har lavet din risikovurdering, er du klar til at gå videre med konkrete forberedelser:

• Lav en beredskabsplan for din familie
• Pak en evakueringspose til hver person
• Byg et beredskabslager op med mad, vand og medicin
• Undersøg din forsikring – dækker den dine største risici?
• Lav aftaler med naboer om gensidig hjælp

Husk: Det vigtigste er at komme i gang. Du behøver ikke have den perfekte plan fra start – du skal bare have en plan, der er bedre end ingen plan. Din risikovurdering hjælper dig med at fokusere på det, der giver mest mening for netop din familie.

En god risikovurdering giver dig ro i sindet, fordi du ved, at du har tænkt tingene igennem og gjort det fornuftige. Det er ikke frygt – det er klog planlægning.

Ofte stillede spørgsmål om personlig risikovurdering